Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så blev det sommer: Aalborg rammes af varmebølge

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Ikke engang et Adams-kostume kan dække over, at temperaturen har været høj de sidste par dage.

Her i Aalborg har vi oplevet decideret lummert vejr, og ifølge TV2 Vejret faktisk så lummert, at det nu kan kategoriseres som en regulær varmebølge.

En varmebølge er kendetegnet ved, at gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 25 grader.

I og omkring Aalborg har vi ramt 26,2 grader i snit, hvilket er blandt de højeste i hele landet.

Det gode vejr fortsætter

På landsplan har gennemsnitstemperaturen været lige på den gode side af 24 grader, så vi har altså ikke ramt en landsdækkende varmebølge – endnu.

DMI.dk melder stadig risiko for torden og lokale skybrud, men dykker man ned i vejrudsigten for Aalborg, ser vi foreløbig ud til at slippe.

Det gode vejr ser ud til at fortsætte de næste par dage, dog med med lidt laverer temperaturer på lige omkring 20 grader.