Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er løveungerne ude: Det skal der ske med dem nu

Af Stine Kjølby Christensen

Forrige uge kunne vi fortælle den glædelige nyhed om, at der var en virkelig nuttet familieforøgelse i Aalborg Zoo.

Anlæggets to løvinder var nemlig, med to ugers mellemrum, blevet mødre. Desværre blev det ikke en lykkelig begyndelse for den yngste killing, som også var den eneste i mor Yennys kuld.

Yennys interesse for sin ene unge forsvandt derfor meget hurtigt, og oddsene for overlevelse, når man er en lille, hjælpeløs løveunge, var ikke gode. Heldigvis trådte søsteren Yanna hurtigt ind som plejemor, og efter nogle nervepirrende uger, kan de bekymrede dyrepassere endelig ånde lettet op.

Så er løveungerne ude: Det skal der ske med dem nu

Og nu er der i den grad jubelbrøl i løveburet:

De pjuskede killinger har nemlig omsider taget de første poteskridt ud fra den fødehule, som de har brugt første del af deres liv i.

Indtil videre bevæger ungerne sig ubekymrede mellem hulen og det indendørs anlæg  – det betyder dermed, at publikum foreløbigt kan se dem indenfor.

Herefter er det kun et spørgsmål om tid, før de begynder at begive sig helt udenfor – hvor de skal bo, indtil både de og løvemor er klar til at undvære hinanden.

Så er løveungerne ude: Det skal der ske med dem nu

Avlsprogram redder truede arter

Det er ellers med blandede følelser, når Danmarks zoologiske haver præsenterer nye dyreunger.

Branchen kom nemlig i stærk modvind, da København Zoo i 2014 proklamerede, at den 1,5 år gamle girafkalv Marius skulle aflives og herefter bruges som løvefoder.

Den rationelle begrundelse for aflivningen gik på, at Marius’ gener allerede var overpræsenterede på den europæiske stamtavle, og en koordinator – med styr på stamtavlerne – anbefalede derfor en aflivning, sådan at pladsen kunne viges for en giraf med (biologisk set) bedre gener.

Dette gav massiv genlyd og kritik over hele kloden, men det fik altså ikke København Zoo til at ændre mening: Aflivningen var for artens eget bedste.

Siden Marius-sagen, for fire år siden, har mange dyr måtte lade livet for avlsprogrammet – der i bund og grund er lavet med det formål at sikre artens overlevelse; og ikke det enkelte dyr.

Dette avlsprogram er Aalborg Zoo selvfølgelig også en del af, og det betyder, at det ikke er alle dyreunger, der er garanteret et langt liv.

Heldigvis betyder det velkoordinerede program, at en aflivning snarere er undtagelsen end reglen.

Fremgang for den asiatiske løve 

Frank Thomsen, som er dyrepasser i rovdyrafdelingen med 30 års erfaring, hører ofte, at mange publikummer tror, at løverne kun for lov at avle for tilskuernes skyld. Men det er langt fra tilfældet.

“I gamle dage planlagde man jo parringen efter sæson – og så blev ungerne aflivet igen, når sæsonen var slut. Sådan er det slet ikke i dag.” fortæller Frank.

“Vores mission er, at vores løver skal leve et så “naturligt” liv som overhovedet muligt. At parre og opfostre unger er en stor del af deres natur og instinkter, så det ville være synd, hvis vi skulle afholde dem fra dét,” forklarer han – og understreger samtidigt, at fødslen af de fire unger også er med til at gøre en kæmpe forskel for racen på verdensplan.

Så er løveungerne ude: Det skal der ske med dem nu
Billede fra sidste år af det tidligere kuld løveunger.

Løverne i Aalborg Zoo er den asiatiske race, som er yderst sjælden i naturen. De findes nemlig kun i Gir-reservatet i Gujarat-provinsen i Indien, som er en skov på bare 1400 kvadratmeter. Det er derfor et meget følsomt økosystem, hvor der kun skal meget få ændringer til, før løverne for alvor er truede.

Antallet af asiatiske løver er heldigvis steget igen efter at have nået et lavpunkt tilbage i år 2000, men avlsprogrammerne i zoologiske haver som Aalborg er stadig yderst vigtige for at opretholde en sund bestand.

Det er kun ganske kort tid siden, at de asiatiske hunløver Yenny og Yanna sendte deres sidste kuld af unger videre til henholdsvis Tyskland, Polen og Frankrig – og hvis alt går vel, så fortsætter eventyret også sådan for det nye.

Del artikel