Så er det i dag: AaB søger indløbsbørn med event i Magasin

I dag onsdag d. 20. februar kan du møde AaB-spillerne Jores Okore og Kristoffer Pallesen i Magasin i Aalborg.
I den forbindelse søger AaB også børn til at gå med spillerne på banen til forskellige kampe.
Så de er på udkig efter 44 børn, der drømmer om at få en kæmpe oplevelse at gå på Aalborg Portland Park sammen med Superliga-spillerne.
Frem til kl. 16.00 er der nemlig mulighed for at blive et af AaB’s nye indløbsbørn, hvis man svinger forbi Magasin.
Mød to AaB-profiler
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med i konkurrencen om at blive indløbsbarn for AaB, bare man er en dreng eller pige i alderen 6-12 år.
For at deltage skal man fotograferes af en professionel fotograf i stormagasinet.
Billedet kan man efterfølgende få lov til at få med hjem.
Uanset om man er blandt de heldige indløbsbørn eller ej, har alle fremmødte mulighed for at møde to af AaB’s spillere helt tæt på i Magasin.
Forsvarsspillerne Kristoffer Pallesen og Jores Okore er nemlig til stede, og de står klar til at skrive autografer og tage selfies med børnene.
“I Magasin arbejder vi hele tiden på at lave events, overraskelser, konkurrencer, optrædener og andre impulser, som giver liv i byen og skaber glæde og inspiration.
AaB er uden tvivl en af Aalborgs stoltheder, og derfor vil vi gerne være med til at give byens borgere muligheden for at komme helt tæt på klubben og dens spillere,” fortæller Tina Mikkelsen.
De første 50 fremmødte deltagere får desuden en gratis Hummel-cap i ”Goodie”-appen.
Magasins Goodie App har løbende opdateringer om gode tilbud, shoppeweekender med 20 % rabat, events og gratis gaver. Den kan downloades hvor du normalt henter apps.