Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er der elge-bilsafari: Kom på guidet rundtur i Lille Vildmose

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Unsplash (OBS: Billedet er IKKE fra Lille Vildmose)
Foto: Unsplash (OBS: Billedet er IKKE fra Lille Vildmose)

I et år hvor de fleste af os må nøjes med at drømme os til en spændende safari i Afrika, er der heldigvis hjælp af hente kun en kort køretur fra Aalborg.

En god halv time mod øst finder vi nemlig storslåede Lille Vildmose, som siden 2015 har huset den største af verdens nulevende hjortearter.

Der er naturligvis tale om elgen, der kan veje helt op til 500 kg!

På udvalget dage i både april og maj har du mulighed for at komme på guidet rundtur i elgenes land.

Du kan både se elge og havørne

“Ta´ med på en guidet tur i Lille Vildmose, hvor vi leder efter mosens store giraf (elgen) og den flyvende dør (havørnen).

På Portlandmosen kan du mærke mosens gyngende grund og høre guiden fortæller om højmosens unikke dyre- og planteliv,” fortæller Lille Vildmosecentret om aktiviteten.

Så er der elge-bilsafari: Kom på guidet rundtur i Lille Vildmose
Foto: Unsplash (OBS: Billedet er IKKE fra Lille Vildmose)

Den hyggelige safari er ganske coronasikker, for du sidder i din egen bil under det meste af turen, hvor guiden via bilradioen kan fortælle, mens du kører rundt.

Børnene kan deltage i bil-banko ved at sætte kryds, når man ser dyrene.

Lille Vildmosecentret gør opmærksom på, at man skal have et gyldigt coronapas for at deltage, og de anbefaler derudover praktisk påklædning og solidt fodtøj.

Du må meget gerne medbringe din egen kikkert.

Der kan komme ændringer som følge af covid-19.

Mødestedet er på Vildmosevej 100, 9280 Storvorde, og turen koster 30 kr. pr. person

Mere info om turen finder du her.

Du finder billetinfo lige her.

Mere info om elgen

Lille Vildmosecentret skriver selv om elgene:

“Der blev skrevet Danmarkshistorie den 19. november 2015, da en håndfuld svenske elgkalve flyttede ind i Lille Vildmose. Dyrene går i et 21 km2 stort område – svarende til næsten 4.000 fodboldbaner, hvor der siden sommeren 2016 har være muligheder for, at se de imponerende dyr bevæge sig rundt i Danmarks største fredede landområde – nøjagtigt som de gjorde for 5.000 år siden.

Elgen, som er den største af verdens nulevende hjortearter, vejer 300-500 kg. og vil derfor sætte en anseeligt fodaftryk i Lille Vildmose – i bogstaveligste forstand. 

​Sammen med elge er der desuden udsat 24 krondyr. Den 20. januar 2017 fik elgene selskab af yderligere 1 elgtyr og 4 kvier. Siden de store dyr blev udsat har de heldigvis formeret sig, således at vi i Lille Vildmose primo 2020 har ca. 25 elge og 80-90 krondyr.”

Elgene er ikke kommet til Lille Vildmose uden grund. De er her for at hjælpe med genopretningen af den interessante højmose, med det unikke fugle- og planteliv, der hører til. Det er elgens evne til at begå sig i sumpede og våde områder, der gør de store pattedyr interessant at arbejde med i Vildmosen.

Elgene finder deres føde i områder, hvor kronvildtet og rådyrene ikke kommer i samme grad, og de kan derfor hjælpe med at holde birk og pil væk fra højmosen, så  træerne ikke udtørrer mosen. Hvis pil og birk skulle holdes nede ved brug af maskiner og manuelt arbejde, ville det koste op mod 1 million kroner hvert år!”

Del artikel

Andre læser også