Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udsigt til dyrere rejser:  Sådan får du fat i de billige flybilletter

Af Emil Kjær Jørgensen

Priserne på flybilletter ændrer sig konstant, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvornår man skal slå til i jagten på de billigste billetter – for hvad er egentlig billigt, når det kommer til stykket?

Tal fra momondo tyder på, at nogle flybilletter til rejser i sommeren 2026 kommer til at stige med op til 900 kr. sammenlignet med 2025, mens andre kommer til at falde med cirka samme beløb.

Derfor kan gode råd være dyre, hvis man i 2026 bare gør, som man plejer. Og med andre ord er der al god grund til at være vaks ved havelågen, når flybilletterne til årets sommerferie skal klikkes hjem.

“Hvis man vil flyve billigt, handler det mindre om held og mere om timing og fleksibilitet.

De bedste priser finder man typisk, hvis man booker i god tid, er åben for alternative destinationer og holder øje med priserne løbende, fx ved at bruge momondos prisagent.

Vi ser ofte, at små justeringer i noget som datoer kan gøre en markant forskel på prisen,” lyder det fra Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.

Derfor får du her fem gode råd til at rejse billigt i 2026:

1. Book dine flybilletter på forhånd – men ikke for tidligt
En af de vigtigste faktorer for prisen på en flybillet er, hvornår du køber den. Mange tror, at det gælder om at købe så tidligt som muligt, men sådan er det ikke nødvendigvis. Fx kan det godt betale sig at vente lidt endnu med at købe flybilletter til sommerferien, men man bør ikke vente til sidste øjeblik, da prisen som regel stiger på de fleste afgange de sidste 10 dage op til afgang. Der er ikke entydig “billigste ugedag” at købe billetterne på – i stedet skal man følge med i prisudviklingen og slå til, når prisen virker rimelig.

2. Opret en prisagent og spar penge og tid 
Hvis man allerede ved, hvor rejsen skal gå hen og cirka hvornår, kan der være gode penge at spare med momondos prisagent, der desuden betyder, at man slipper for at tjekke priser igen og igen. Du skal blot foretage en flysøgning og derefter indstille prisagenten for den pågældende søgning. Hvis du er på din computer, finder du prisagenten øverst til venstre. Søger du via mobilen, er det klokken øverst til højre. Du kan endda indstille en prisagent på så mange flyvninger, som du vil. Så snart prisen falder, bliver man kontaktet på mail.

3. Vær fleksibel med dine rejsedatoer og tidspunkter
Hvis man er lidt fleksibel med hensyn til de dage og tidspunkter, man flyver på, så åbner der sig en verden af muligheder for billigere billetter. Hvis du starter din søgning i god tid inden rejsen, får du som regel lidt mere fleksibilitet, og selv små ændringer i rejsedatoer kan gøre en stor forskel. Næste gang du søger efter flybilletter på en rejsesøgemaskine som momondo, så prøv at ændre datoerne fra “præcise” til “+/- 1/2/3 dage”, så vil du se forskellene og kan planlægge derefter.

4. Lav mellemlandinger – og mix og match flyselskaberHvis man er villig til at skrue lidt ned for tempoet, kan en mellemlanding være en af de bedste måder at få billigere flybilletter på. En lang mellemlanding kan endda få det til at føles, som om man får en ekstra destination med på rejsen. Det kan også betale sig at blande flyselskaber, da man ofte kan spare penge ved at booke de enkelte strækninger separat.

5. Spild ikke din tid på rejsemyter

Myter opstår, fordi de kan være interessante at hæfte sig ved, men de er ikke altid sande. Modsat hvad mange rejsehjemmesider påstår, findes der ikke én magisk metode, der garanterer en billig flybillet. Du har måske også hørt, at man altid bør booke på en tirsdag, men det passer ikke i dag. Det stammer fra dengang, flyselskaberne frigav priser på faste tidspunkter.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.