Ginfestival, Ordkraft og billige fadøl: Så meget sker der i Aalborg i weekenden

Graderne er endelig igen tocifrede, og Aalborg summer af liv og godt humør.
Weekenden er ingen undtagelse, og byder på masser af skønne oplevelser. Glæd jer til alt fra forårsmarked og billige øl til koncerter, klatrepark og loppemarked.
Læs med og hør af vores bedste bud på, hvad du kan lave i Aalborg denne weekend.
Vi lover, at der er er nok at lave for både store og små!
Ordkraft: Litteraturfestival i Nordkraft

Den 9. april åbner Ordkraft igen dørene til en af Danmarks største litteraturfestivaler, midt i Nordkraft.
Festivalen samler forfattere, oplæsninger og samtaler om litteratur og sprog, og den varer hele weekenden.
Nogle af de medvirkende til årets Ordkraft er Thomas Buttenschøn, Natasha Brock, Clement Kjersgaard, Lars Lilholt, Bertel Haarder og mange (!) andre. Se alle de medvirkende lige her.
Hvis du er til bøger og gode fortællinger, er det bare med at komme afsted.
Billetter kan købes i Informationen i Nordkraft. Børn under 16 år har gratis adgang til hele festivalen.
Se hele programmet her.
Hvor:
Nordkraft
Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg
Hvornår:
9.-11.. april
Katinka på Skråen

Fredag den 10. april lægger Katinka vejen forbi Skråen som en del af sin Danmarksturné.
Med nyt band og ny musik i ryggen, kan du se frem til en koncert med både energi, sårbarhed og stærke sange.
Én af sangene man kan glæde sig til at høre, er den nye single “Bare rolig”. Katinka beskriver sangen som en hyldest til at stå ved sine fejl og sin egen skævhed – og som en sejr over de stemmer, der engang sagde, hvad hun ikke kunne.
Skynd dig at købe din billet lige her.
Hvor:
Skråen
Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg
Hvornår:
Fredag d. 10. april kl. 20
Pris:
285 kr.
Aalborg Gin- og Spiritusfestival

Gin- og spirituselskere kan godt glæde sig, når Aalborg Kongres & Kultur Center danner rammen om Aalborg Gin & Spiritus Festival.
Her kan du smage dig gennem mere end 100 forskellige varianter af gin, tonic og andre spiritustyper som rom, whisky og tequila.
Ved indgangen får du udleveret et glas, og derefter er det bare at gå på opdagelse blandt de mange stande, selvfølgelig med mulighed for at købe favoritterne med hjem til særlige festivalpriser.
Festivalen er opdelt i sessioner med et begrænset antal billetter, og som en ekstra bonus er transport med bus og tog inkluderet i billetten.
Læs mere og køb billet her.
Hvor:
Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4, 9200 Aalborg
Hvornår:
10.-11. april.
Pris:
245-385 kr.
Fødselsdag hos Friis Streetfood: Fadøl til 2 kr.

Der er fest i luften hos Friis Streetfood. De fejrer nemlig 2 års fødselsdag med en dag fyldt med mad, underholdning og gode tilbud, og DU er inviteret!
Dagen byder på alt fra livemusik og DJ til besøg af Aalborg Karnevals maskot, som især vil glæde de mindste.
Samtidig kan du selvfølgelig gå på opdagelse blandt de mange streetfood-boder.
Som et ekstra højdepunkt bliver der sat ekstra gang i festen med særlige tilbud og konkurrencer, hvor du blandt andet kan vinde et gavekort på 500 kr. til Friis Streetfood! Der udloddes hele 10 styks, så der er gode vinderchancer.
Højdepunktet for de fleste på sådan en lørdag kommer klokken 14.00, hvor der vil blive skænket fadøl til den nette sum af 2 kr. pr. stk. Der er dog kun 200 stk. til rådighed til denne pris, og man kan maksimalt købe en ad gangen pr. person.
Alt i alt en oplagt anledning til at kigge forbi Friis Streetfood til god stemning, mad og fejring.
Læs meget mere her.
Hvor:
Friis Streetfood
Nytorv 27, 9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 12-16
Pris:
Gratis entré
Forårsmarked ved Råt&Godt

Der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien, når Råt&Godt inviterer til forårsmarked!
Her kan du gå på opdagelse blandt mere end 40 boder med håndlavede produkter og lokale varer, alt sammen i en stemning med fokus på fællesskab og godt håndværk.
For børnene er der masser af aktiviteter som påskeægsmaling, gækkebreve og påskejagt, mens Kemishow Aalborg sørger for underholdning med sjove eksperimenter.
Der er også rig mulighed for at købe pølser, kage, kaffe og sodavand til markedet.
Læs mere her.
Hvor:
Råt&Godt
Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 11-15
Pris:
Børn til og med 10 år: Gratis
Øvrige: 50 kr.
Klatreparken Aalborg fejrer 10 års fødselsdag

Der er lagt op til en dag i højderne, når Klatreparken Aalborg fejrer 10-års fødselsdag den 11. april.
Her kan du prøve kræfter med klatrebanerne til en særpris af kun 200 kr. for voksne og juniorer.
Får du brug for at komme lidt ned på jorden, er der også er sørget for hygge dér, i form af gratis grillpølser, snobrød og bålhygge.
Det bliver en festlig dag for både børn og voksne, så skynd dig at booke inden der er udsolgt – de forventer fuldt hus!
Køb billet her.
Hvor:
Klatreparken Aalborg
Faunavej 7, 9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 10
Pris:
Voksne og juniorer (fra 9 år og op): 200 kr.
6-8 år: 160 kr.
3-5 år: 100 kr.
Rosas største hits

Rosa er tilbage med et spritnyt koncertshow fyldt med de største og mest elskede sange fra Ramasjang. Glæd jer til kage-bangers fra Rosa fra Rouladegade, sprudlende cirkussange fra Cirkus Summarum, nye heksehits fra Heksebeth og selvfølgelig de populære børneklassikere fra Elisabeth G. Nielsen.
Men der er ét vigtigt spørgsmål: Hvad skal Rosa have på til koncerten? Det skal publikum hjælpe med at bestemme. Der skal vælges mellem kagekjoler, heksehatte, cirkus-stiletter og røde gummistøvler. Bag hvert kostume gemmer der sig en sang.
Glæd jer til Rosas velkendte charme, masser af musik og et velspillende liveband, der skaber en magisk koncertoplevelse for både børn og voksne.
Køb billet her.
Hvor:
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 14
Pris:
Fra 150 kr.
Picnic Panik med Alex og Nellie i Fårup Sommerland

Der er lagt op til grin når Alexander Husum og Nellie gæster Fårup Sommerland i showet Picnic Panik.
Showet byder på sjove lege, skøre konkurrencer og masser af energi, alt sammen styret af vært Emil Kondrup.
Efter showet er der meet’n’greet, hvor der er mulighed for at møde youtuberne i virkeligheden.
Showet tager ca. 30. minutter.
Hvor:
Fårup Sommerland
Pirupvejen 147, 9492 Blokhus
Hvornår:
Lørdag d. 11. april kl. 13
Pris:
Almindelig éntrepris til Fårup Sommerland. Se priser her.
Lopper på Nordkraft

Det populære “Lopper på Havnen” indtager endnu engang Nordkraft, som efterhånden er fast tradition i de kolde måneder.
Denne søndag er sidste loppemarked på Nordkraft, inden markedet igen vender tilbage til havnen henover sommeren.
Glæd jer til en dag på Nordkraft med masser af stande fyldt med alt fra brugskunst til tøj. Du kan helt sikkert gøre dig nogle gode fund for små penge.
Hvor:
Nordkraft
Hvornår:
Søndag d. 12. april kl. 10-15
Pris:
Gratis entré
Søndagsmatiné: Schola Gothia

Sæt tempoet ned og oplev en koncert fyldt med ro og refleksion den første søndag efter påske.
Schola Gothia, en kvindelig vokalkvartet, fremfører gregoriansk sang inspireret af Den Hellige Birgittas liturgi og nonneklostrenes fredfyldte rum.
Gregoriansk sang er den ældste nedskrevne kirkemusik, som stadig klinger i mange af vores kendte salmer.
Musikken inviterer til fordybelse og eftertanke, og så er det oven i købet helt gratis.
Læs mere her.
Hvor:
Sankt Markus Kirke
Teglværks Alle 17, 9000 Aalborg
Hvornår:
Søndag 12. april 2026 kl. 15
Pris:
Gratis entré