Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Særvisning i Aalborg: Prisbelønnet film vises i Biffen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: David Noel Bourke
Foto: David Noel Bourke

Den prisbelønnede film ‘Bakerman’, med aalborgensiske Mikkel Vadsholt i hovedrollen, kan ses til en særvisning i Biffen 2. februar.

Det skriver Biffen Nordkraft i en pressemeddelelse.

Mikkel Vadsholt indleder filmen sammen med instruktøren, David Noel Bourke, fra kl. 16.30, hvorefter filmen vises.

Aalborgdrengen, Mikkel Vadsholt, vandt prisen som ‘bedste mandlige skuespiller’ for sin rolle som Jens i BAKERMAN på Nordic International Film Festival.

Det er første gang, filmen vises på det store lærred i Danmark – bortset fra en visning på CPH:PIX.

Trailer til filmen kan ses her:

Bageren der fik nok

Filmen handler om bageren Jens, (Mikkel Vadsholt), som har fundet sig i alt for meget alt for længe. Genert, som han er, forsøger han at holde sig for sig selv, men verden vil ikke lade ham være i fred.

Da en flok bøller en dag smadrer en rude i Jens’ bil, bliver det for meget for den ellers så reserverede bager, og en indre drivkraft fører ham mod et frit fald.

BAKERMAN vandt prisen som ‘bedste udenlandske film’ ved Maryland International Film Festival, og har været nomineret til en lang række internationale priser.

Du kan læse mere om begivenheden her.

Hvad: Særvisning af “Bakerman”
Hvor: Biffen i Nordkraft
Hvornår: Lørdag d. 2. februar kl. 16.30

Del artikel

Andre læser også