Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lige om lidt: Kom til gratis Andreas Odbjerg-koncert midt i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

For et par uger siden delte Salling den fantastiske nyhed, at de atter tænder julelysene på deres facade.

Men der er mere endnu. For endnu en skøn tradition vender retur. Nemlig en akustisk koncert efter lysene er tændt.

I år bliver det med en af Danmarks bedste sangskrivere og live-artister, Andreas Odbjerg, og det er altså lige om lidt.

Det er godt en halv million LED-lys, der tændes på fredag den 3. november, og det bliver en magisk koncert, når sangeren optræder med nogle af sine mange hits.

Det er fuldstændig gratis for alle, og man forventer rigtig mange mennesker samlet på arealet omkring Nytorv.

Det er også afsløret, at dagen efter lørdag d. 4. november kigger selveste Mette Blomsterberg forbi Salling i Aalborg med masser af tips og inspiration til lækre kager.

Programmet for fredagen er også helt klar. Det er som følger;

Program julelystænding fredag den 3. november 

  • Kl. 10-22: Masser af julehygge og overraskelser i Salling & på Salling Rooftop  
  • Kl. 17: Karin Salling og Marianne Bedsted tænder julelysene 
  • Kl. 17.05: Aukustisk koncert med Andreas Odbjerg 
  • Kl. 17-22: Salling byder indenfor i julevarmen til masser af hygge og forkælelse 
  • Fakta om julelysene 
  • Julebelysningen består samlet for begge stormagasiner af omkring 500.000 LED-pærer fordelt på 25.000 lyskæder 
  • Julebelysningen er designet af Sirius, der også er kendt for deres julebelysning på Hotel D’Angleterre 
  • Det tager to uger at sætte julebelysningen op 
  • Det koster ca. 17 kr i timen at have julelysene tændt, da juleudsmykningen består af LED-lys 
  • Julelysene er tændt i 2 måneder og bliver tager ned den 2. januar 

Jul og oplevelser i Salling siden 1906  

Ferdinand Salling slog for første gang dørene op for sin manufakturhandel i hjertet af Aarhus i 1906, hvorfra han solgte stof i metermål.

Med åbningen af endnu et stormagasin i Aalborg i 1964, var det nu også muligt for nordjyderne at opleve det store vareudvalg. 

Gennem 117 år har Salling således budt sine kære gæster – kunderne – velkommen og sat en ære i at møde dem med smil og godt humør, og julen i år bliver ingen undtagelse.

Salling vil være pyntet fra kælder til kvist og inviterer på masser af julestemning og oplevelser julen igennem. 

Del artikel

Andre læser også