Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samme ejere i 27 år: Natalie Pizzabar er kendt og elsket af både familier og festaber

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen
Foto: Okan Gültekin
Foto: Okan Gültekin

I den ene ende af Jomfru Ane Gade er det ikke kun duften af alkohol, der breder sig, når natten skrider frem.

Der også en fantastisk og genkendelig duft af friskbagte pizzaer fra pizzeriaet, Natalie, der siden 1993 har haft sin faste lokation på Ved Stranden 19.

Natalie behøver ikke den store introduktion, for det legendariske sted har været en institution i Aalborg de sidste 27 år.

Det vil derfor komme bag på os, hvis ikke du allerede kender det – men skulle det alligevel være tilfældet, er vi sikre på, at dine forældre i hvert fald gør.

”Vi har forældre, der kommer sammen med deres børn og familie og hilser efter de var her for måske 20-25 år siden,” fortæller Ramin og Arash, der sammen åbnede Natalie for 27 år siden.

For pizzabaren er fuld af nostalgi og historie, og for mange unge mennesker, der fester natten lang i Jomfru Ane Gade, er det stadig en tradition, at man slutter aftenen af ved at slå et smut forbi Natalie og få en pizza(-slice) til turen hjem.

”Efter en bytur, når man stadig er hønefuld, larmende og i højt humør, kan man slutte festen hos os. Vi elsker at give unge mennesker og deres fest den afslutning, den fortjener,” fortæller Arash.

Samme ejere i 27 år: Natalie Pizzabar er kendt og elsket af både familier og festaber
Foto: Okan Gültekin

En fuldkommen oplevelse

I 27 år har Natalie haft det samme menukort og den samme ejerkreds, og det sker kun, hvis man kan noget særligt. Og det kan Natalie i den grad.

”Det handler om, at man 100% ved hvad man får hos os. Vi ønsker, at vores kunder føler en tryghed når de kommer” fortæller Ramin og fortsætter:

”Vi ønsker virkelig at skabe et godt forhold til vores kunder og være i øjenhøjde med dem. Når vi behandler dem godt, behandler de jo også os godt”.

Det er uomtvisteligt, at det ikke alene er de fremragende og smagfulde pizzaer, der har gjort Natalie så populær. Natalie er kendt og anerkendt i Aalborg, fordi de står 100% ved sig selv og deres koncept, og i 27 år ikke har ændret på de værdier, der i sin tid skabte grundlaget for succesen.

”Det er et samspil mellem maden og kemien til vores kunder, der gør, at vi nu kan køre på 28. år. Derfor er vi også så opmærksomme på, at alle kunder skal gå herfra med et smil og en god oplevelse,” fortæller Ramin.

Samme ejere i 27 år: Natalie Pizzabar er kendt og elsket af både familier og festaber
Foto: Okan Gültekin

Tidløs glædesspreder

Begge mænd er opvokset i Aalborg og bor nu i Gug. Derfor ønsker de fortsat at skabe glæde i byen, som de har gjort det i årevis.

Der er dog alligevel sket lidt siden 1993, hvor du nu har mulighed for at bestille online og få maden leveret lige til døren med Wolt.

”Vi er efterhånden det eneste pizzeria i Aalborg, der har eksisteret i så mange år, og lige meget hvor meget, der åbner og lukker, vil vi fortsat være her,” fortæller Arash og fortsætter:

”Vi ønsker at bibeholde de ting og værdier, der gør, at familier skaber minder sammen. Der er ikke nogen bedre følelse end når en ung fyr kommer ind efter en bytur og fortæller, at hans forældre også gik herind efter deres tur i byen”.

Man må bare tage hatten af for at Natalie, på trods af udskiftning og lukning af forskellige barer, diskoteker og pizzeriaer i Aalborg, formår at holde sig tidløs.

Samme ejere i 27 år: Natalie Pizzabar er kendt og elsket af både familier og festaber
Foto: Okan Gültekin

Ikke kun en dans på roser

Men selvom Natalie er så stor en succeshistorie i Aalborg, har de på det seneste været udfordret på nogle fronter, de ikke selv har været herrer over.

Der har været og er fortsat vejarbejde omkring pizzeriaet, og så kom der oveni hatten en virus. 

På grund af corona har pizzabaren nemlig været tvunget til at holde lukket i fem måneder.

“Vi måtte lukke Natalie for at vise samfundssind og respektere vores kunder. Vi ville nemlig ikke kunne levere samme kvalitet under corona som vi kunne før, og det ville vi ikke byde dem,” fortæller Ramin.

Mens coronavirus har hærget, er det dog ikke gået helt stille for sig for de to ejere, hvor blandt andet Arash har startet en ny køreskole, Aalborg Drive.

Men nu er Natalie omsider genåbnet – med alle retningslinjer overholdt – i forhold til den nuværende coronasituation.

Og derfor har Natalie nu mere end nogensinde før brug for lokal opbakning.

“Vi vil rigtig gerne, at vores gæster nu vil hjælpe os tilbage på fordums styrke. Vi er her i tykt og tyndt, men nu har vi brug for, at Aalborgs borgere også er”, siger Arash.

Natalie har netop lanceret et klippekort, hvor du efter at have købt fem pizzaer får den sjette pizza gratis.

Del artikel

Andre læser også