Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Af Emil Kjær Jørgensen

Burger King har en mission.

De vil være danskernes førstevalg, når de vil have en velsmagende burger – uanset om de foretrækker kød eller ej.

2. marts lancerede de derfor et helt nyt menukort med endnu flere kødfrie burgere.

Èn af deres restauranter i København er endda gået all in, og de serverer kun plantebaserede burgere i en hel måned.

“En af de største årsager til, at folk ikke vælger plantebaserede alternativer, er på grund af smagen.

De tror ikke på, at de plantebaserede alternativer vil smage lige så godt som vores kødbaserede burgere.

Heldigvis har vi en unik flammegrillet smag, som vi aldrig går på kompromis med, og som man også tydeligt kan smage i vores plant-based produkter,” har Carsten Lambrecht, dansk landechef i Burger King, udtalt om den nye menu.

Den påstand er vi naturligvis nødt til at lade komme an på en prøve, så vi har været forbi den lokale Burger King her i Aalborg for at dykke ned i det opdaterede (og måske opgraderede?) menukort.

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Sådan smager de

Vi skal da lige love for, at der er noget at vælge imellem, hvis du leder efter plantebaserede alternativer på Burger King.

Vi var i alt fem personer, der skulle teste burgerne, så vi bestilte – sjovt nok – de fem plantebaserede burgere, som fristede os mest på den interaktive skærm.

Vil du hellere “se” vores smagstest, så tjek videoen ud her:

Plant-based Gourmet Grill Cajun (indeholder mælk og æg) – 90 kr.

Denne burger fortærede den eneste vegetar på kontoret, og det første, hun udbrød var: “Jeg er bange for, de har lavet en fejl? Det er kød, det her.”

Smagen er virkelig overbevisende, og burgeren var dejligt snasket og godt krydret. Selve bøffen havde god grillsmag.

Den ultimative go-to, hvis du er en junkhungrende vegetar!

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Plant-based Big King XL (indeholder mælk og æg) – 80 kr.

Den mest skeptiske vegetar-spiser på kontoret, skulle naturligvis have udgaven med dobbelt plantebøf, så han virkelig kunne smage, om en plantebaseret udgave var noget for ham.

“Jeg er næsten ked at sige det, men den smager faktisk godt,” lød det fra den skeptiske kødæder.

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Plant-based BBQ Whopper (indeholder mælk) – 65 kr.

“Det er så mystisk, at det ikke er en bøf”.

Man skal ikke fucke med en god, gammeldaws Whopper, men vi vil vove at påstå, at de færreste kan smage forskel på denne variant og den klassiske med en flammegrillet bøf fra ko.

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Plant-based Chicken Royale – 55 kr.

Vi skulle naturligvis også smage Burger Kings bud på en “kyllinge”-burger.

Dommen er, at den er liiiige tør nok. Den kunne godt lige have trukket lidt ekstra mayo, men – igen– må vi bare tage hatten af for smagen. Det smager altså af kylling!

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Plant based Chili Mayo Royale -75 kr.

Vi blev også fristet af Chicken Royale-udgaven med chilimayo, for hvornår har en god chilimayo ikke gjort en burger bedre?

Det er desværre svært for alvor at smage chilimayoen i den her udgave, så næste gang bestiller vi helt sikkert en med ekstra mayo.

Her er dommen: Sådan smager Burger Kings nye plantebaserede burgere

Konklusionen er klar

Det var med en vis skepsis, at vi lagde vejen forbi Burger King for at prøve de nye plantebaserede burgere.

Men der var bred enighed på redaktionen om, at de faktisk har gjort et helt hæderligt forsøg med de nye udgaver.

Hvis du er en af dem, der normalt har en aftale med kaninerne om, at de spiser det grønne, og så tager du dig af kødet – ja, så er det måske på tide at pakke din skepsis væk og prøve en af de plantebaserede alternativer.

Vi vege-TAR i hvert fald gerne en planteburger fra Burger King en anden gang.

Del artikel

Andre læser også