Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg

Af Michael Qureshi

Du er måske ikke engang klar over det.

Men om små to uger forvandles Aalborg til et slags dansk mini-OL. For første gang nogensinde i dansk historie afholdes det, der er døbt DM-Ugen.

Det er Danmarks Idrætsforbund der endelig har fået realiseret drømmen om at afholde en masse Danmarksmesterskaber på få dage.

Aalborg er udnævnt som værter både i 2022 og 2023.

Vi snakker altså 180 danmarksmesterskaber i 52 sportsgrene som skal afvikles fra torsdag d. 23. juni til 26. juni.

Det bedste af det hele er, at ALT er gratis at overvære.

Hele det store program er også klar nu, og i dette overblik dykker vi ned i, hvad vi synes, du i hvert fald skal opleve de forskellige dage.

Bliver et kæmpe trækplaster

For en ting står helt klart.

Man kan ikke nå alle finalerne, der skal afvikles i løbet af de spændende dage. Så det gælder om at udvælge sig de ting, man virkelig gerne vil se.

Der kommer til at være mindst 50.000 tilskuere, hvor især Havnefronten bliver omdrejningspunktet og det store trækplaster i DM-Ugen.

DM i cykling afgøres også som et enkeltstående kæmpe event i Aalborgs gader, og her bliver vinderen iført den berømte Dannebrogstrøje.

Måske bliver det en af Tour-profilerne, der kommer til at bære den, når Tour de France starter i Danmark kort tid efter.

DM-ugens program giver publikum mange muligheder.

Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg
Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg

Kæmpe udstillingsvindue

Snup en torsdags-is midt i Aalborg og mærk suset, når cykelsportens stjerneryttere passerer i fuld hast.

Kom weekenden i møde på Honnørkajen, hvor et specialbygget anlæg giver publikum mulighed for at komme helt tæt på, når længdespringerne får sandet til at fyge om ørerne i de uvante rammer med Limfjorden som bagtæppe.

“I Aalborg er vi helt vildt begejstrede for, at vi sammen med Danmarks Idrætsforbund har fået skabt den første DM-uge.

Det bliver et virkelig flot udstillingsvindue for både verdenskendte sportsgrene som landevejscykling, roning og atletik men også mere ukendte sportsgrene som DM i Stand Up Paddle, Wakeboard, Krolf og Laserrun.

Det bliver et spændende sportsmekka rundt omkring i hele byen, hvor de besøgende kan få nogle unikke oplevelser, da vi rykker en masse idræt ud i byens rum.

De besøgende kan eksempelvis sætte sig godt til rette på Honnørkajen, hvor de kan se både længdespring, vægtløftning, roning, Stand Up Paddle og udspring fra Limfjordsbroen,” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.

Hvis du vil være sikker på at hele tiden at være opdateret på, hvad der sker og have det bedst mulige overblik – så anbefaler vi kraftigt, at du downloader DM-Ugen app’en.

Det kan du gøre, hvor du henter apps på din mobil.

Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg
Det bør du opleve under DM-Ugen

Torsdag d. 23. juni

Her afvikles tre store begivenheder fordelt på tre steder fra kl. 9.30-20.00

Svømning

Nørresundby Idrætscenter
9.30-19.30

Landets bedste svømmere kan opleves i Nørresundby Idrætscenter, hvor der svømmes indledende runder i forskellige kategorier.

Finaler starter fra 17.30, og det bliver fedt at opleve toppen af poppen dyste om guld.

Som en kuriøs detalje kan nævnes, at bassinet i Nørresundby Idrætscenter er blevet forlænget med syv millimeter for at leve op til kravene om at være DM-klar.

Tennis

Aalborg Tennisklub
10.00-17.30

Elsker man tennis, så er det oplagt mulighed at få spottet nogle af landets bedste spillere lige nu og ikke mindst største talenter.

Tennis tyvstarter faktisk, fordi der spilles kvalifikation på banerne allerede fra om mandagen.

Cykling – enkeltstart

Start/mål Aalborg Kongres & Kultur Center
16.00-19.30

Det bliver vildt, når adskillige af Danmarks topprofiler kører enkeltstart i Aalborgs gader.

Tour de France kommer desværre ikke forbi Nordjylland, men det er vores chance for at opleve cykling på højeste niveau.

Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg

Fredag d. 24. juni

Her afvikles 11 sportsgrene fordelt på ti steder

Atletik

Skovdalen Atletikstadion
kl. 19.00-20.00

Vil man få en ægte OL-stemning, så er det Skovdalen, man skal rykke ud til. Her dystes der i forskellige discipliner i løb, og man kan opleve de hurtigste i hele landet.

Padel

PadelPadel 
17.00-22.30

Padel er den mest fremadstormende sport i landet. Er man selv begyndt at spille eller interessere sig for padel, så er det oplagt at lure på Danmarks bedste. Der kommer helt sikkert intensitet på spillet.

High Diving

Limfjordsbroen 
15.00-17.00

Det er fascinerende at se de vilde udspring fra Limfjordsbroen, og i år afvikles der igen DM i High Diving fra henholdsvis 13, 16 og 20 meter.

Længdespring

Honnørkajen 
18.00-20.00

Det vil være en god ide at befinde sig nede ved Havnefronten, hvor der altså sker en masse.

Man kan blandt andet helt unikt opleve DM-finaler i længdespring lige ud til vandet. Det er aldrig sket før i dansk idrætshistorie.

SUP-sprint

Havnefronten
18.30-21.00

Det bliver helt ekstraordinært at opleve DM-finaler i sprint på SUP-boards. Der bliver med garanti fart over feltet.

Der er også fredag DM i svømning og tennis samt mange flere sportsgrene.

Du kan se hele fredagens program

Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg

Lørdag d. 25. juni

34 sportsgrene fordelt på 20 steder

Hockey

Aalborg Freja
9.00-16.00

Vil man opleve en sportsgren, hvor der er intensitet og masser af spænding, så bør man tage ud og se de bedste hockeyspillere i Aalborg Freja-hallen.

Dart

Gigantium
11.00-13.00

Skråen
15.30-20.00

Dart er blevet en kæmpe publikumssport, hvor man ser fyldte arenaer i blandt andet London. Nu kan du også stå med fadøl og heppe på din favorit.

Helt ekstraordinært rykkes DM-finalerne i dart på Skråen midt i Aalborg.

Pool

Dan’s Pool Hall/Aalborg billardklub 
10.00-22.00 

Hænger du fast foran skærmen, når der er pool på Discovery eller andre sportskanaler? Så er der en unik chance for at se de allerbedste fra Danmark dyste.

Rally

Flyvestation Aalborg
10.00-18.00

Det er altså ikke hver dag, at et DM i Rally afgøres på et militært anlæg og så endda på Flyvestation Aalborg. Der bliver smæk på, når rallykørerne kører om guldet.

Kampsport

Gigantium/Honnørkajen
9.00-20.00

Hele fredagen afvikles der DM både i Taekwondo og Judo & Ju-Jitsu. Der er også brydning i Gigantium.

Senere rykkes finalerne ud på Honnørkajen ved Utzon Center, og det er vist også ret historisk, at finaler af denne kaliber afvikles sådan et sted.

Der vil også være styrkeløft på Honnørkajen.

Som nævnt er der mange andre ting her om lørdagen som bl.a. wakeboard, dans, klatring og meget mere.

Se hele programmet for lørdag

Går løs om to uger: Så vild bliver DM-ugen i Aalborg

Søndag d. 26. juni

24 sportsgrene fordelt på 12 steder

Cykling

Aalborg Kongres & Kultur Center
10.00-17.00

Måske ugens største begivenhed, som bliver sendt Live på tv, og får kæmpe national interesse.

Både enkeltstarten og linjeløbet begynder og slutter i centrum af Aalborg ved Aalborg Kongres og Kulturcenter, og under enkeltstarten skal rytterne blandt køre gennem byen og ud mod Nørholmsvej, hvorefter de skal vende om og hjem mod mål. 

Der bliver rig lejlighed for at stille sig op langs ruten og heppe på rytterne og opleve hele kortegen omkring et så stort cykelløb.

Du kan se hele ruten her.

Roning

Limfjorden
9.00-12.00

Det er altid fascinerende at opleve roning på tætteste hold og se hvordan det både handler om råstyrke og samarbejde.

Oplev DM i roning (inrigger) på Limfjorden omkring Havnefronten.

Atletik

Skovdalen Atletikstadion
12.00-18.00

Den helt store kulmination på atletik-ugen med spændende discipliner, som skal afgøres. Det bliver som at være til et OL med alt det, der sker på samme tid og et fyldt atletikstadion.

Åbent vand svømning

Limfjorden
14.00-16.00

Er man nede omkring Havnefronten, så kan man søndag eftermiddag opleve DM i Åbent Vand svømning, hvor de bedste havsvømmere skal ud og svømme om kap i Limfjorden.

Det bliver uden tvivl underholdende at overvære.

Der kommer også styrkeløft på Honnørkajen, bowling i Løvvangcenter, svømning i Nørresundby og meget mere.

Se hele programmet for søndag her

Del artikel

Andre læser også