Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Satser på mere lækker mad: Vin & Svin gør kun “Gaden” godt

Af Michael Qureshi

Af Charlotte Caroline – Asight og MigogAalborg

Vinbaren Vin & Svin er med til at forsøge at genskabe spisesteds-miljøet i Jomfru Ane Gade.

Indehaver Martin Grønning, der også har natklubben Benediktes i tilstødende lokaler, ønsker at skabe noget nyt og trendy, som “Gaden” i den grad trænger til.

Tidligere på måneden havde vi et interview med Martin Grønning omkring fremtidsudsigterne for Vin & Svin.

Her fortalte han om stor succes med den nystartede brunch. Derudover kan vi i løbet af efteråret se frem til, at vinbaren også bliver mere et spisested om aftenen.

Derfor tester de her under sommeren en række koncepter af.

I aftes var vi på vin og svin i selskab med bloggerne Amanda Palm og Camilla Framnes.

Vi afprøvede et nyt koncept, hvor menuen bestod af det lækreste tapas med smagfuld vin.

Menuen var fra 18-21, hvor vi startede med lidt forskelligt tapas og hvidvin.

Derefter kom der de lækreste små burgere, forskelligt kød og tilbehør, hvilket vi selvfølgelig nød med et godt glas rødvin.

Indtrykket er klart, at Vin og Svin har formået af skabe et hyggeligt sted med en fed atmosfære, der imødekommer forskellige behov.

Vin & Svin AalborgVin & Svin Aalborg

Vin & Svin i AalborgHvad enten man er til en rolig aften med smagfuld tapas, en hyggelig aften med rødvin og dybe snakke eller til en iskold fadøl med højt humør og fuld fart, synes vi der er mulighed for det hele.

Der var faktisk polterabend på stedet her i torsdags, men med indretningen med de små hyggehjørner er det stadig muligt at sidde lidt privat uden at blive generet af større selskaber.

Vin & Svin har desuden et fint lille område udendørs, hvor rygerne kan trække lidt “frisk” luft. Som ikke-ryger er det faktisk hyggeligt både at sidde indendørs som udendørs. I aftes benyttede vi os af begge muligheder, så samtalerne og hyggen om den gode vin ikke blev afbrudt.

Senere på aftenen tog vi over på Benediktes, hvor vi virkelig havde en hyggelig og sjov aften!

Læs det store interview med Martin Grønning, der har Vin & Svin, Benediktes, Yogo og The Flaming Lamborghini Bar

Is-kæde – vinbar og populær natklub: Martin overrasker Aalborg med nye koncepter

 

Del artikel

Andre læser også