Kæmpe sandkasse, Sommerbio og musik: Aalborg City præsenterer sommerprogram

Sommer i Aalborg. Så bliver det ikke meget bedre.
Men i år bliver det faktisk endnu sjovere.
For Aalborg City er klar med et ambitiøst sommerprogram med navnet “Summer in The City 2023”.
Vi har allerede løftet sløret for årets helt store satsning; gratis sommerbio på C.W. Obels Plads, hvor der både er film for voksne og børn.
Men det er slet ikke alt.
Hele juli måned bliver fyldt med spændende aktiviteter i midtbyen. Udover sommerbio kommer der streetfodbold, bordfodbold, petanquebaner, kæmpeskak, kæmpe sandkasse og musik i midtbyen.
Bliv klogere på programmet her:
Sommerbio
Hele fem gange i juli måned inviterer Aalborg City til sommerbio på C. W. Obels Plads i samarbejde med Nordisk Film Biografer Aalborg Kennedy
“Vi viser tre film for voksne og to film for børn (og barnlige sjæle),” forklarer de.
Nordisk Film Biografer står selvfølgelig klar med guf til filmen til gode priser, så du kan nyde kolde drikke og lækre biografpopcorn til de spændende film under åben himmel.
Programmet til Sommerbio:
Lørdag d. 8. juli kl. 09.30 (Børnebio): Folk og røvere i Kardemommeby. Mere info her.
Onsdag d. 12. juli kl. 20.00: Ternet Ninja 2. Mere info her.
Lørdag d. 15. juli kl. 09.30 (Børnebio): Far til Fire i Solen. Mere info her.
Onsdag d. 19. juli kl. 20.00. Coda. Mere info her.
Fredag d. 21. juli kl. 20.00: Green Book. Mere info her
Kæmpe sandkasse
På C. W. Obels Plads vil der i forbindelse med Sommerbio bliver etableret en kæmpe stor sandkasse.
Når der ikke er Sommerbio er sandkassen tilgængelig for alle. Så børn er mere end velkomne til at lege i sandkassen hele sommeren.
Hele området bliver forvandlet til et sommerparadis med bl.a. liggestole.
Streetfodbold & bordfodbold
På Nytorv kan du fra onsdag 5. juli til og med lørdag 29. juli spille streetfodbold og bordfodbold på Nytorv. Bolde kan lånes hos Boxen og Walther helt GRATIS.
Petanquebaner
Petauebaner
På Gabels Torv kan du, fra onsdag 5. juli til og med søndag 30. juli, spille petanque på to petanquebaner. Petanquekuglerne kan lånes hos Espresso House i Friis Shoppingcenter helt GRATIS.
Banerammen og gruset er overtaget fra DM-ugen, så det er de helt rigtige mål og underlag, som man kan spille på.
“Vi pynter rundt om banen med strandstole og græs, så der er plads til tilskuere,” forklarer Aalborg City.
Kæmpeskak
Alle tirsdage i juli måned (4. juli, 11.juli, 18. juli og 25. juli) får vi besøg af Aalborg Skakforening på Bredegade Torv fra kl. 10.00 – 14.00.
Her stiller de et 4×4 meter skakspil frem, samt seks almindelig skakspil – så kig endelig forbi til et spil skak.
Musik
Der vil løbende i juli måned være musik forskellige steder i byen.