Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan anvender du et engangskateter til mænd, kvinder og børn

Af Redaktionen

Sådan anvender du et engangskateter

Dette indhold er sponsoreret

Lider du af urinretention (kan du ikke tømme din blære for urin), er det vigtigt du får hjælp til at tømme din blære. Dette gøres i de fleste tilfælde ved at lægge et kateter gennem urinrøret. Kateteret kan indføres som et engangskateter, der fjernes umiddelbart efter, at blæren er tømt. Hvis du har et vandladningsproblem, som kræver kateterisation, er det meget vigtigt, at du lærer at kateterisere. Uanset hvilket kateter du anvender, vil den overordnede proces dog altid være: vask, kateterisér og kassér. Alt efter om du er mand, dreng, kvinde eller pige er der flere fremgangsmåder, hvorpå du kan anvende et engangskateter. Der er ligeledes forskel på, hvordan katetertyperne skal anvendes. Derfor vil brugsvejledningen for et standardkateter og et kompakt kateter også være forskellige. Du skal dog altid følge det pågældende katetrets vejledning ved kateterisation. Læs med her og få en trin-for-trin vejledning til, hvordan du indfører et kateter.

Sådan indfører du et kateter, når du er mand eller dreng

Før du tømmer din blære, skal du gøre katetret og tilbehøret klar.
1. Vask dine hænder grundigt.
2. Vask forsigtigt penishovedet (anvend vand og mild sæbe eller en desinficerende vådserviet). Start ved urinrøret, og arbejd udad med cirkelbevægelser.
3. Åbn katetret og gør det klar som beskrevet i brugervejledningen.
4. Indfør forsigtigt katetret i urinrøret, indtil urinen begynder at løbe.
5. Når urinen stopper med at løbe, skal du langsomt trække katetret ud med ca. 2 cm ad gangen, mens du drejer det lidt. Hvis du anvender et kateter med en buet spids, må du ikke dreje det.
6. Hvis urinen igen begynder at løbe, skal du vente et par sekunder, før du trækker katetret yderligere 1-2 cm ud. Ret dig op for at sikre, at blæren er helt tom.
7. Smid katetret ud efter brug eller pak det sammen i indpakningen, og tag det med, hvis der ikke er en affaldsspand. Vask derefter dine hænder igen.

Sådan indfører du et kateter, når du er kvinde eller pige

Før du tømmer din blære, skal du gøre katetret og tilbehøret klar.
1. Vask dine hænder grundigt.
2. Skil kønslæberne ad, og vask forsigtigt området omkring urinrørsåbningen (brug vand og mild sæbe eller en desinficerende vådserviet). Vask altid forfra og bagud.
3.  Åbn katetret og gør det klar som beskrevet i brugervejledningen.
4. Indfør forsigtigt katetret i urinrøret, indtil urinen begynder at løbe.
5. Når urinen stopper med at løbe, skal du langsomt begynde at trække katetret ud med ca. 2 cm ad gangen, mens du drejer det lidt.
6. Hvis urinen igen begynder at løbe, skal du vente et par sekunder, før du trækker katetret yderligere 1-2 cm ud. Ret dig op for at sikre, at blæren er helt tom.
7. Smid katetret ud efter brug eller pak det sammen i indpakningen, og tag det med, hvis der ikke er
en affaldsspand. Vask derefter dine hænder igen.

Find et velegnet sted at kateterisere

Det er vigtigt, at du finder et uforstyrret, rent og velegnet sted at kateterisere, så du kan føle dig tryg, uanset om du er ude eller hjemme. Generelt kan man sige, at der er 3 elementer, som afgør, om et sted er velegnet til engangskateterisation:

1. Det skal gerne være uforstyrret
Det er vigtigt ikke at blive forstyrret, mens du kateteriserer. Find de toiletter, som giver dig det privatliv, som du behøver. Planlæg din dag, så du kan benytte toiletterne, når det er nødvendigt.
2. Der skal være rent og hygiejnisk. Du skal altid kunne vaske dine hænder, inden du kateteriserer. Hvis du har brug for at røre ved noget, som
f.eks. hjulene på en kørestol, krykker, toilettets dørhåndtag eller lignende, skal du, efter du har vasket hænder, bruge håndsprit eller en antiseptisk vådserviet, før du rører ved katetret. Vær også opmærksom på, at risikoen for infektion stiger, hvis du skal have hjælp til at kateterisere af en anden person.
3. Faciliteterne skal være i orden

Toilettets indretning har også indflydelse på, hvor let det er at kateterisere. Tænk over, hvor meget plads du har, og er vasken placeret separat fra toiletrummet?

Diskrete engangskatetre, der gør livet lidt lettere

Med de rette produkter til dit vandladningsproblem, kan du leve livet sådan, som du ønsker det. Du skal altid oplæres af en sygeplejerske inden du går i gang med at afprøve engangskatetre. Mangler du vejledning i, hvordan du kateteriserer eller oplever du udfordringer med at kateterisere, kan sygeplejerskerne hos Coloplast hjælpe dig.
Har du brug for gode råd om, hvordan du får en tryg hverdag med dit engangskateter, kan sygeplejerskerne hos Coloplast også støtte dig med svar på alle dine spørgsmål. Og de har naturligvis tavshedspligt.

Køb dit engangskateter i Coloplasts webshop

Hos Coloplast kan du købe engangskatetre, der er lette at anvende og hygiejniske at bruge. Og som du kan anvende hvor som helst, når som helst. Uanset om du er mand eller kvinde, kan du derfor være helt tryg, når du vælger produkter fra Coloplast. Produkterne giver selvfølgelig de samme fordele for børn som for voksne.

Er du i tvivl om, hvilket kateter du skal vælge, kan du bestille gratis vareprøver hos Coloplast. På den måde kan du nemt og hurtigt prøve de forskellige produktvarianter for at finde netop de, der gør din hverdag lettere. Coloplast leverer desuden din bestilling inden for 24 timer på hverdage, og der er fri fragt på alle
ordrer.

Del artikel

Andre læser også