Flere veje spærres: Sådan påvirkes trafikken til Aalborg Børnekarneval
Lørdag bliver midtbyen fyldt med glade børn, voksne og en kæmpe fest, når der forventes over 10.000 mennesker til Aalborg Børnekarneval.
Læs meget mere her:
Læs også: Fest for hele familien: Aalborg Børnekarneval løfter sløret for årets program Sådan en stor fest med paradekørsel og fest i gaderne kræver naturligvis også, at der skal spærres lidt veje undervejs.
Aalborg Kommune har netop meldt ud hvilke veje, der påvirkes af trafikken på lørdag.
Det er især området omkring Honnørkajen, hvor paradestarten går, der bliver påvirket.
Få overblikket her
Følgende veje spærres:
- Klokken 8.00-12.00 er Nyhavnsgade spærret mellem Rendsburggade og Ved Stranden
- Klokken 9.00-16.00 er Nyhavnsgade spærret.
- Klokken 10.00-11.00 bevæger paraden sig fra Honnørkajen, over Nyhavnsgade, over Toldbod Plads, ad Østerågade, fortsætter videre ad Boulevarden, over John F. Kennedys Plads og gennem tunnelen til Kildeparken. Trafikken dirigeres af Nordjyllands Politi, og det forventes af sidevejene til Østerågade og Boulevarden vil være berørt i cirka 30 minutter.
- Klokken 10.00 til senest 11.00 er Østerågade og Boulevarden spærret.
- Klokken 10.00-11.00 er kørsel af Plusbussen indstillet.
Der vil være opsat omkørselsskilte langs ruten.

Læs vores interview med karnevalsprinsessen Katrine Bille lige her:
Læs også: Ny karnevalsprinsesse: Katrine Bille glæder sig til at opleve byens kærlighed