Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop meldt ud: Sådan bliver reglerne hvis du vil på restaurant eller bar

Af Michael Qureshi

Fra på onsdag er det igen muligt at gå på restaurant, café, bar eller værtshus.

Der åbnes op for såvel indendørs- som udendørsservering. Allerede i fredags blev det meldt ud, at kravet for at sidde indendørs var at man bookede tid i forvejen og kunne fremvise Corona-pas.

Søndag morgen har Erhvervsministeriet så præciseret hvordan reglerne helt konkret bliver.

Et vigtigt punkt er, at man skal bestille tid på en restaurant eller bar mindst 30 minutter før ønskede ankomst.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Skal reservere 30 minutter før ankomst

For udendørsservering vil der ikke være krav om coronapas eller noget arealkrav, mens der for indendørsservering vil være krav om coronapas og et midlertidigt krav om forudgående bordbestilling.

Helt konkret betyder det, at gæster på indendørsserveringssteder skal lave en reservation mindst 30 minutter før ankomsten.

Serveringssteder åbner med arealkrav på 2 m2 for siddende servering og 4 m2, hvis der ikke siddes ned.

Det svarer til de krav, der var, inden serveringsstederne blev lukket ned i december.

“Jeg er utrolig glad for, at vi lige om lidt kan åbne yderligere op for Danmark.

Det er tiltrængt for alle os, der savner at spise et veltillavet måltid lavet på restaurant eller café, eller drikke en helt frisk fadøl på en bar eller et værtshus. Det kan vi takke hinanden for.

For det er danskernes imponerende indsats, der nu gør, at vi kan åbne endnu mere op for dansk erhvervsliv, end hvad vi først havde planlagt,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Skaber liv i gågaden

Han fortsætter;

Det er helt afgørende for serveringsstederne, der har set frem til igen at kunne byde kunder velkommen både indenfor og udenfor i solen.

Det skaber liv i gågaden, sender flere danskere tilbage på arbejde og får hjulene i dansk økonomi til at rulle igen,” forklarer Simon Kollerup.

Restauranter, cafeer mv. får lov til at holde åbent til 23 – dog med sidste udskænkning kl. 22.

Du kan i øvrigt få et hurtigt overblik over, hvordan restauranter og caféer i Aalborg forventer at genåbne lige her.

Del artikel

Andre læser også