Masser af fede events: Salling løfter sløret for spændende vinterprogram
Nok er julen ovre, men vi har taget hul på et nyt år, og det betyder et væld af vinteraktiviteter i Aalborg.
Det gælder især hos Salling, der inviterer til masser af fede events i både januar og februar.
Sløret er netop løftet for det fulde vinterprogram, der byder på alt fra aftenoon tea til spændende foredrag, inspirerende konfirmand-dag og ikke mindst en vinterferie, som er spækket med aktiviteter.
Få det fulde overblik over Sallings vinterprogram herunder.
Afternoon Tea på Rooftop
Efter stor efterspørgsel er Sallings populære Afternoon Tea tilbage på menuen til og med 5. april.
Afternoon Tea serveres i de smukkeste omgivelser på Rooftop med udsigten udover byen som kulisse. Nyd nøje anrettede sandwiches sammen med friskbagte scones, efterfulgt af delikate kager. Hertil serveres udvalgte teer, nøje afstemt til menuen.
Afternoon tea kan nydes både indendørs og udendørs. Uanset om du ønsker at forkæle dig selv i varme omgivelser eller ude i det friske vintervejr, opfordrer Salling dig til at tage en tur på toppen.
Læs mere og book bord her
Hvornår: Til og med 5. april 2024
Konfirmand-dag hos Salling
Salling har samlet al den gode inspiration inden for årets konfirmandtrends, og deres personale står klar til at guide dig til det perfekte outfit.
Lørdag den 3. februar er der konfirmand-dag, hvor du vil få masser af stylingtips til kjoler, jakkesæt, smykker og ikke mindst det ideelle look til blå mandag.
De første 50 købende konfirmander vil endda modtage en lækker goodiebag. Samtidig kan alle kommende konfirmander deltage i forskellige konkurrencer og vinde vilde præmier!
Læs mere om konfirmand-dagen her
Hvornår: Lørdag 3. februar kl. 10.00-18.00
Vinterjazz og brunch
Nyd din morgenkaffe i ro og mag, mens du fordyber dig i den skønne jazz, der fylder luften med sprøde toner.
Hver søndag i februar vil Bistroen i Aalborg være hjemsted for de talentfulde jazzmusikere fra Jonas Dannerbugt Trio, der skaber en atmosfære af hygge og glæde med deres livlige toner og hjertevarme musik.
Samtidig har du mulighed for at nyde et Rooftop-Brunchbræt, en kop kaffe samt valgfri juice til kun 199 kroner. Så tag dine nærmeste med dig og del formiddagen i Salling, der byder dig velkommen til Vinterjazz og til en fejring af musikken, hyggen og fællesskabet.
Læs mere om brunch og jazz her
Hvornår: Søndage i februar kl. 11.00-13.00
Foredrag med Susanna Søberg
Kom til et spændende foredrag i Salling og bliv klogere på, hvorfor vi bør lære at elske kulden og varmen, og hvilke gavnlige effekter det har på vores sundhed og velvære.
Susanna Søberg er ph.d. og førende ekspert på området og vil præsentere dig for, hvordan temperaturer og åndedrætsøvelser kan forebygge og lindre stress samt livsstilssygdomme på en enestående effektiv måde, som alle kan blive inspireret af.
Til foredraget vil du blive fordybet i inspirerende forskning fra eksperter samt beretninger fra dem, der har oplevet forøget livsglæde takket være kuldebehandling – og så får du de bedste råd til længere levetid, et mere stabilt sind og en gladere tilværelse med hjem.
Læs mere om foredraget her
Hvornår: Onsdag 7. februar kl. 19:00-21:00
International pandekagedag
Findes der noget bedre end lune, nybagte pandekager? Snart kan du fejre den lækre spise, når Salling Rooftop inviterer til international pandekagedag.
Her vil der være nybagte dessertpandekager med flere forskellige lækre toppings – på dagen koster en pandekage med to toppings 45 kroner.
Så tag din familie under armen og kom på Rooftop til ægte pandekagehygge.
Læs mere om pandekagedagen her
Hvornår: Tirsdag 13. februar kl. 12:00-17:00
Valentines Day på Rooftop
Inviter din kæreste eller partner på en romantisk Valentines date på Salling Rooftop i Aarhus. Her får I en smagfuld 3-retters middag i Væksthuset, som danner en intim og romantisk ramme med byens bedste udsigt.
- Forret: Rimmet laks med estragon og mandler, rygeostecreme, radisecrudité samt krydderurtesalat med sprød fennikel.
- Hovedret: Helstegt oksefilet på blomkålspure. Hertil appelsinglaseret gulerod, knuste kartofler med løvstikke og brunet smør samt skilt urtesauce.
- Dessert: Mørk chokoladekage med hvid chokolade ganache, sukkersyltede bær og nøddekrokant.
Læs mere og book bord her
Hvornår: Onsdag 14. februar kl. 17:30-21:00
Skønhedsaften med Raz Skincare
Du har nu muligheden for at deltage i et helt vildt lærerigt og ikke mindst underholdende foredrag om anti-age.
Rasmus Bjørn Steen-Gørup, bedre kendt som Raz, indtager Salling Rooftop og fortæller om, hvad netop hans produkter kan gøre for din hud.
Med i prisen får du en smagfuld 2-retters menu inspireret af Raz Skincare inden foredraget.
Læs mere og køb billet her
Hvornår: Mandag 19. februar kl. 18.00-21:00
Lakridsshow med Bagsværd
Kom til en aften i lakridsens verden og se, hvordan lakridsen bliver til i de store gryder.
Du får samtidig lov til at smage på godterne, mens Lakridsmager Morten Kornbech demonstrerer håndværket og deler sjove anekdoter fra årenes løb.
Eventet finder sted i caféen i Aalborg, og med i prisen på 199 kroner får du bl.a. to stykker smørrebrød.
Læs mere og køb billet her
Hvornår: Tirsdag 20. februar kl. 18:00-21:00
Modelcasting for børn
Har dit barn fregner, store krøller, et glimt i øjet eller drømmen om at blive model?
Så kom forbi børneafdelingen i Salling, hvor modelbureauet Smash Agency afholder børnemodelcasting.
Smash Agency søger piger og drenge i alderen 6 mdr. til 17 år, som er udadvendte og elsker at stå foran kameraet.
Læs mere om castingen her
Hvornår: Onsdag 21. februar kl. 11:00-14:00
Design dit helt eget smykke
Har du altid haft en lille drøm om at springe ud som smykkedesigner? Så skal du med, når Salling lader dig designe dit eget unikke smykke
Alle, der i ugen op til eventet køber smykker fra Enamel til en værdi af mere end 300 kroner, kan helt gratis komme ind og designe et smykke til sig selv.
Workshoppen finder sted i smykkeafdelingen, hvor upcyclede smykker fra Enamel forvandles til unikke kreationer
Læs mere om workshoppen her
Hvornår: Onsdag 21. februar kl. 14.00-17.00