Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

end-of-the-line-1024x576

Med temperaturer på op til 26 grader er der god grund til at komme ud og nyde Aalborg i weekenden.

Du kan blandt andet gå på opdagelse på havemarked, opleve Aalborg Triathlon, tage børnene med til trylleshow eller midsommerfest i Aalborg Zoo.

Der er også mulighed for at starte dagen med yoga under åben himmel eller nyde musik til sommerkoncert eller Rooftop Fridays.

Læs med og se vores bud på, hvad du skal skrive i kalenderen i weekenden.

Lasher Fest

Fjerde udgave af Aalborgs festival for tung, genrebrydende musik finder sted den 19.–20. juni 2026.

To dage med genrebrydende, tung musik og fællesskab. Lasher Fest 26 er en refleksion af en kompromisløs scene i Aalborg og dens forgreninger ud i verden. Et kort lysglimt og en forløsning ind i en voldsom verden. Et trygt rum for alle der tør udfordre grænserne.

Lasher Fest 26 finder sted på Skråen, SH35, 1000Fryd og Teater Nordkraft.

Programmet består af:
Wolves in the Throne Room (US)
This Will Destroy You (US)
The Smith Street Band (AU)
Youth Code (US)
Slow Crush (BE)
Joe and the Shitboys (FO)
Together To The Stars (SWE)
EYES (DK)
Feral Nature (NO)
Meejah x Hiraki (DK)
Fox Womb (SWE)
Voidpsire (NO)
New Money (DK)
Ad Meliora (SWE)
Omsorg (DK)
Bogwife (DK)
Beachprey (DK)
Mt. Sarin (DK)
Inertials (DK)
Pure Trauma (DK)
Chrit (DK)

Læs mere her

Rooftop Fridays

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Hver fredag hen over sommeren kan du skyde weekenden i gang på Salling Rooftop. Her byder ROOFTOP Fridays på DJs, kolde drinks og afslappet stemning med udsigt over Aalborgs tage.

Konceptet kører hver fredag hele sommeren, og programmet byder løbende på skiftende DJs og overraskende indslag.

Et oplagt mødested efter arbejde eller som start på en sommeraften i byen med vennerne!

Se mere her.

Hvor:
Salling Rooftop
Nytorv 8, 9000 Aalborg

Hvornår:

Hver fredag kl. 16-19

Pris:

Gratis entré

Warm-up til End Of The Line Festival

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Få en smagsprøve på sommerens street art-festival, når End Of The Line inviterer til gratis warm-up på Østre Havn. Her kan du opleve live street art, musik og aktiviteter ved vandet i afslappede rammer langs havnefronten.

Der er mulighed for at prøve både SUP-boards og kajakpolo, mens lokale kunstnere skaber værker live. Derudover kan du nyde mad fra Fraaderens foodtruck og besøge baren, konkurrencerne og de øvrige aktiviteter på pladsen.

Arrangementet er gratis, åbent for alle og fungerer som optakt til End Of The Line Festival, der afholdes i Karolinelund i august.

Se mere her.

Hvor:
Østre Havn, Aalborg

Hvornår:

19. juni kl. 14-22

Pris:

Gratis entré

Havemarked i Østre Anlæg

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Haveselskabet Aalborg inviterer til havemarked i Østre Anlæg lørdag den 20. juni.

Her kan du møde omkring 50 forskellige stadeholdere med alt til haven – lige fra stauder, roser og buske til pileflet, havekeramik, træer, haveredskaber, frø, fuglehuse, honning, insekthoteller, plantejord og meget mere.

Haveselskabet Aalborg står klar med salg af kaffe, te og kage samt et hyggeligt lotteri.

Tag naboer, venner og familie under armen og nyd en dejlig dag i grønne omgivelser i Øster Anlæg.

Hvor:
Østre Anlæg, 9000 Aalborg

Hvornår:

20. juni kl. 10-15

Pris:

Gratis entré

Morten Münster og Tobias i Fårup Sommerland

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Børn og unge YouTube-fans kan se frem til et besøg af Morten Münster og Tobias, når Picnic Panik vender tilbage til Fårup Sommerland.

Sammen med vært Emil Kondrup byder de på et underholdende show fyldt med skøre konkurrencer og sjove udfordringer.

Efter showet er der mulighed for at deltage i meet’n’greet og møde de populære youtubere.

Hvor:
Fårup Sommerland

Hvornår:

20. juni kl. 13:00-13:30

Pris:

Almindelig entré til Fårup Sommerland

Walk and draw – Tegnemarathon gennem Aalborg

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Oplev Aalborg med skitseblokken i hånden, når FOKUS Huset inviterer til et kreativt tegnemaraton gennem byen.

Efter en kort introduktion går turen ud i byens gader, hvor deltagerne undervejs stopper op og tegner alt fra arkitektur og byliv til natur og små detaljer, der fanger øjet.

Dagen afsluttes med en fælles gennemgang af tegningerne og mulighed for feedback i hyggelige omgivelser.

Materialer som tegneblok og basale redskaber stilles til rådighed, men du er også velkommen til at medbringe dit eget.

En oplagt aktivitet for både begyndere og øvede, der har lyst til at kombinere kreativitet med en gåtur gennem byen.

Da holdet er et jubilæumshold, sparer du hele 50% med rabatkoden: JUBILÆUM50.

Se mere og tilmeld dig her.

Hvor:
FOKUS
Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Hvornår:

20. juni kl. 10-16

Pris:

Fra 225,-

Yoga under åben himmel

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Start dagen med en rolig yogatime under åben himmel, når Aalborg Streetfood inviterer til yoga på græsplænen med udsigt over Limfjorden.

Timen ledes af yogainstruktør Amanda og er åben for alle – uanset om du er nybegynder eller erfaren.

Fokus er på bevægelse, nærvær og en god start på dagen i afslappede omgivelser ved vandet.

Efter yogatimen er en frisk juice inkluderet i prisen.

Medbring gerne din egen yogamåtte. Har du ikke en yogamåtte, kan du sende en mail til event@aalborg-streetfood.dk, da de har et begrænset antal måtter til rådighed.

Se mere og køb billet her.

Hvor:
Græsplænen ved Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg

Hvornår:

20. juni kl. 10:30 – 11:30

Pris:

80 kr.

Midsommerfest i Zoo

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

I stedet for den traditionelle Sankt Hans-fejring inviterer Aalborg Zoo til en midsommerfest i børnehøjde.

Dagen byder på underholdning med Pindsvinet Børste, meet’n’greet og en række aktiviteter for børn på plænen ved Skovbakken.

Derudover kan familien besøge aktivitetsområdet med blandt andet stylter, kæphestebane og forskellige udfordringer, ligesom Zoos guider fortæller om dyr fra hele verden i Skoletjenesten.

En hyggelig familiedag fyldt med leg, læring og underholdning for de yngste.

Se mere her.

Hvor:
Aalborg Zoo

Hvornår:

20. juni kl. 11-16

Pris:

Almindelig entré til Zoo

Sommerkoncert med Aalborg Koncertkor

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Kom i sommerstemning med en eftermiddag i musikkens tegn, når Aalborg Koncertkor inviterer til sommerkoncert.

Koret, der dirigeres af Trine Georgsen og akkompagneres af Christian Wennerlin på klaver, præsenterer et alsidigt program med både energiske, festlige og mere eftertænksomme sange.

Som en del af traditionen bliver publikum også inviteret til at synge med på udvalgte fællessange undervejs.

Under koncertens pause sælger koret øl og vand, så der bliver også mulighed for at nyde lidt forfriskninger i godt selskab.

Koncerten er gratis og åben for alle, der har lyst til en musikalsk oplevelse i hyggelige rammer.

Se mere her.

Hvor:
Digtervejen 6
9200 Aalborg SV

Hvornår:

20. juni kl. 14

Pris:

Gratis

Aalborg Triathlon 2026

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Den 21. juni samles både nybegyndere og erfarne triatleter til Aalborg Triathlon i de naturskønne omgivelser ved Nordens Kridtgrav i Aalborg Vestby.

Stævnet byder på både kvart- og halv jernmand, hvor sidstnævnte også kan gennemføres som stafethold med venner, familie eller kolleger.

Ruterne kombinerer svømning i den rolige kridtgrav, en varieret cykelrute og løb gennem området omkring travbanen og kridtgraven. Samtidig er arrangementet kendt for sin gode stemning og tilskuervenlige rammer.

Uanset om du selv skal deltage eller blot vil opleve stemningen fra sidelinjen, er Aalborg Triathlon blandt sommerens største sportsbegivenheder i Aalborg.

Se mere og køb billet her.

Hvor:
Nordens Kridtgrav
Johannesmindevej 40, 9000 Aalborg

Hvornår:

21. juni kl.

Pris:

Prisen varierer efter ruterne.

Tryllekunstshow med Klovnen Happy

Festival, havemarked og yoga under åben himmel: Så meget sker der i weekenden

Som en del af Børnenes Dag på Streetfood kan børn og familier opleve et gratis trylleshow med Klovnen Happy.

Forestillingen byder på en blanding af trylleri, jonglering og sjove indslag, hvor børnene flere gange bliver inviteret med på scenen for at hjælpe med magien.

Showet er målrettet børn, men hele familien kan være med til en underholdende oplevelse fyldt med grin og overraskelser.

Eventet er gratis men kræver gratis billet.

Læs mere og hent din gratis billet lige her.

Hvor:
Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej, 9000 Aalborg

Hvornår:

21. juni kl. 12:00-13:45

Pris:

Gratis

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.