Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Særligt fænomen: Der kan falde blodregn over Aalborg i dag

Af Emil Kjær Jørgensen
Bureau-billede af blodregn i Europa
Bureau-billede af blodregn i Europa

I dag kan store dele af Danmark opleve fænomenet “blodregn” over Danmark. Det skriver DR.

Blodregn lyder mere drabeligt, end det i virkeligheden er.

Det er egentlig blot sand, der blandes med nedbør. Derfor kan din bil eksempelvis have et tyndt lag støv på sig efter dagens regnvejr.

Særligt fænomen: Der kan falde blodregn over Aalborg i dag
Sådan kan blodregn se ud på bilen. Foto: Presse-fotos.dk

Ørkensandet er gult eller rødligt, og derfor kaldes fænomenet også blodregn, når sandet bliver slået ned af regn.

Derfor kommer det

Regndråberne der kan komme fra oven i dag er altså ikke helt “rene”, og det skyldes ifølge DR, at luften over Danmark indeholder støv og små sandpartikler fra Sahara.

Når regndråberne falder ned gennem luften, bliver noget af støvet vasket med ud og ender nede på jorden.

Støvet forsvinder østpå i løbet af tirsdagen og natten til onsdag i forbindelse med, at en front passerer Danmark fra vest mod øst.

Del artikel

Andre læser også