Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er de her: Vi har testet Penny Lanes fastelavnsboller

Af Emil Kjær Jørgensen

Danmark har mange mærkedage; Grundlovsdag, Mors Dag, Danmarks Befrielse og så den vigtigste af dem alle … når Penny Lane får de legendariske fastelavnsboller i kagemontren igen.

I dag, onsdag d. 11. januar, var det igen tid til at gå ned i den hyggelige café og bestille én af hver … og det gjorde vi så.

Et endnu vildere sortiment i år

Det særlige ved netop Penny Lanes fastelavnsboller er jo, at det faktisk ikke kun er til fastelavn, du kan få dem. Bollerne er nemlig så populære, at én af varianterne sælges hele året under navnet “Bedstemorbollen”.

I anledning af fastelavn udvides sortimentet dog yderligere, og fra i dag kan du altså få en “bedstemorbolle” med både vaniljecreme, chokolade/creme, nougat/marcipan, æble/remonce og hindbær.

Penny Lane Fastelavnsboller

I år er der også nyheder på menuen i form af “Ugens udvalgte”, der skifter løbende. Penny Lane starter modigt ud, for de har lavet en variant med … brunsviger.

Her er dommen

Vores følgere har før kåret Penny Lanes fastelavnsboller som byens bedste, og det forstår man godt.

Kvaliteten er høj hele vejen rundt, og der er vitterligt noget for enhver smag.

Vi har lavet en lille guide til alle varianterne her:

Vaniljecreme: Never change a winning … fastelavnsbolle. Denne version kan købes hele året rundt som Bedstemorbolle, og den er bare gennemført lækker. Der er masser af vaniljekorn i cremen, og bollen er både svampet og fyldt med dejlig smag af kardemomme.

Penny Lane Fastelavnsboller

Chokolade/creme: Chokolade og vanilje er jo bare hinandens bedste venner, og er man en sucker for mørk chokolade, så er denne variant helt eminent.

Smagen af vanilje og kardemomme er mere diskret og den lidt bitre/kraftige smag af chokolade er i stedet hovedpersonen i netop denne udgave.

Æble/remonce: Elsker du smagen af gammeldaws æblekage, så er det denne variant, du skal vælge. Den lidt syrlige og friske æblekompot har fået selskab af en sød remonce, der giver det perfekte modspil.

Smagen er ligesom indbagt æblekage … på den rigtig gode måde!

Hindbær: Savner du smagen af sommer, så er det denne variant, du skal vælge. Klart den mest “friske” variant, og så minder den også lidt om en hindbærsnitte – med en tykkere dej. What’s not to like?!

Marcipan/nougat: Den klart tungeste fyr på menukortet. Elsker du smagen af jul, så skal du vælge denne variant med nougat og marcipan … men sørg lige for, at der er en sofa i nærheden, for madhammeren rammer dig hurtigt!

Brunsviger: Den nye dreng i klassen er varianten med brunsviger, der kan købes den næste uges tid, før de tryller med en ny Ugens Variant på Penny. I denne version er hullet i midten af fastelavnsbollen fyldt med brunsviger-remonce.

Penny Lane har ikke været nærige med kanelen, så den smager faktisk af en hybrid mellem tre af de helt store giganter; en fastelavnsbolle, en brunsviger og en kanelsnegl. Tripple lækkert!

Penny Lane Fastelavnsboller

Vind en sæsons forbrug af fastelavnsboller

I samarbejde med Penny Lane udlodder vi en sæsons forbrug af fastelavnsboller. Den heldige vinder kan altså komme ind hver eneste dag, frem til fastelavn, og hente fire fastelavnsboller.

Hver. Eneste. Dag.

Du deltager i konkurrencen ved at klikke på nedestående billede, der fører sig ind på vores Instagram:

Har du mistet overblikket over byens fastelavnsboller, så skal du blot klikke her, hvor vi har samlet ALT du skal vide om årets vidundere. 

Del artikel

Andre læser også