Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Italiensk sejr skal fejres: San Giovanni byder på gratis Aperol Spritz

Af Stine Kjølby Christensen

I går kulminerede flere ugers fodboldfeber – i både Aalborg og resten af verden.

EM-finalen løb af stablen, og selvom det ikke blev til en dansk sejr i år, så var der stadig fuld gang i fodboldfesten overalt i byen.

Her i Danmark føltes det som om at nærmest alle danskere havde begravet den landsholdsmæssige stridsøkse mod italienerne for en stund, efter at der i 2004 var ramaskrig fra italienerne over at DK og Sverige spillede uafgjort 2-2.

Et resultat, der lige netop sendte Italienerne ud i af EM-slutrunden i en af de største, sportslige skuffelser, de har oplevet og det er noget, som de senere i over et årti efter flere gange har gjort opmærksom på, at de ikke har glemt og aldrig glemmer.

Tak for støtten

I går var stemningen dog anderledes god, da tæt på hele Danmark (og Aalborg) holdt med Italien og især hos San Giovanni, der er ét af Aalborgs bedste italienske spisesteder, holdt man fanen højt.

Det gav pote, og det var en meget glad og stolt Mikele Volpi, der slog øjnene op i morges.

“Det blev jo ikke til drømmefinalen mellem Danmark og Italien; det ville jo have været stort for en som mig, der har dansk mor og italiensk far,” siger Mikele og fortsætter:

“Men nu var alle i Danmark jo nærmest blevet italienere, efter at vi røg ud – så det her er stort, og skal fejres med et tak for støtten.”

Det betyder, at du på San Giovanni kan få en helt gratis glas Aperol Spritz, hvis du booker bord i restauranten i dag. For hvis ikke den italienske sejr skal fejres med pizza eller pasta, hvad skal den så?

Italiensk sejr skal fejres: San Giovanni byder på gratis Aperol Spritz

God udsigt i restauranten

Når du besøger San Giovanni på Vesterbro, så er det altså ikke kun stemningen af den italienske sejr, der breder sig i lokalerne.

På væggen hænger nemlig også en signeret trøje fra selveste Simon Kjær – en spillertrøje, der kom i hus kort tid efter hændelsen med Christian Eriksen, der virkelig er et øjeblik, der vil blive huske i dette års EM. På både godt og ondt.

Italiensk sejr skal fejres: San Giovanni byder på gratis Aperol Spritz

Christian Eriksen vandt heldigvis livet – og så må Danmark have EM-pokalen til gode.

“Vi har fået så mange beskeder fra folk, der bare ønskede, at Italien skulle vinde den her. Og i og med, at England jo har lavet Brexit, var det jo reelt også en sejr for EU.

Forza Azzurri!” slutter han.

Tilbuddet om gratis Aperol Spritz gælder fra 16.30 i dag mandag til alle spisende gæster frem til luk.

Og vi kan passende slutte artiklen med samme ord som et viralt videoklip fra i går af Italiens dobbelte målscorer, Leonardo Bonucci, råbende til de engelske fans: 

“EAT MORE PASTA!” 

Del artikel

Andre læser også