Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar

kreamesse_307735481_640277930952190_8570383628970944137_n-1156x720-1
PR-foto. Krea-messe i KBH.

Februar virker virker måske umiddelbart lidt grå og kedelig, men lige om hjørnet venter foråret.

Hvis du har brug for at den sidste vintermåned går lidt tjept, så hjælper vi dig gerne:

Februar bliver nemlig slet ikke så kedelig endda – vi har lavet en guide, hvor vi har samlet nogle af månedens fedeste events her i Aalborg. 

De er opstillet i kronologisk rækkefølge:

Aalborg Eat Out – Aalborgs største restaurantfestival

Til og med d. 9. februar 2025 løber Aalborgs største restaurantfestival af stablen.

Aalborg Eat Out har samlet 18 af Aalborgs bedste restauranter i to uger, hvor de laver en særmenu til en særdeles skarp pris til 299 kr.

Der er endnu engang mange spændende valgmuligheder og ikke mindst overdådige menuer til små penge.

Du kan komme ud og spise på prisvindende restauranter som Applaus, Nam, Bistro V, Tabu, Bistro Dejavu og mange flere for kun 299 kr. for en sublim menu.

Steder som Mortens Kro, Textur, Restaurant Fusion og flere andre toprestauranter har gourmetmenuer til kun 499 kr.

Læs meget mere lige her

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar

Vinterjazz: Huset i Hasserisgade

Der er vinterjazz i Huset i Hasseriisgade, og det betyder, at der i hele februar vil være en masse forskellige koncerter med dygtige jazzmusikere.

Koncerterne finder sted den 1., 5., 13., 15., 20., 22. og 28. februar på Huset.

Du kan opleve navne som Bissesvinet, Flora & Fauna og Samba Touré. Billetterne koster mellem 75 og 125 kr., og derudover kan du for 75 kr. være med til fællesspisning i Husets Café.

Læs mere og køb dine billetter her.

Den 14. februar spiller de tre unge orkestre Veronika Rud Kvartet, Sandløber og Zinssou Quartet koncerter på fire af Danmarks anerkendte spillesteder som del af Jazzkonkurrencen 2025. Og de starter på selveste Huset i Hasseriisgade d. 14. februar kl 20.

Læs mere her. Der er fri entré, men husk at booke din gratis billet.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
Foto: Huset i Hasserisgade

Jazz & Brunch på Salling Rooftop

Salling Rooftop inviterer hele 4 søndage i februar indenfor til Jazz & Brunch.

Det foregår søndag d. 3., 9., 16. & 23. februar kl. 11-13.

Her vil Jonas Dannerbugt Trio spille op, mens I nyder jeres brunch til den skønne udsigt udover byens tage.

Prisen er 249 kr. pr person. (min. 2 personer)

Bestil din billet her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
Væksthuset Salling ROOFTOP

Villa, vovse og vandseng – Foredrag med Anne Glad og Kristine Virén

Hvorfor bor vi som vi gør, og hvad siger det om os?

Det vil livstilsekspert Anne Glad kendt fra Kender du Typen? og ekspert fra Hammerslag Kristine Virén gøre os meget klogere på, når de inviterer indenfor til foredrag i Musikkens hus den 5. februar.

Vores hjem og de ting vi omgiver os med, sladrer nemlig om hvem vi er.

“Anne og Kristine vil fremhæve særlige karakteristika i dit område, fortælle behind-the-scenes-anekdoter fra deres mange programmer – og så skal vi også have afsløret, om der måske sidder én i salen, der stadig har en vandseng! Publikum bliver helt sikkert også inddraget i diskussionerne og får plads til at stille spørgsmål.
Og gad vide, hvad Anne og Kristine ville lægge mærke til, hvis de kom hjem til dig…?”

Sådan skriver Musikkens Hus om foredraget “Villa, vovse og vandseng.”

Læs mere og køb dine billetter her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
Foto: Musikkens Hus’ Facebook

Lærke Bagger Workshop

Den 9. februar intager ingen ringere end Lærke Bagger AKKC med sin helt nye strikke- og hækleworkshop: MEGA WORKSHOP.

Lige meget om publikum er mest til at strikke eller hækle, er en haj til italiensk aflukning eller bedre kan lide Lærke Baggers ikoniske just tie knots-teknik, om de er nybegyndere eller har en ph.d. i drejet rib, så kan alle være med.

Det eneste det kræver for at deltage i workshoppen er basisviden, mindst fem sæt strikkepinde eller hæklenåle i forskellige størrelser og en røvfuld restgarn – jo mere forskelligt jo bedre.

Lærke Bagger er født lige her i Aalborg, og allerede som otteårig lærte hun at strikke – og hun er ikke stoppet siden.

Hun er særligt kendt for at gøre op med forestillingen om det perfekte menneske og den perfekte sweater.

Hun lader faktisk fejl indgå i sit strik – bl.a. med teknikken just tie knots. For Lærke Bagger hæfter nemlig ikke sine ender, hun binder dem i stedet som knuder og gør dem til en del af designet.

Hvis du er studerende i Aalborg, så er du ikke bare heldig med at bo i verdens fedeste studieby – AKKC har nemlig indført konceptet Study Tickets, hvor du kan få halv pris på de fleste af deres forestillinger.

Det gælder også til MEGA WORKSHOP, men du skal være hurtig, for der er kun et begrænset antal Study Tickets til rådighed.

Du kan finde billetinfo lige her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
PR-foto

Foredrag med Linse Kessler

Den 13. februar kan du komme helt tæt på Linse Kessler i intimt foredrag.

Du kender hende sikkert fra TV3’s ‘Familien fra Bryggen’, men nu kan du komme meget tættere på hende når hun gæster AKKC.

Her vil hun fortælle om hendes opvækst på Bryggen, tiden i fængsel, tiden før og efter ‘Familien fra Bryggen’ og meget mere.

Det bliver en hyggelig og spændende aften – og vi tør også godt love, at den bliver sjov. Kan den blive andet i Linses selskab?

Til dette arrangement gælder konceptet Study Tickets også – så hvis du er studerende, kan du få halv pris på foredraget.

Men du skal være hurtig, for der er kun et begrænset antal Study Tickets til rådighed.

Læs mere og køb dine billetter her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
Foto: AKKC’s hjemmeside

Pippi Langstrømpe på Aalborg Teater


Du kender helt sikkert Pippi – hende med de røde fletninger og store lapper på tøjet, som er så stærk, at hun kan løfte en hest. Hun er aldrig bange for noget eller nogen, og har altid en løsning – selv når det ser allermest håbløst ud.

Nu kan du møde hende lige her i Aalborg, hvor hun vil sprede latter og beundring i Aalborg Teater den 15. februar.

“Pippi er mange børn – og voksnes – store helt. Hun bruger sin fantasi eller en skæv vinkel til at få noget positivt ud af alting. Med sin ukuelige optimisme finder hun altid en løsning. Og for små børn, der drømmer stort og måske ikke er helt ligesom de andre i klassen, bliver hun et stærkt billede på, at det er OK at være anderledes, og at man kan alt, bare man tror på det.”

Sådan skriver Aalborg Teater.

Uanset om du er ung eller gammel, vil du uden tvivl gå fra teatret med et smil på læben – det er en af Pippis mange evner.

Køb dine billetter lige her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar

Valentine’s Run

Uanset om du er erfaren løber, nybegynder eller bare har lyst til en hyggelig gåtur, så er du den 15. februar inviteret til Valentines Run ved fjorden.

Så snør løbeskoene, tag din date, partner, ven eller familie med, og vær med til en sjov dag i romantikkens tegn!

Du kan vælge mellem 5 km, 10 km, 15 km eller halvmarathon. Uanset om du er nybegynder eller garvet løber, er der en distance, der passer til dig.

Tæt på start af ruten vil der være depot med forfriskninger, herunder vand, saft, sodavand, slik, frugt, chips og snøfler, så du kan holde energien oppe hele vejen igennem – og til slut vil du modtage en medalje til minde om din flotte bedrift. Det kunne da ikke blive bedre?!

Løbet starter kl. 11.00 ved Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg.

Læs mere om arrangementet her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
Foto: Bridgerunner

KREA-messe i Gigantium

Gigantium forvandles den 15. og 16. februar til Nordjyllands største kreative event. Det bliver en weekend fyldt med inspiration og skaberglæde.

Over 100 udstillere fra hele Danmark vil byde på smukt kunsthåndværk, materialer og værktøjer. 

Derudover vil der også være spændende workshops, hvor du kan udforske nye teknikker. Børnene kan slippe deres fantasi løs ved de gratis krea-borde.

Sidste år var der intet mindre end ca. 6.000 gæster, og de regner med mindst lige så mange i år.

Så hvis du er vild med markeder og krea, så er det her det perfekte event for dig.

Det er ganske gratis at deltage, og så går bus 2 nærmest direkte til døren, så der er vist ingen undskyldning for ikke at tage afsted.

Det foregår den 15. februar fra 10-16 og 16. februar fra 10-15.

Læs mere her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar
Foto: Gigiantiums facebookbegivenhed

Sigurds Rumrejse

Sigurd Barret gæste Musikkens Hus med en familiekoncert den 21. februar.

Her inviterer han børn og voksne med ud i rummet – en eftermiddag fyldt med leg, læring og sang. Hvad er et sort hul? Hvad kan vi lære om rummet? Hvad er der derude?

“Sigurds Rumrejse er en helt ny fortællekoncert for hele familien, hvor Sigurd sammen med sin guitarist Eskild Dohn tager børn i alle aldre med ud i rummet. På skuldrene af bogen ’Sigurd fortæller om rummet’ hører vi om vores eget solsystem, om universet og om alle dets mærkelige fænomener. I foråret 2023 besøgte Sigurd Barrett os med familiekoncerten ’Sigurd fortæller om naturvidenskab’. Denne gang har Sigurd og Eskild skrevet 16 helt nye sange om rummet, som børn i alle aldre kan lære at synge med på. Projektet er udviklet i samarbejde med DTU Space og Brorfelde Observatorium.”

Det skriver Musikkens Hus om koncerten.

Køb jeres billetter her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar

Danmarks største vinbutik åbner

I november kunne vi afsløre, at Supervin åbner Danmarks største vinbutik på Eternitten i Aalborg.

Danmarks største vinbutik kommer til at rumme hele 1027 kvadratmeter med tilhørende varegård på 108 kvadratmeter.

Du kan komme med til åbningsfesten den 28. februar, hvor du kan prøve landets største smageanlæg, hvor du altid kan smage mere end 40 forskellige vine.

Oplev også det eksklusive ”guldrum” og glæd dig til vilde åbningstilbud – der kun gælder i butikken.

Læs mere her.

Åbningsfest, koncerter og krea-messe: Så meget sker der i Aalborg i februar

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.