Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er datoen klar: Magasin åbner 20. september

Af Emil Kjær Jørgensen

Siden det blev meldt ud, at Magasin ville vende tilbage til Aalborg efter 11 års fravær, har der været stor nysgerrighed omkring åbningsdatoen. Men nu er det altså officielt, at Magasin slår dørene op til en splinterny forretning i centrum af Aalborg torsdag den 20. september 2018. Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.

Der er allerede ansat ca. 100 nye medarbejdere og Magasin oplyser, at byggeprojektet skrider planmæssigt frem.

“Forberedelserne til den store åbning går over al forventning, og vi glæder os meget til at fejre dagen med aalborgenserne, siger Tina Mikkelsen, Store Manager for Magasin Aalborg og fortsætter:

“Åbningen i Aalborg sker samme år, som Magasin fylder 150 år, og vi sætter alle sejl til for at sikre en festlig markering af begge milepæle. Det bliver en fest, som både i ugerne op til og på selve dagen kommer til at involvere hele midtbyen.”

Masser af nye brands og tiltag

Åbningen i Aalborg sker efter massive investeringer de senere år i bl.a. moderniseringer, serviceoplevelsen og nye brands på hylderne, som følger en periode med flot vækst hos Magasin. Det skyldes ikke mindst nordjydernes besøg på online-butikken magasin.dk, hvor salgstallene vidner om stor interesse fra Aalborg.

Du kan læse meget mere om de mange fede brands i Magasin lige her.

Så er datoen klar: Magasin åbner 20. september
Tina Mikkelsen

Den interesse kan altså fra den 20. september også imødekommes i den fysiske forretning.

“Interessen fra både jobsøgende, kulturinstitutionerne, erhvervslivet og befolkningen generelt har været rørende stor, og vi er meget taknemmelige for den opmærksomhed, der allerede har været omkring vores tilbagevenden til byen. Det tegner rigtig godt, og vi har store forhåbninger til stormagasinet i Aalborg,” siger Tina Mikkelsen.

Over 1500 har søgt job

Magasin har forud for åbningen modtaget mere end 1.500 ansøgninger fra interesserede ansøgere, og der er nu ansat ca. 100 personer til at varetage de mange funktioner i det nyåbnede stormagasin.

Træning og oplæring er i fuld gang, så alle står klar til at servicere kunderne fra den 20. september:

“Der er stadig meget arbejde foran os, før vi er helt klar, men byggeriet skrider frem som planlagt, og det er en stor fornøjelse at se det tage form foran os,” forklarer Tina Mikkelsen og slutter:

“Vi er naturligvis ikke helt klar til at vise det frem endnu, men er i gang med opbygningen af butikkens shops og inventar, og det kører efter planen, så vi bliver klar til at byde aalborgenserne indenfor den 20. september.”

Del artikel

Andre læser også