Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan ser dit Sankt Hans vejr ud i Aalborg time for time

Af Michael Qureshi

Her på redaktionen vil vi gerne være leveringsdygtige i informationer som aalborgensere og øvrige nordjyder finder relevante.

Og vi kan fornemme, at det lige nu handler det især om en ting.

Kommer det til at stå ned i stænger, når heksen skal futtes af i morgen til Sankt Hans Aften?

Nu er det jo ikke sådan, at vi pludselig er blevet meteorologer eller vejrprofeter. Vi har blot gjort det “grove” arbejde for jer.

Vi har allieret os med et vejrkort inde på DMI’s hjemmeside, hvor man specifikt kan se prognoserne time for time for torsdag aften.

Her er en oversigt over prognosen for Sankt Hans Aften. Hvis det er helt skævt, så må vi bare sige; Don’t shoot the Messenger. 

Klokken 18

Et kraftigere regnvejr har passeret i løbet af eftermiddagen, og aktuelt ser det ud til at være fint vejr og knap så mange skyer på det her tidspunkt.

Klokken 19.00

Aalborg er i et område, hvor der estimeres til at være let nedbør mellem 0,1-0,5 mm. Der behøver paraplyen ikke at benyttes.

 

Klokken 20.00

Det tyder på, at en kraftig front rammer i denne time, og det kan give en masse vand. Det er sandsynligvis også her, at bålet tændes, så det kan genere ret meget til båltale og afbrænding.

Vejr2

Klokken 21.00

Nu kan der godt være problemer i forhold til regnen. Så man må håbe, at de fleste har brændt heksen af på det her tidspunkt. En front bevæger sig i hvert fald omkring Aalborg på det her tidspunkt, og der kan ventes nedbør 1-5 mm. Det vil sandsynligvis også ramme det øvrige Nordjylland i dette tidsrum.

Klokken 22.00

Der må stadig forventes noget nedbør på det her tidspunkt. Temperaturerne skulle dog være ret lune, så hvis man finder læ for regnen, så kan man stadig hygge uden for.

Klokken 23.00

Regnen vil aftage, og der bliver bedre tid til at nyde det sidste af aftenen i tørvejr.

Konklusionen må være. Fyr Sankt Hans heksen af så tidligt på aftenen som muligt.

Her kan du selv gå ind og følge de senest opdaterede prognoser fra radaren hos DMI

Fik du læst

Scoop af Musikkens Hus: To danske stjernenavne spiller til Sankt Hans Festen

Del artikel

Andre læser også