Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hindbær-kompot og hakkebøf: Sådan har du aldrig fået en fastelavnsbolle før

Wildebeest-Gastropub-fastelavnsbolle-slider-9
Foto: Simone Kjølby Christensen

Du kender de gammeldags med creme eller syltetøj. Du elsker de dekadente med fløde og bær eller karamel.

Men har du nogensinde smagt en fastelavnsbolle med oksekød og ost?

Nej? Så får du muligheden nu.

Cheddar og marcipan

Hos Wildebeest Gastropub lancerer de nemlig snart en helt særlig slider, som er et form for kærlighedsbarn mellem en burger og en fastelavnsbolle.

Burgerens bolle er en klassisk wienerdejsbolle, som de får leveret fra Othello-bageren, som også normalt leverer deres burgerboller.

Det er en helt klassisk fastelavnsbolle med alt, hvad det indebærer – også marcipanen i bunden.

Indeni finder man en hakkebøf lavet på oksekød med en smeltet skive cheddar henover.

Derudover indeholder slideren også hindbærkompot, oste/lime-creme, fersken og så er den toppet med choko/chili mole, samt frysetørret hindbær.

Er det lige så crazy, som det lyder? Eller måske en lille genistreg?

Det var vi nødt til at finde ud af.

Hindbær-kompot og hakkebøf: Sådan har du aldrig fået en fastelavnsbolle før
Foto: Simone Kjølby Christensen

Men hvorfor?

Hvem er den gale mand/det geni, der har fundet på at blande alt det her sammen?

Ifølge Heimir Gudbergsson, der er en af indehaverne af Wildebeest Gastropub, så har idéen været flere år undervejs.

“Det var vores venner hos Othello-bageriet, der foreslog, at vi også skulle have en fastelavnbolle, og det grinte vi lidt af. Nu har idéen marineret i et par år, og nu skulle det altså være.

Når der er os, der laver det, så skal de jo altid være lidt anderledes” siger indehaveren grinende.

Wildebeest Gastropub er ikke bange for at tænke kreativt, og har tidligt haft blandt andet en burger af tarteletskaller på menukortet.

Galt eller genialt?

Det er vist ikke forkert at sige, at vi var lettere skeptiske frem til vores smagstest, men vi gik ombord i herligheden med optimisme og det skarpe grillbestik.

Og vi blev meget positivt overrasket.

Wienerdejen fungerer ret genialt som bolle, og leder tankerne hen på en fyldt croissant. Fyldet når hele paletten rundt. Det er sødt, salt, umami, og så får tungen også lidt varme gennem chilien i molen på toppen.

Oplevelsen kan bedst beskrives som en “sød burger”, der leder smagsløgene henad pizza med ananas.

Vores bedste tip er helt sikkert ikke at tænke for meget over, hvad det er man spiser. Når man en gang imellem får en bid kun med creme og hakkebøf, så kan man godt blive taget lidt ud af oplevelsen.

Vi var ikke helt enige om, hvor begejstrerede vi egentlig var, og vores testpanel var splittede.

Der er nok ingen tvivl om, at det her en fastelavnsbolle, der kommer til at dele vandene.

Den alternative fastelavnsbolle gør sin entré på onsdag d. 12. februar, og kan findes på menuen frem til fastelavn d. 2. marts – begge dage inklusiv – til en pris på 75 kroner.

Du kan se mere fra vores tur på Wildebeest her:

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.