Kongen af menukortet: Her er den mest populære ret hos San Giovanni

Aalborg er og bliver en madby, hvor hvert et gadehjørne bugner med caféer og restauranter.

Nogle har ligget her i mange år, mens andre er nye i klassen.

For at hylde dem alle har vi her på MigogAalborg besluttet os for at tage på en lille madtur rundt i byen, hvor byens restauratører skal præsentere os for den ret, de sælger allerflest af.

Derudover får vi dem til at anbefale dem eller de retter, som er deres egne favoritter.

Vi kalder konceptet: Kongen af menukortet.

35 år i byen

Turen startede på Klostertorvet, men nu har vi valgt at gå i en lidt anden retning – dog stadig hos nogen, der har mange, mange års maderfaring i Aalborg.

San Giovanni er om nogen en kulturinstitution i byen, hvor anden generation af familien Volpi nu driver den italienske restaurant på Vesterbro.

Siden 1988 er der blevet tryllet med italiensk magi i de autentiske lokaler, og selvom menukortet fra tid til anden har fået en opdatering, så er Mikele Volpi ikke bange for at udpege en “Kongen af menukortet” hos ham.

Man skulle måske tro, at der var tale om en klassisk Carbonara, en lækker Margherita eller måske Lasagne? Men nej.

Blev til ved et tilfælde

Kongen af menukortet går under navnet “Cannelloni di cervo” og er kort og godt gratineret Cannelloni fyldt med braiseret krondyr og urter.

“Vi har haft den på kortet siden 90’erne, og den opstod faktisk lidt ved en tilfældighed,” fortæller Mikele, og fortsætter:

“Rævhede Naturprodukter havde skankerne fra krondyrene i overskud, som de ikke kunne komme af med, så min far fik dem billigt. Han besluttede sig så for braisere dem og putte dem i pasta. Det blev mildt sagt en succes!”

Retten har været så populær, at flere har prøvet at kopiere den – men det har ikke skræmt Mikele.

“Det har de slet ikke tålmodighed til. Den tager flere dage at lave, fordi man først skal stege skankerne med krydderier, så braisere, så pille kødet fra benet, blande det med urter, hvorefter det skal pakkes i pasta,” forklarer han.

Cannelloni di cervo er altså – trods sin ikke-italienske-oprindelse, blevet noget af et unikum hos San Giovanni, og det forstår vi sådan set godt, efter at have smagt den ved vores besøg.

Vi må komme med en tilståelse. Vi har faktisk aldrig smagt den mytiske ret – og det viser sig da at være en klokkeklar fejl. SCUSI!

Det er ikke sidste gange, vi bestiller denne ret.

Man kan virkelig smage, at der er kælet for hvert enkelt element i den forholdsvis simple ret.

Det langtidsbraiserede kød smelter i munden, og kombinationen af ost, tomat, det møre kød og det fantastiske pasta er altså et match made in heaven.

Kød på kød … på kød

Som vi gjorde det på Klostertorvet, bad vi også Mikele om at udpege hans egen favorit fra kortet. For hvem har et bedre udgangspunkt for at vælge restaurantens lækreste ret, end netop ham?

“Jeg har valgt vores Salt’im Boca, der også er en klassiker hos os. Oversat betyder det “små bidder, der hopper i munden”,” fortæller han.

Salt’im Boca består af tynde skiver kalvekød i lag med salvie og parmaskinke, og indeholder – modsat mange andre italienske favoritter – ikke en primær kulhydrat kilde.

Kødet var helt exceptionelt mørt, og selvom vi er kæmpe fans af både pasta og dej, så glemte vi næsten alt om det, da vi satte tænderne i denne cremede kødret.

Mikele har taget sig den frihed at lave sovsen til retten noget mere cremet, end man ville i Rom. Men det brokker vi os ikke over.

“Vi har tilladt os at twiste den lidt, og det har heldigvis givet ret god respons,” fortæller han.

Selvom kulhydraterne ikke var en del af selve retten, så kom der “heldigvis” nogle på bordet on the side.

I Italien er der nemlig tradition for at dyppe brød i alt fra olivenolie til sovs, og det fik vi selvfølgelig også muligheden for her.

Hvem siger nej til dessert?

Ingen restaurantbesøg uden dessert (hvis vi får lov at bestemme!), og Mikele læste heldigvis vores tanker.

Så selvom det ikke var en del af vores umiddelbare planer, så var vi solgt, da tjeneren kom med den italienske dessert over dem alle.

Ind kom den legendariske Tiramisu, for hvad dælen skulle man ellers servere som toppen af kransekagen?

Og en ordentlig portion, skulle vi hilse at sige!

Faktisk er vi ikke ovenud begejstrede for søde ting med kaffesmag, men netop Mikeles bud på en Tiramisu gjorde denne forkælede tilgang til skamme.

Smagen af kaffe var blot en lidt bitter og skarp tilføjelse til en ellers sød og blød dessert, der både smeltede på vores tunger … og i vores hjerter.

BRAVISSIMO!