Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI varsler om hedebølge og tropenætter: Sådan bliver det i Aalborg

Af Michael Qureshi

Masser af sol og et højtryk der siger spar to.

Der er virkelig lagt i bageovnen til nogle varme dage, når et højtryk fra Afrika rammer Danmark.

Men selv om Danmark er et lille land, så bliver der faktisk ret stor forskel på, hvordan varmen rammer landet.

For nogen bliver det en glædelig nyhed, at Aalborg-området og øvrige Nordjylland bliver køligere. Andre vil ærgre sig.

Onsdag formiddag har DMI udsendt et varsel, der gælder primært for Sjælland og Fyn.

Varsler om hedebølge og tropenætter

Her varsler de om hedebølge, og de fortæller, at der kan komme op til 33 grader lokalt. Derudover bliver der nok også tropenætter, når temperaturerne ikke kommer under 20 grader om natten.

Men i den mere nordlige del af landet, hvor vi jo huserer, så bliver det altså ikke så ekstremt varmt.

Torsdag ser ud til at blive den klart varmeste dag med 30 grader, og i løbet af dagen blæser der også en frisk vind.

Fredag ser ud til at blive en skøn sommerdag med 25 grader, men altså heller ikke ekstreme varmegrader, som de får på Sjælland og på Fyn.

Søndag dykker temperaturerne ned omkring de 22 grader, før den mandag igen ryger op omkring de 30 grader.

Generelt ser det ud til at holde sig over de 20 grader i et pænt stykke tid.

Du kan selv tjekke det ud på DMI her.

Del artikel

Andre læser også