Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sæsonens sidste på fredag: Fed rute venter til Friday Night Skate

Af Michael Qureshi

Friday Night Skate kan atter se tilbage på en god og sjov sæson med trænede og uøvede på rulleskøjter i et stort fællesskab.

Sidst i august blev der slået deltagerrekord med flere hundrede deltagere, da Friday Night Skate blev en del af IDRÆTSMØDET.

På fredag d. 20. september rulles der igen med start fra Jomfru Ane Parken langs Havnefronten. Det bliver så årets allersidste fællesløb, før det bliver koldere og mørkere.

Vejret ser også ud til at holde tørt og lunt på fredag.

Ruten på fredag er rigtig fed, og den går bl.a. igennem Vestbyen, Hasseris og til sidst Øgaden

Tempoet er så alle kan være med på den 15 km lange rute. Der er også mulighed for at hoppe ud efter 11 km, hvis benene er for tunge.

Det hele starter ved Jomfru Ane Parken ved Havnefronten, og så ruller man ellers i samlet flok afsted på ruten. Det er ganske gratis at deltage, og man møder bare op.

Der er en pause undervejs, hvor man får frugt og væske sponsoreret af Rema1000.

Se ruten i høj opløsning via dette link

Sæsonens sidste på fredag: Fed rute venter til Friday Night Skate

 

Også plads til nybegyndere

Som altid er der også plads til nybegyndere.

Dermed sættes der virkelig en streg under, at Friday Night Skate er for alle.

Sidste år i løbet af den brandvarme sommer nåede man op på rigtig mange deltagere ved flere af arrangementerne.

 

De sidste 12-15 år har der blandt andet været Friday Night Skate i København, og der er årligt Friday Night Skates i flere store byer verden over bl.a. London, Paris og San Francisco.

I 2013 afholdte man den første Friday Night Skate her i Aalborg, og det er siden blevet en fast del af sommeren.

Hvad: Friday Night Skate
Hvornår: Fredag d. 20. september kl. 19.00
Hvor: Start ved Jomfru Ane Parken ved siden af Fusion
Læs mere her

Del artikel