Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kan forvandles til en villa: Aalborg Kommune sætter kendt ejendom til salg

Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Ejendommen på Sankt Peders Gade 7 har tidligere fungeret som DUS-lokaler i tilknytning til Skansevejens Skole.

Men da skolen er flyttet til Stigsborg og er blevet en del af Huset Stigsborg, der også rummer vuggestue, børnehave, fritidstilbud og samtidig er bydelshus for Stigsborgs beboere og brugere, er ejendommen kommet i overskud og skal sælges. 

Hovedbygningen er opført i 1895 og er gennemgribende ombygget/moderniseret i 1995.

Den rummer 350 kvadratmeter erhvervsareal og en tilbygning på 70 kvadratmeter fra 1960. Grunden er på 1089 kvadratmeter, hvilket er stort for området. 

Kan blive til bolig

Tusindvis af børn har nydt Børnenes Hus og aktiviteterne her, men nu er der blevet stille på adressen.

Til gengæld er der mange muligheder for, at der igen kommer liv i ejendommen.

Det kan være fortsat erhverv, institutionel anvendelse eller noget helt tredje.

Hvis man drømmer om at bruge ejendommen til bolig, kræver det en forudgående myndighedsgodkendelse og byggetilladelse fra Aalborg Kommune.

I dag er ejendommen nemlig registreret som grundskole i BBR-registret. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 2.1.D3 – Galstergade m.m., og fremtidig anvendelse skal ske i overensstemmelse med kommuneplanrammen.

Det er købers ansvar at indhente de nødvendige tilladelser og sikre, at ejendommen kan anvendes til det ønskede formål. 

Mindstepris er knap 2 mio. kr.

Mindsteprisen for ejendommen er fastsat til 1.995.000 kr. ekskl. moms.

Udbuddet kører fra 30. september, og ejendommen sælges efter 28. oktober 2025.

Ejendommen sælges på grundlag af indkomne acceptable købstilbud.

Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Købstilbud modtages, indtil der er indgået aftale om salg.

Man kan læse mere på kommunens hjemmeside Grundsalg, hvor man også kan benytte “Indsend købstilbud”.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.