Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

På fredag er det Halloween, og Aalborgs gader er allerede fyldt med gys, uhygge og skræmmende kostumer!

Har du ikke nogen Halloween-planer endnu? Bare rolig – vi har lavet en guide med de fedeste Halloween-events her i Aalborg.

Der er både events for hele familien og for de festglade!

For hele familien

Halloween i Aalborg Storcenter

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Aalborg Storcenter inviterer dig og din familie til en (u)hyggelig Halloween oplevelse. 

Fredag den 31. oktober forvandler de nemlig “Nytorv” til et skræmmende hyggeligt område, fyldt med sjove Halloween aktiviteter. 

Du kan blandt andet glæde dig til at tegne dit eget Halloween-græskar. Børn i alle aldre er velkomne, og man må selv bestemme om ens græskar skal være sødt, sjovt eller skræmmende.

Bagefter kan de kreative tegnere deltage i lodtrækningen om en farv-selv halloween plakat fra Flying Tiger!

Fra kl. 14-17 kan børn i alle aldre pynte deres helt egen mulepose fra Vibholm Guld og Sølv. Måske skal de dekoreres med uhyggelige spøgelser, græskar, eller flagermuse? Kun fantasien sætter grænser! Og så er det endda helt gratis.

Der er også rig mulighed for at få lavet sej og skræmmende ansigtsmaling, for at komme i den helt rigtige gyselige stemning. Måske du drømmer om at blive forvandlet til en heks, zombie eller noget helt tredje?

Kom forbi Nytorv mellem 14 og 17, og bliv helt klar til Halloween.

Det kan ikke blive andet end en skræmmende god dag for hele familien!

Husk at tage din bedste udklædning på, og vær med til en (u)hyggelig dag – fyldt med farver, grin og Halloweenstemning.

Halloween i Hasseris Kirke

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Trænger I til et lille pusterum, mens I er ude på trick or treat? Så står dørene åbne i Hasseris Kirke, hvor de byder indenfor til varme, hygge, mulighed for at komme på toilettet og plads til alle.

Der er også (u)hyggelige aktiviteter for hele familien på programmet.

Lav pandekager og snobrød med smarties over bål.

Kreer dine egne små engle med selvlysende perler.

Du kan også blive ansigtsmalet og få et polaroidbillede med hjem fra fotostanden.

Og hør historien om Sct. Georg og den onde drage og få en “tatovering”
kl. 16.30, 17.30, 18.30 og 19.30

Der serveres popcorn, saftevand og en kop kaffe til de voksne.

Det hele er gratis og alle er velkomne til et dejligt pusterum i Hasseris Kirke, fredag den 31. oktober fra kl. 16-20.

Halloween-weekend i IKEA

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

IKEA har pyntet (u)hyggeligt op til Halloween, og de lover skræmmende gode IKEA Family medlemstilbud og hårrejsende oplevelser for børn og barnlige sjæle!

I kan blandt andet glæde jer til følebokse-konkurrence, hvor der skal mærkes, føles og gættes på hvad der gemmer sig i kasserne. Og hvem ved – måske bliver du den heldige vinder af en præmie til en værdi af ca. 200 kr?
Det foregår fredag (31/10), lørdag (1/11) og søndag (2/11) kl. 10.00-19.00.

I kan også gå på skattejagt efter det uhyggelige ord. Find skeletterne med bogstaver på 1. etage, udfyld kuponen med det uhyggelige ord og aflever den i Svensk Bistro efter Udgangskasserne. Så modtager du en overraskelse! Det foregår fredag (31/10), lørdag (1/11) og søndag (2/11) kl. 10.00-19.00.

Lørdag (1/11) kl. 12-15:30 kan du få lavet skræmmende ansigtsmaling. Måske du drømmer om at blive forvandlet til et uhyggeligt skelet, et monster eller noget helt tredje?

Lørdag og søndag (1/11-2/11) er der gratis giftkage og kaffe til de modige gæster. Det serveres fra kl. 12 til så længe lager haves.
Fra 12-14 serveres der også uhyggelige smagsprøver – heriblandt halloweendrinks fra Svensk Madmarked.

Småland holder åbent lørdag og søndag fra 10-18:45. Her kan modige børn kreere halloweentegninger eller lege mens de voksne handler.

Og så er der selvfølgelig UHYGGELIGT gode IKEA Family medlemstilbud i hele varehuset – hele weekenden. Herunder b.la. -15% på sengetøj til både børn og voksne, -15% på alle dyner, -15% på alle sengestel, -15% på TV-borde (gælder ikke BESTÅ-serien), -15% på badeværelsesmøbler (inkl. vaske, bordplader og blandingsbatterier), -15% på gryder, -15% på håndklæder og mange flere…..

Skræmmende Spøgelseshus i IKEA – Dystopia Entertainment

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Søndag den 2/11 bliver der skruet HELT op for uhyggen, når IKEA slipper Dystopia Entertainment løs med gys og gru. 

Dette arrangement er for de større børn, og kan altså godt være liiiiidt skræmmende:

I bliver nemlig sluppet løs i den levende horror-labyrint med skuespillere, lys, lyd og kulisser i et forladt hjem i en dunkel svensk skov. Hvad mon der har skræmt familien væk?

Kl. 14:00-16:00 – For børn mellem 10-13 år
Kl. 16:30-18:00 – For børn fra 14 år og opefter

Eventet foregår i Vareudleveringen i IKEA, er gratis og kræver ikke tilmelding.
Deltagere sendes afsted i grupper á maks. 4 personer med 2 minutters mellemrum.

Der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle.

For de festglade

Masquerade Halloween Ball

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Aalborg Streetfood inviterer til Masquerade Halloween Ball: en alternativ halloweenfest, fyldt med mystik, masker og overraskelser.

Glæd jer til en eksklusiv aften fyldt med masker, musik og mystik, når Streetfood samtidig løfter sløret for deres nye cocktailbar Mystique, inden den officielt åbner.

Baren byder på dæmpet belysning, art deco-stil og elegante detaljer, der danner de perfekte rammer for et maskebal med et sofistikeret udtryk.

DJ’en sørger for musikken, baren mixer spændende cocktails, og mon ikke der også gemmer sig små overraskelser og special acts i løbet af aftenen?

Tag din flotteste maske på, og vær med til en halloweenfest, der skiller sig ud fra alt andet i Aalborg

Dresscode: Streetfood opfordrer til pænt tøj og maske på. Men hvis du har et flot halloweenkostume eller kan lægge en fed makeup, så er det selvfølgelig velkomment!

Biletten koster 100 kr. og er inklusiv velkomstdrink.

Køb din billet her.

Eventet finder sted på Aalborg Streetfood den 31. oktober kl. 20:00 til 1 november kl. 02:00.

Halloween på Proud Mary

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Proud Mary gør klar til en aften med god stemning, mørk belysning og masser af (u)hygge. Pynten er på plads og øllet er koldt.

Kl. 21 er der Halloween Musik Bingo på programmet. Så tag din bedste quiz-makker under armen, og gør klar til bingo i ægte halloween-stil med skarpe præmier!

Efter musik bingo begynder det nok at sitre kroppen for at komme ud og svinge træbenet. Og heldigvis er der DJ i stuen fra kl. 23, så der er ingen der stopper dig!

I anledning af aftenen har Proud Mary rystet en uhyggelig Halloween cocktail sammen, inspireret af Banshee. Den er Limited Edition, så skynd dig at komme forbi og smage den, før den forsvinder i natten…

Skynd dig at booke bord, og nyd en aften med god stemning, musik og halloween på ægte Proud Mary-manér.

Eventet finder sted på Proud Mary i Jomfru Ane Gade fredag den 31. oktober.

Halloweenfest på Abzalon

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Fredag den 31. oktober kl. 19.00 åbner Abzalon dørene til en skræmmende aften fyldt med live musik, dans og god stemning.

Kl. 21:00 går Orangotown Party Band på scenen, og spiller op til monster uhyggelig dans! Du kan tjekke bandet ud her.

Eventet er for ALLE, der er klar på en uhyggeligt fed aften fyldt med dans og god stemning.

Kom som du er, eller kom udklædt. Men der er præmie til den bedste udklædning, sååå – hvorfor ikke gå all in?

Entré koster 100 kr. og du kan købe din billet lige her.

Du finder Abzalon Event Factory på Absalonsgade 28.

Halloween på The Old Irish Pub

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

The Old Irish Pub går all in på årets mest skræmmende fest, når de fejrer Halloween på pubben fredag den 31. oktober.

Kom i kostume – det betaler sig! Der er nemlig fri fadøl (Grøn Tuborg) og Somersby til alle i udklædning mellem kl. 21:00 og 22:00. 

Derudover serveres der uhyggeligt lækre Halloween-specials hele aftenen: Tennessee Tamador, Dirty Shirley og Poison Apple.

Og hvis du tør, kan du være med i Hide & Seek… Find the haunted pot of gold og vind fede præmier fra Jack Daniel’s og The Old Irish Pub.

Dørene åbner allerede kl. 12:00

Book bord lige her, og glæd dig til en aften med skræmmende god stemning, gys og kolde drinks!

Halloween weekend på El Mundo

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Gør dig klar til årets uhyggeligste weekend på El Mundo!

Fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november, transformeres El Mundo nemlig til et uhyggeligt bryggeri-laboratorium.

Her serveres der eliksirer hele natten, og fra 20-22:30 åbnes dørene til festen nedenunder.

Kom udklædt – måske der er en præmie til den bedst udklædte?

Halloween på Zwei Grosse

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Zwei Grosse har tryllet baren om til et mørkt og vanvittigt Halloween-laboratorium, og du er inviteret – hvis du tør…

Det foregår i hele fire nætter, fra den 29. oktober – 1. november, fyldt med uhygge, sjusser, fede aktiviteter og uhyggeligt gode tilbud!
——————————————————————
𝐇𝐀𝐋𝐋𝐎𝐖𝐄𝐄𝐍-𝐓𝐈𝐋𝐁𝐔𝐃 
– 2 stk. Fliegende Fledermaus for 250,- /150,- før 23.00 𝑯𝒆𝒍𝒆 𝒏𝒂𝒕𝒕𝒆𝒏

– 1 snowboard med SMÅ Bats (30 stk.) for 360,- 𝑯𝒆𝒍𝒆 𝒏𝒂𝒕𝒕𝒆𝒏

– Dobbelt Jack Drink for 60,- 𝑯𝒆𝒍𝒆 𝒏𝒂𝒕𝒕𝒆𝒏
——————————————————————
𝐎𝐍𝐒𝐃𝐀𝐆 – 𝐔𝐇𝐘𝐆𝐆𝐄 𝐈 𝐒𝐓𝐔𝐁𝐁𝐄

Fra kl.16.00 melder Zwei uhygge i Bierstubbe med 𝟏/𝟐 𝐩𝐫𝐢𝐬 𝐇𝐄𝐋𝐄 𝐍𝐀𝐓𝐓𝐄𝐍! 

Kom forbi og mærk uhyggen brede sig i Zwei Grosse Crazy Lab.
——————————————————————
𝐓𝐎𝐑𝐒𝐃𝐀𝐆 – 𝐓𝐎𝐕𝐋𝐈’ 𝐇𝐀𝐋𝐋𝐎𝐖𝐄𝐄𝐍

𝐊𝐥. 𝟐𝟏.𝟎𝟎 – Kickstart aftenen som deltager i Zwei’s stafet (konkurrencer som alle kan være med i)

𝐕𝐢𝐧𝐝 𝟐 𝐬𝐭𝐤. 𝐙𝐰𝐞𝐢 𝐆𝐫𝐨𝐬𝐬𝐞 𝐕𝐈𝐏-𝐤𝐨𝐫𝐭 som giver adgang til eksklusive fordele hver eneste dag. Pssst..der eksisterer kun 10 kort!

Som ekstra bonus får I en valgfri husets helflaske inkl. mixer – perfekt til at skyde aftenen i gang.

𝐓𝐨𝐯𝐥𝐢’ 𝐓𝐨𝐫𝐬𝐝𝐚𝐠 som du kender den: 𝐅𝐑𝐈 𝐅𝐀𝐃Ø𝐋 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐧𝐚𝐭𝐭𝐞𝐧! Kun 99,- (begrænset antal til salg)

Køb billet her.
——————————————————————
𝐅𝐑𝐄𝐃𝐀𝐆 & 𝐋Ø𝐑𝐃𝐀𝐆

𝐇𝐚𝐥𝐥𝐨𝐰𝐞𝐞𝐧 𝐇𝐨𝐮𝐫𝐬 – FRI BAR kl. 22.00-24.00 i de lækreste Jack-drinks!

Kickstart din fredag og/eller lørdag aften på bedste og uhyggeligste vis! 

Billet købes på Zwei Grosse’s hjemmeside lige her.
Pris: 99,- (værdi: 360-600kr)

Halloween på Giraffen

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Giraffen holder Halloween-uge fra d. 28.–31. oktober! 

Baren bliver pyntet op, og hele ugen byder på Halloween-events – hver dag. 

Tirsdag bliver baren pyntet op, og Giraffen byder på ugens Halloween drink: Bacardi og Cola til 50 kr. hele natten (alle hverdage, hele ugen)

Onsdag står den på Fernet-Banko Halloween Edition.
Der vil være Halloween relevante sange og spørgsmål, og kan du svare på spørgsmålene, er der Bats shots at hente!
Læs mere om eventet lige her.

Fredag kl.16-18 er det tid til græskarskæring med præmie til det flotteste græskar! Giraffen har græskar – så du skal bare møde op og skære løs. Det koster kun, at du køber en halloween drink, for at deltage i græskarskæringen.

Halloween på Rocken

Så meget sker der til Halloween: (U)hyggelige events hele ugen

Lørdag den 1. november fejrer Rocken Halloween, og byder derfor på en skræmmende cocktail af mareridt og skræk.

“Bag DJ-pulten, har vi fra afgrunden fået importeret de ondeste af de udøde, som blæser jer ører tomme for blod ved at blæse flere timer af gys og gru gennem Rockens højtalere og gennem dit hoved! 

Bag baren står mørkets tjenere og forbereder og serverer de mest giftige væsker til vores skræmte gæster, så aftenens vært 𝗧𝗵𝗲 𝗥𝗲𝗮𝗽𝗲𝗿 kan lede dem på en smertefuld god rejse ind i de udødes rækker.

Vi river med næb, klør og saksehænder de traditionelle cocktailkort i stykker, og serverer derfor unikt på denne aften kun blodige, onde, og modbydelige cocktails. Derfor kan du forvente mørke fornøjelser og skummel lidelse med Bloody Mary og andre nye horror cocktails denne aften!”

Sådan skriver Rocken om deres uhyggelige event, og intet er tydeligvis som det plejer på Rocken den 1. november.

Der er selvfølgelig også præmier for bedste horror looks, så kom udklædt!

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.