Salget af ejerlejligheder dykker: Men hussalget er brandvarmt
I februar måned kunne vi fortælle, at salget på ejerlejligheder var opadgående i Aalborg.
Nye tal fra boligsiden.dk viser, at det samlede boligsalg i Danmark stagnerer. Dog ser det anderledes ud, hvis man kigger på de enkelte boligtyper, hvor der i øjeblikket er markant i forskelighed i to boligtyper; ejerlejligheder og huse.
Det danske boligmarked fortæller lige nu tre vidt forskellige historier. Ser man på det samlede boligsalg, fortæller tallene historien om et stagneret marked. Det ser ud til at have fundet det niveau, som vi muligvis kan forvente bliver det nye normale.
Salget af ejerlejligheder dykker
Når man sammenligner årets første fire måneder i 2017 og 2018 viser tallene et faldende salg på 8,6 procent.
Årsagen til dette kan skyldes de kreditopstramninger, som blev indført ved årets begyndelse.
”Med de nye regler blev det sværere at optage store boliglån uden selv at have noget på kistebunden, og fordi priserne er så ekstremt høje i hovedstaden, der står for størstedelen af ejerlejlighedssalget, ser vi et helt andet handelsniveau i år. Uden opstramningerne ville både priser og antallet af handler med al sandsynlighed være steget, og så havde det samlede salg fulgt den stigende kurve, vi har set siden rentefaldet i 2015,” siger Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør på Boligsiden.dk
Salget på husene blomstrer
Dykker vi ned i tallene, ser vi imidlertid en pæn vækst i hussalget, der fortsætter en opadgående kurve. Helt præcist er der tale om en stigning på knap fire procent.
ifølge Birgit Daetz er de med til at tegne et billede af et boligmarked, der bevæger sig mod et mere balanceret forhold:
”Der er stadig store dele af landets yder- og landområder, hvor der er et stort vækstpotentiale i huspriserne. Det kan vi se, når vi sammenligner niveauet i forhold til tiden inden finanskrisen. Samtidig har vi et ejerlejlighedsmarked i Hovedstaden, hvor almindelige lønninger ikke længere slår til. Den skævvridning i markedet vil altid være der på grund af forskellen i efterspørgslen, men den igangværende udvikling viser, at det er muligt at regulere, og endda på ganske kort tid.”
Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg
INFO:
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.