Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

30 års aldersforskel: Nu går de sammen om at hylde det uperfekte

Studio-Sorvad-Aalborg-Kunst-Keramik-haandvaerk-55-of-70
Foto: Daniel Brandt

I en tid hvor sociale medier er fyldte med polerede billeder, perfekte kroppe og fejlfri hjem, ønsker to kreative kvinder i Aalborg at gå den modsatte vej og hylde det skæve, ægte og uperfekte.

Henriette Sorvad er keramiker og butiksejer hos Studio Sorvad på Nørregade 17A, hvor hun sælger sin håndlavede keramik med budskaber, der omfavner forskellighed.

Emmaline Johansson er smykkedesigner og har siden 2021 lavede håndlavede unika-smykker til sin virksomhed med samme navn, Emmaline Johansson.

30 års aldersforskel: Nu går de sammen om at hylde det uperfekte

Vigtigt budskab på tværs af generationer

Der er 30 år mellem dem, men det kreative fællesskab og ønsket om at gøre op med perfekthedskulturen har fået 23-årige Emmaline og 53-årige Henriette til at finde sammen.

Derfor kan man nu opleve Emmalines håndlavede smykker i Henriettes butik, Studio Sorvad, hvor keramik, skæve former og plads til forskellighed allerede er en del af butikkens identitet.

30 års aldersforskel: Nu går de sammen om at hylde det uperfekte

“En af de værdier, som kendetegner min butik er, at der skal være plads til alle,” fortæller Henriette.

I butikken sælger hun blandt andet kopper med budskaber om ADHD, autisme og pride.

“Jeg laver med vilje mine ting skæve eller med fjollede citater, så der kommer noget kant.”

30 års aldersforskel: Nu går de sammen om at hylde det uperfekte

Det var derfor heller ikke svært at se et match, da Emmaline kontaktede hende for at høre, om hendes smykker kunne få plads i butikken.

“Vi fandt hurtigt ud af, at vi begge havde et ønske om at gøre op med perfekthedskulturen, så på den måde passer hun perfekt ind i butikken.”

Inspiration fra mormor

For Emmaline handler de håndlavede smykker om meget mere end design.

Hele hendes rejse i smykkeverdenen begyndte nemlig med mormoren, som gik bort i 2019 efter lang tids sygdom.

“Min mormor og jeg var meget tætte og vi har altid delt en glæde ved at være kreative,” fortæller Emmaline.

Da hendes mormor gik bort, arvede hun en masse perler fra hende, og det blev startskuddet til smykkeuniverset.

30 års aldersforskel: Nu går de sammen om at hylde det uperfekte

Og det er også et helt særligt budskab fra hendes mormor, som er inspiration til smykkerne.

“Et af de budskaber min mormor altid har givet mig med er, at det uperfekte er mere unikt end det perfekte.

Og det er vi jo alle sammen – unikke hver især,” siger Emmaline.

Netop derfor arbejder hun blandt andet med ferskvandsperler, som alle har forskellige former og udtryk.

“Det er et organisk materiale, så de er alle ukurante og forskellige. Det taler netop ind i intentionen om at fejre det uperfekte.”

Samles om det uperfekte

Selvom Henriette og Emmaline kommer fra to forskellige generationer, oplever de begge at ønsket om mere autenticitet og mindre perfektion fylder mere og mere.

Dette var også grunden til, at Emmaline kontaktede Henriette om et muligt samarbejde.

“Jeg havde været forbi hendes butik mange gange, og syntes det var nogle lidt finurlige ting. Det kunne jeg godt lide,” fortæller hun.

Mødet mellem de to udviklede sig hurtigt til mere end blot et samarbejde.

“Da vi mødtes til en snak, kom vi ind på, at vi begge så en værdi i det uperfekte. Det skabte et fælles grundlag fra starten.”

Henriette glæder sig over, at flere unge i dag søger det mere ægte og personlige.

“Jeg synes det er enormt fedt, at vi på tværs af generationer kan finde sammen om noget, som vi synes er vigtigt,” siger Henriette.

Smykkerne har også allerede fået god respons i butikken, og der er flere på vej.

Hvis du på egen hånd vil opleve deres håndlavede univers og hyldesten til det uperfekte, kan du finde både keramik og smykker hos Studio Sorvad på Nørregade 17A.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.