Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sandwichkæde åbner i Aalborg: Sandwich for en krone på åbningsdagen

Af Michael Qureshi
Anettes Sandwich åbner i Friis
Anettes Sandwich åbner i Friis

De er kendte for deres lækre og sunde sandwich, og med deres fem forretninger i det centrale Aarhus er de et veletableret og populært navn.

Nu kommer Anettes Sandwich også til Aalborg og åbner i Friis Shoppingcenter på onsdag.

Onsdag d. 22. august åbner et nyt madkoncept i Friis Shoppingcenter. Det bliver den populære, aarhusianske sandwichbar Anettes Sandwich, der har 14 år bag sig. De er nu klar til at indtage Aalborg midtby med deres sunde og velsmagende udvalg af sandwich og salater.

På selve åbningsdagen kører de et ret vildt tilbud. Mellem 10-16 kan alle købe en af deres lækre mættende sandwich for bare en krone. De første 250 kunder får endda en gratis smoothie oveni.

“Nordjyderne kan glæde sig til et stort udvalg af lækre sandwich og salater, hvor vi aldrig går på kompromis med råvarerne. Med vores fem varianter af brød: lyst, fuldkorn, økologisk, glutenfri og surdej med kerner og vores udvalg af tilbehør, har kunderne mulighed for at kombinere deres sandwich på mere end 2000 forskellige måder,” siger indehaveren Niels Jørgen Rasmussen.

Ser gode muligheder i at ligge i Friis

Den store ombygning og udvikling i Friis Shoppingcenter har fået indehaveren af den aarhusianske sandwichbar til at se muligheder i centret.

“Anettes Sandwich passer godt ind i det nye Friis Shoppingcenter. Vi er glade for at være en del af den store udvikling, som Friis Shoppingcenter lige nu gennemgår,” fortæller indehaveren Niels Jørgen Rasmussen.

I løbet af sommeren har håndværkere arbejdet ihærdigt på at gøre lokalet klar til den hyggelige, nye café. Den åbner på plan 0 lige ud til den helt nye indgang til centret, der er kommet til i forbindelse med ombygningen.

Friis er nemlig blevet åbnet op ud mod Nytorv også for at skabe et mere tilgængeligt center for kunderne og en mere naturlig sammenhæng mellem de to bygninger.

Sandwichkæde åbner i Aalborg: Sandwich for en krone på åbningsdagen

Lokker med bredt udvalg

I Friis Shoppingcenter har man fra ombygningens start haft en klar vision om, at centret skulle have et bredt udvalg af spisesteder. Anettes Sandwich er et godt supplement til resten af centrets restauranter, hvor der er noget for enhver smag.

“Vi glæder os til, at der kommer endnu et spisested i Friis Shoppingcenter. Anettes Sandwich passer godt i tråd med centrets ønske om lettilgængelige indkøb og et bredt udvalg af bespisningsmuligheder, og det er et koncept, mange efterspørger. Med deres placering ud til Nytorv har kunderne mulighed for at smutte hurtigt forbi og bestille en sandwich, salat eller en kaffe to-go,” fortæller center manager Lotte Vestergaard Skou.

Anettes Sandwich slår dørene op på plan 0 onsdag d. 22. august med gode åbningstilbud. På dagen har de åbent kl. 10-16, hvor der i dagens anledning kan købes sandwich til kun 1,-. Fra d. 23. august følger de centrets normale åbningstider.

Har du også set, hvornår Magasin åbner i Friis Shoppingcenter? Læs mere her

Del artikel

Andre læser også