Stor hæder: Særligt område blandt årets mest spektakulære fund

Hvert år i december kårer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer de ti mest spændende arkæologiske fund, der er gjort i Danmark i løbet af året – og i år har et område med kogegruber (en slags jordovne), der formentlig har haft et religiøst formål, fundet vej til listen med topfund.

Et fund, der er gjort ved Hammer i Vodskov, og som giver ny viden om bronzealderens religiøse og rituelle liv i det nordjyske.

Det skriver Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.

Det var tilbage i foråret 2023, at arkæologer ved Nordjyske Museer kom på sporet af noget ganske særligt i forbindelse med en udgravning af et område ved Hammer i Vodskov.

Grunden blev undersøgt, da Aalborg Kommune ønsker at opføre en børnehave på området.

I første omgang var der tale om en jernalderbondes pløjespor, men under udgravningen af disse pløjespor, stod det dog hurtigt klart, at marken var anlagt oven på et sandflugtslag, og under sandet dukkede en endnu ældre jordoverflade frem.

Den fint bevarede jordoverflade havde for ca. 3.000 år siden været samlingsplads for nogle af de lokale bronzealdergårde.

Spor af bronzealderens ritualer

Omkring en lavning i terrænet har bronzealderens mennesker gravet talrige jordovne, hvor bunker af sten er blevet opvarmet i de blussende bål. De glohede sten har for eksempel være brugt til at tilberede store kødstykker. 

En anden teori går ud på, at de varme sten kan have været brugt til ølbrygning. Under alle omstændigheder har aktiviteterne sandsynligvis haft et rituelt eller religiøst islæt.

Steder, hvor flere hundrede nedgravede jordovne er fundet, kalder arkæologerne for kogegrubefelter, og disse findes i mange egne af landet. Sommetider har kogegruberne været anlagt systematisk på rad og rækker, men på pladsen ved Hammer i Vodskov har man ikke fulgt en stram plan ved anlæggelsen af kogegruberne. Det er derfor ikke sikkert, at de mange kogegruber har været samtidige.

I bronzealdermenneskenes fodspor

Fundet blev gjort under et sandflugtslag – og det gør fundet ved Hammer til noget ganske særligt og er årsagen til, at Slots- og Kulturstyrelsen har fundet med på sin top 10 over årets største fund.

. Det betyder nemlig, at den uforstyrrede jordoverflade, hvor dem der anvendte kogegruberne har gået rundt mellem de tændte blå, er bevaret.

Det er usædvanligt, og det ser man ikke mange andre steder, og fordi sandflugten har forseglet kogegrubefeltet, kan vi ved Hammer få en følelse af at gå i bronzealdermenneskenes fodspor.

Derudover er der i lavningen fundet en samling flintredskaber til at bearbejde skind, som var deponeret samlet. Nedlæggelsen af flintredskaberne i vandet afspejler formodentlig en rituel oprydning af affald efter en begivenhed, hvor kogegruberne er blevet anvendt.

På den måde fortæller flintskraberne og kogegruberne samlet set historien om en begivenhed eller religiøs praksis, hvor en eller flere familier måske har været samlet om at slagte og flå nogle af deres husdyr.

Fundet vidner om det nordjyske nøjsomme kulturmiljø for 3000 år siden, som kogegrubefeltet indgik i, men udgravningen danner desuden et unikt sammenligningsgrundlag for de mange andre kogegrubefelter rundt om i Danmark, hvor jordoverfladen ikke har været forskånet for dyrkningsslid gennem årtusinder.

Sammenkædningen af kogegrubefelt og offernedlæggelse i lavningen giver et uforstyrret indblik i den rituelle praksis, som vi kan genfinde og sammenligne med andre steder, hvor bevaringsforholdene er knapt så gode, og sammenhængene derfor er sværere at bevise. Og sidstnævnte er derfor også en væsentlig forklaring på, hvorfor netop dette fund er så interessant og epokegørende.