Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Færger aflyses: Så voldsomt rammer søndagens storm Nordjylland

Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Der er ingen tvivl længere.

Nordjylland bliver ramt af en storm søndag, hvor resten af landet slipper med en omgang blæst.

Her i Aalborg-området ser det ud til, at vi går fri fra det allerværste.

Lige nu ser det ud til, at Aalborg Kommune “kun” får vindstød af stormstyrke på op til 25 meter i sekundet, men undgår vindstød af orkanstyrke.

Alligevel opfordrer Nordjyllands Politi til, at man især kører forsigtigt på vejene og passer på med lette køretøjer.

Det varsel gælder hele Nordjylland i morgen søndag.

“Det kan give nogle voldsomme ryk, særligt hvis man kører med eksempelvis campingvogn,” siger vagtchef Lau Larsen til TV 2 Nord.

Den kraftige vind kan også føre til væltede træer, og politiet opfordrer derfor til, at man sænker farten og kører efter forholdene – især i de mørke timer.

Færger er aflyst søndag

Store dele af færgetrafikken mellem Hirtshals i Nordjylland og Norge er aflyst søndag på grund af varsler om storm og meget høje bølger.

Det fremgår af rederierne Fjord Line og Color Line.

Hos Fjord Line er størstedelen af afgange aflyst, mens der fortsat er én enkelt afgang fra Hirtshals søndag aften.

Hos Color Line er alle søndagens afgange aflyst – med undtagelse af en færge, der er fremrykket fra Larvik klokken 03.30 natten til søndag og sejler retur fra Hirtshals klokken 12.50.

Det skriver TV 2.

Aflysningerne sker i forbindelse med en varslet storm i det sydlige Norge, hvor meteorologerne har udsendt et rødt varsel.

Her opfordres borgere til at blive indendørs, og der er risiko for skader på både bygninger, infrastruktur og elnet.

Samtidig rammer blæsevejret også Nordjylland.

Sådan rammer det Nordjylland

DMI har varslet stormende kuling påskedag i blandt andet Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted og på Læsø.

Varslet gælder fra klokken 11 til 20 søndag.

Ifølge DMI kan bølgerne i Skagerrak nå op mellem 10 og 11 meter søndag eftermiddag – og potentielt helt op til 12 meter. Langs den jyske vestkyst fra Thy og ned til Blåvand ventes bølger på mellem fire og syv meter.

Vinden tiltager allerede fra søndag morgen, og i løbet af dagen kan hele Nordjylland blive ramt af stormstød.

De kraftigste vindstød ventes i det nordligste Vendsyssel, hvor de kan nå orkanstyrke.

I Aalborg-området forventes der vindstød af stormstyrke på op til 25 meter i sekundet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.