Sæt dig ind i at spille – det betaler sig.

Skrevet af: Redaktionen

Sådan vandt Langturschauffør fra Aalborg over et online casino

Transporttidende.com kunne for nylig bringe historien om en 55-årig familiefar, der i sin arbejdspause fra jobbet som langturschauffør, vandt den helt store jackpot i online casino. 

Historien er interessant, fordi gambling på nettet, er noget der deler vandene i dansk politik lige i tiden. Her diskuteres vidt og bredt, også i medierne, om spilreklamer skal forbydes i tv. Argumenterne der taler for, er det fakta at mange unge mennesker, er eksponeret over for disse reklamer, og det derfor menes, at være afhængighedsskabende i en tidlig alder. Men er der tale om en løsning på problematikken, ved at forbyde reklamerne, eller medfører det blot andre problemer.

Flere profiler fra spilbranchen har været ude og sige at ved og fjerne reklamerne fra tv, vil det blot give en fordel til alle de casinoer, der ikke lever op til den danske lovgivning. Altså vil casinoer uden dansk spillelicens, have lettere ved at komme i kontakt med de danske casinospillere, ligesom det for spilleren, bliver sværere at skelne mellem hvilket casino der har den nødvendige licens.

Hos Casinoer Danmark, er man af den holdning, at hvis man fra dansk lovgivnings side, gerne vil ind og regulere marked, bør man fokusere mere på spillerens tilgang til spillet. Ligesom det er med meget andet her i verden, kan det blive et problem, så snart man ikke er bevidst om hvorfor man gør, som man gør. 

Det handler om at sætte sig ind i tingene

Den Aalborgensiske lastbilchauffør, der udtalte sig til transporttidende, og som i øvrigt har udtrykt ønske om at komme ud og besøge nogle flere af Aalborgs restauranter, for sine gevinster, var rimelig klar i mælet da han blev spurgt til sin strategi. Inden gevinsten blev vundet hos LeoVegas online mobilcasino, havde Casinoer Danmark bidraget til en bevidsthed, der førte til at han ændrede sin tilgang til online casino. Det handler om mindsettet, og bevidsthed omkring de valg der træffes når der f.eks. spilles spilleautomater på nettet. At være bevidst omkring sin sindstilstand, ikke at være stresset, og samtidig have en positiv holdning til det miljø man befinder sig i, giver mere ro i kroppen, og flere velovervejede beslutninger. Hos Casinoer Danmark, er man bevidst om, at mange spillere går målrettet efter gevinster, mens andre målretter sig underholdning, sociale aspekter eller tidsfordriv, når de spiller på nettet. “Det er også årsagen til, vi ikke direkte går ind og fortæller hvad og hvor du skal spille. Vi laver objektive anmeldelser af de danske online casinoer, men vi fokuserer endnu mere på at give vores brugere overblik over det kæmpe store marked. De skal tydeligt vide, at det altså ikke behøver at være dyrt, at spille på nettet, hvis blot man benytter sig af det store udvalg af free spins, gratis penge at spille for og lignende. Dernæst anbefales spillerens også altid, at tilgå viden omkring det specifikke spil, spiludbyderen og de strategier der kan anvendes. Jo mere der kan tilføjes bevidstheden, inden spillet spilles, des flere velovervejede beslutninger ses også truffet.

De nye casinoer på nettet viser vejen

Hos Casinoer Danmark, glæder man sig over tendensen, der i øjeblikket viser at flere casinoer på nettet, laver målrettede tiltag for at sikre deres brugere den bedst mulige oplevelse. Dette har f.eks. LeoVegas gjort med stor succes i tiltaget LeoSafePlay. Et initiativ der giver brugerne et væld af muligheder for at sætte kontrol og refleksion omkring casino spillet. Det er blot endnu et skridt, der viser, at casinoerne på nettet med dansk spillelicens, ikke har interesse i at producere ludomaner. Sunde, glade spillere tilføjer mere værdi til deres eget liv, såvel som casinoernes eksistens. Derudover kan man, som spiller, også give sig i krig med de mange anmeldelses-firmaer på nettet. Firmaer som eksempelvis Casinoer Danmark, der er til for, at gøre brugerne bedre og mere vidende omkring deres casino spil. “Med alting her i livet, har vi bare bedre forudsætninger for at træffe de rigtige valg, desto mere vi ved om det emne, vi træffer valget indenfor”. Derfor anbefales det også altid, at læse artikler og anmeldelser hos Casinoer Danmark, inden man giver sig i kast med spillet. På denne måde går du heller ikke glip af diverse free spins og gratis bonuskoder til de danske casinoer på nettet. 

Fremtiden er grøn: Nyt projekt skal booste den grønne omstilling i nordjysk turisme

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Et nyt projekt under navnet Instant Green Tourism skal sætte skub i den grønne omstilling hos turismeaktørerne i Destination Nord.

Projektet har netop modtaget tilsagn om midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og forventningen er, effekterne vil resultere i en forstærket bæredygtighedstankegang, øget turismeomsætning og mere konkurrencedygtige produkter.

Det skriver Destination Nord i en pressemeddelse.

Bæredygtighed som afgørende rejsemotiv

Danske og udenlandske turister efterspørger i stigende grad miljøvenlige alternativer på ferien, og bæredygtighed vinder fortsat indpas som et afgørende rejsemotiv. Det stiller store krav til landets turisterhverv, der i disse år arbejder målrettet på at øge graden af bæredygtighed i det danske turismeprodukt.

Direktør for Destination Nord, Tonny Skovsted Thorup

Det gælder også i Nordjylland, hvor et nyt projekt under navnet Instant Green Tourism skal bidrage til at udvikle og teste bæredygtige koncepter blandt turismeaktørerne i Destination Nord på tværs af forretningsområderne kyst- og naturturisme, erhvervs- og mødeturisme samt storbyturisme.

Instant Green Tourism har netop modtaget tilsagn om 2 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fra puljen til lokale og tværgående turismeprojekter.

“Turisme skaber omsætning og jobs i hele regionen, og turisterne er med til at skabe en efterspørgsel, der også kommer de lokale til gavn. Samtidig kan og skal turismen også være med til sikre et grønnere Nordjylland, og det er blandt andet det, vi gerne vil hjælpe på vej med projektet Instant Green Tourism.

Fra idé til forretningsplan

Initiativet skal sætte gang i en vigtig og nødvendig grøn omstilling hos turismeerhvervet i en ekstraordinær situation, hvor det er nødvendigt at tænke nyt og omstille sig nye forretningsvilkår, lyder det fra den netop tiltrådte direktør i Destination Nord, Tonny Skovsted Thorup.

Konkret kommer projektet til at bestå af en række SPRINT-forløb, som fører virksomhederne gennem en idéudviklingsfase, der blandt andet involverer udarbejdelse af en målrettet forretningsplan og efterfølgende udvikling af et bæredygtigt produkt eller service.

Det er forventningen, at Instant Green Tourism vil resultere i en ny og forstærket bæredygtighedstankegang, der kan medvirke til at konsolidere og øge den samlede turismeomsætning i det nye destinationssamarbejde samt styrke sammenhængen mellem virksomhederne i Destination Nord og bidrage til den bæredygtige fortælling om Nordøstkysten som feriedestination.

Det vækker glæde hos borgmester i Frederikshavn Kommune, der er en del af projektet gennem erhvervsudviklingsprojektet Energibyen Frederikshavn:

“Nordjylland er danskernes foretrukne feriedestination, og det skal vi udvikle endnu mere – ikke mindst i forhold til bæredygtig turisme, som i forvejen er en markant fællesnævner for mange aktører i Destination Nord.

Min forventning er, at det bliver en af de store vækstdrivere det kommende år, og det er derfor særdeles positivt, at vi nu viser både sammenhold og handlekraft i forhold til at involvere aktører på tværs af forretningsområder og udvikle Nordjyllands grønne profil yderligere,” siger borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit Hansen.

Projektets øvrige parter består af Erhvervshus Nordjylland, Aalborg Kommune – Center for Grøn Omstilling, Aalborg Kongres- og Kulturcenter og Arena Nord i Frederikshavn. Hos Arena Nord ser direktør Per Malmberg frem til at udvikle sport- og kulturcenterets grønne profil yderligere det kommende år.

“Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed kommer til at fylde mere og mere i alle aspekter af hverdagen – også i høj grad, når vi skal vælge ferier og oplevelser til.

Derfor fylder det også meget på vores agenda, og vi ser et stort potentiale i at udvikle Arena Nord i en mere bæredygtig retning. Vores håb er, at projektsamarbejdet vil styrke vores position som udbyder af bæredygtige turismekoncepter i Nordjylland inden for sport- kultur og erhvervsturisme.

 Arena Nord byder hvert år velkommen til mere end 500.000 gæster og er det største kultur-, konference- og sportscenter nord for Limfjorden.

Instant Green Tourism-projektet starter 3. august 2020 og løber frem til 31. juli 2021.

Hjælp politiet: Vidner til vold i midtbyen efterlyses

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

Natten imellem fredag den 24. og lørdag d. 25. juli 2020 omkring kl. 0020 blev der på hjørnet af Borgergade og Vesterbro i det centrale Aalborg udøvet alvorlig vold, hvor 4 mænd i forening overfaldt to andre mænd med slag og spark.

Nu søger Nordjyllands Politi særligt efter fire vidner. Deres observationer kan nemlig bidrage til sagens fulde opklaring.

Nordjyllands Politi var hurtigt fremme på stedet med patruljer – hvorved man fik anholdt to af de formodede gerningsmænd.

Voldssagen er nu under efterforskning, oplyser den ansvarlige leder, politikommissær Kenneth Rodam.

”Det er en alvorlig sag. Vores efterforskning har fastslået, at de forurettede udsættes for slag og spark – også mens de ligger ned. Vores arbejde består nu i at få hele hændelsesforløbet fuldt belyst, så de kan skyldige kan blive stillet til ansvar,” forklarer politikommissær Kenneth Rodam.

Vidner bedes ringe 114

Og det er i den forbindelse, at Nordjyllands Politi nu efterlyser fire vidner – fire unge mænd – der kan sidde inde med vigtige informationer, som kan hjælpe politiets efterforskere med at få sagens omstændigheder opklaret.

Nordjyllands Politis efterforskning i sagen har dokumenteret, at de fire unge mænd opholdt sig inde på Elika Pizza på Vesterbro 88 kort efter midnat, inden volden blev udøvet umiddelbart derefter.

”Det er vores vurdering, at disse fire unge mænd kan have vigtig viden, som kan bidrage til sagens fulde belysning. Derfor vil vi gerne tale med dem så hurtigt som muligt,” lyder det fra Kenneth Rodam, der opfordrer de unge mænd til at ringe til politiet på telefon: 114.

De fire unge mænd signaliseres som:

A: sort-krøllet hår med lyse spidser, rød t-shirt med hvide striber på skulderen, grålige bukser, sneakers med påskriften w a l k

B: lyseblå kasket (sad omvendt på), blå eller mørk trøje, lyse bukser, hvide sneakers

C:  lyst hår, blå eller mørk jakke, lyser bukser, hvide sneakers

D: mørkblond hår, blå eller mørk polo t-shirt, lyse bukser

Begge de forurettede blev transporteret til sygehuset, og den ene havde pådraget sig hjernerystelse som følge af overfaldet.

Aalborgs største biograf: Derfor har Kennedy Biografen været lukket ned

Skrevet af: Michael Qureshi

Film skal ses i biografen.

Men på det seneste har der ikke været de samme muligheder, som vi er vant til i Aalborg.

Den seneste tid er man nemlig blevet mødt med et “midlertidigt lukket” skilt, hvis man har forsøgt at booke bio-billetter til Nordisk Film Biografer i Kennedy Arkaden.

Faktisk er det Aalborgs største biograf med over 1400 sæder fordelt på 10 sale, men i stedet har filmhungrende gæster været henvist til den mindre men hyggelige Nordisk Film Biograf i Shoppen i City Syd.

Man behøver dog ikke at frygte for Kennedy Biografens fremtid, forsikrer direktør for Nordisk Film Biograferne i Aalborg, Jan Ringtved.

Har manglet de store Kennedy Bio-film

Årsagen ligger nemlig primært i de film, der har været tilgængelige denne sommer, efter Corona pandemien bremsede mange filmpremierer på verdensplan.

“Biografen i Kennedy er meget til de store actionfilm, og et publikum i et yngre segment. Biografen i City Syd er derimod en rigtig familiebiograf, og det har primært været familiefilm, som vi har haft kørende her i sommerens løb.

Blandt andet er den nye Trolls gået rigtig godt her i Aalborg,” forklarer Jan Ringtved over for MigogAalborg.

“Det har været meget svært at planlægge, siden vi åbnede efter Corona, og nogle gange i Kennedy har vi haft flere på arbejde end gæster.

Vi har til gengæld oplevet stor travlhed i City Syd, så det gav mening for os at prioritere kræfterne på den biograf, og nu har vi så en genåbningsplan for Kennedy,” fortæller Jan Ringtved.

Genåbner i næste uge

Fra næste torsdag d. 13. august åbner man 5-6 sale hver torsdag, fredag, lørdag og søndag frem til den 26. august.

Derfra genåbner man fuldt op, dog stadig med et begrænset antal sale afhængig af filmudvalget.

Det skyldes, at der er storfilm på vej, som passer rigtig godt til Nordisk Film Biografen i Kennedy.

Det er blandt andet den danske film “Vores Mand i Amerika” med Ulrich Thomsen i hovedrollen og Christopher Nolans “Tenet”, der kan blive et af årets fedeste film.

En film der passer perfekt til den store biografoplevelse i Kennedy.

Flere store film på vej

Andre større film på vej er “After 2”, “The Kings Man”, “Druk”, “Wonder Woman 1984” og “Far til fire og vikingerne”.

“Vi glæder os til igen at åbne dørene og få vist nogle af de her store film, som er på vej. Vi lægger ikke skjul på, at det er op af bakke i vores branche på grund af Corona.

Men jeg er rigtig stolt over, at vi er kommet igennem den her tid uden at fyre folk, og trods forskellige pakker fra regeringen, så har det kostet os rigtig dyrt at beholde vores medarbejdere.

Men det har været vigtigt for os, og det er jeg virkelig stolt over er lykkedes,” forklarer Jan Ringtved.