Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sæt x i kalenderen: Store oplevelser venter i 2020 i Musikkens Hus

Af Michael Qureshi
Foto: Musikkens Hus
Foto: Musikkens Hus

År efter år lægger Musikkens Hus scener til store danske og internationale navne.

2019 vil nok især være husket for, at man formåede at hente selveste Barack Obama til Aalborg. Men også når det gælder musik- og kulturoplevelser, så leverer Musikkens Hus varen.

Med 2020 forude så kan man jo allerede godt nu begynde at finde kalenderen frem og krydse datoer af til oplevelser i Musikkens Hus næste år.

Flere særlige koncerter, foredrag og anden form for oplevelser er allerede offenliggjort.

NOAH og Danmarks Underholdningsorkester i en magisk symfoni

I denne uge blev det blandt andet afsløret, at den danske hitmager NOAH gæster Musikkens Hus med Danmark Underholdningsorkester i en magisk symfoni.

Knap har den populære hitmager Troels Gustavsen, bedre kendt som NOAH, afsluttet sin omfattende akustiske tour rundt i landets kirker, før endnu en eksklusiv turné annonceres fra hans hånd.

I foråret 2020 drager NOAH i selskab med Danmarks Underholdningsorkester til Aalborg for at gæste Musikkens Hus.

Vi har udvalgt en række store oplevelser, vi selv her på MigogAalborg redaktionen godt kunne tænke os at opleve i 2020 fra Musikkens Hus.

Det siger sig selv, at Jonah Blacksmith, Katie Melua og Marie Key allerede står på vores ønskeliste, men begge koncerter er udsolgte. Så vi nævner kun de events, hvor der stadig er billetter.

En god julegave-idé kunne måske være et gavekort til Musikkens Hus, så modtageren selv kan vælge og vrage mellem det hele næste år.

Nederst i artiklen kan du også se, hvordan du kan vinde et gavekort på 1000 kr. til Musikkens Hus 2020.

Dem glæder vi os til

Kwamie Lie

5. februar 2020

På kort tid har Kwamie Liv fået opbygget en solid fanbase på tværs af Europa, hvor hendes musik har været i rotation på fransk og engelsk radio.

I 2018 fik mange danskere øjnene op for Kwamie Liv, da hun fortolkede Kim Larsens ’Pianomand’ ved den store mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Men det er først efter Kwamie Livs medvirken i dette års udgave af ’Toppen af Poppen’, at hendes betagende stemme og fascinerende væsen for alvor har nået gennembruddet.

Der er kun få billetter tilbage i salg.

Læs mere her

Rasmus Walter
8. februar 2020

Med fire soloalbums i ryggen, og nyt album på vej tager Rasmus Walter på en tour rundt til nogle af Danmarks smukkeste sale.

En tour der selvfølgelig bringer ham til Aalborg og Musikkens Hus, hvor publikum kan se frem til at opleve den danske sanger både solo og med band.

Rasmus Walter har skrevet adskillige store hits, og hans fine stemme og charmerende væsen gør koncerterne helt unikke.

Læs mere her

Sæt x i kalenderen: Store oplevelser venter i 2020 i Musikkens Hus
PR-foto

Sanne Salomonsen
14. februar 2020

Nu får du mulighed for at opleve hele Danmarks Rockmama, Sanne Salomonsen, fremføre en række af sine største hits ved en akustisk intimkoncert i Musikkens Hus i Aalborg.

Når Sanne går på scenen i Musikkens Hus, bliver det med en blandet setliste bestående af store Salomonsen-hits, sange hun ikke har spillet i mange år og måske endda en sang eller to, som hun aldrig har spillet live før.

Læs mere her

Fries Before Guys Live
13. marts 2020

Med stribevis af udsolgte live-optrædender bag sig kommer Fries Before Guys i marts 2020 forbi Musikkens Hus i Aalborg med deres nye live-show ’Det bliver mellem os’!

Man må sige, at det bliver en optræden på hjemmebane, for bag den populære podcast står venindeduoem Nanna Hovgaard, 28 år, og Josephine Kuhn, 26 år fra Aalborg.

I maj 2019 udgav de bogen ’EN SOM OS’ på forlaget Gyldendal, der hurtigt strøg til tops på boghandlernes bestsellerlister og fik en flot modtagelse af pressen såvel som læserne.

I forlængelse af bogudgivelsen var Nanna og Josephine på deres første Danmarksturné med fyldte sale og udsolgte shows.

Læs mere her

Sæt x i kalenderen: Store oplevelser venter i 2020 i Musikkens Hus
PR-foto

Lisa Nilsson
3. april 2020

Den elskede svenske sangerinde og skuespiller har lavet en forestilling, der blander musik, dans, storytelling og humor i et format, der har imponeret de svenske anmeldere.

Til foråret får Lisa Nilssons danske fans mulighed for at opleve hende på en ny måde, når hun besøger Musikkens Hus i Aalborg.

Læs mere her

NOAH
16. april

NOAH har netop afsluttet en omfattende akustisk tour rundt i landets kirker, hvor han spillede for udsolgte sale.

Nu skifter popfænomenet kirkerne ud med fem af landets største koncertsale, ligesom det akustiske setup udskiftes med et af Danmarks mest anerkendte symfoniske orkestre.

Danmarks Underholdningsorkester drysser symfonisk magi og ekstra stjernestøv over NOAHs fængende popmelodier og giver hans velkendte sange et helt nyt format.

Læs mere her

Musikkens Hus Festival – Musikkens Beat

24. & 25. april 2020

Sidste år samlede Musikkens Hus adskillige topnavne til deres helt egen musikfestival. Musikkens Beat gentages igen i år, og de første navne er allerede offentliggjort.

Der er ingen tvivl om, at det er det yngre og danseglade klientel man vil fange med navne som Barselona, Farveblind, Go Go Berlin og flere.

Læs mere her

Jamie Cullum

22. maj 2020

Den verdensberømte engelske jazz-, pop- og singer-songwriter Jamie Cullum har gæstet Musikkens Hus to gange tidligere, og nu vender den charmerende crooner tilbage for endnu en gang at tage Koncertsalen med storm.

Jamie Cullum er en moderne performer, der gladeligt kaster sig over musikken af Duke Ellington, Nina Simone og Cannonball Adderley side om side med piano-versioner af The White Stripes, Kanye West, Massive Attack, Pharrell, Rihanna, Jimi Hendrix, Radiohead, Elton John, Justin Timberlake, Joy Division og Lady Gaga.

Det er altid en kæmpe musikalsk oplevelse at opleve Jamie Cullum Live.

Læs mere her

Listen over foredrag vi især glæder os til

Mikkel Beha – 8. januar
Anja Ringgren Lovén – 28. januar
Nak & Æd – 2. marts
Daniel Rye (ser du månen, Daniel) – 9. marts
Lars Løkke Rasmussen – 10. marts
Drabscheferne – 5. maj
Hella Joof – 26. oktober

Læs meget mere her

Konkurrence

Vind et gavekort på 1000 kr. til oplevelser i Musikkens Hus i 2020

Sådan vinder du;
Like Facebook-opslaget på MigogAalborg
Skriv hvem du vil dele en stor oplevelse med
Skriv hvilken koncert eller foredrag du allerhelst vil opleve i Musikkens Hus i 2020

Del artikel

Andre læser også