Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Af Laura Dyremose Brok
Arkivfoto: Musikkens Hus
Arkivfoto: Musikkens Hus

Så blev det februar, og trods gråvejr og kulde er der heldigvis masser af fede events i Aalborg.

Måneden byder på alt fra filmquiz og koncerter til kreamesse og stand-up shows.

Og fastelavnsfester er der heldigvis også nok af.

Læs med, og se hvad du skal skrive i kalenderen i februar.

Begivenhederne er oplistet efter hvornår de finder sted.

Eat Out: Aalborgs Største Restaurantfestival

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

For ottende år i træk laver MigogAalborg i samarbejde med adskillige af Aalborgs bedste restauranter byens største restaurant-festival, som vi kalder for Aalborg Eat Out.

I denne omgang er hele 21 af byens bedste restauranter med i Aalborg Eat Out.

Det finder sted i uge 5 og 6, og salget er derfor i fuld gang.

Du kan få store oplevelser til små penge på restauranter som Fumo, Fusion, Mortens Kro, Emil, Podium, Smaek, Nam, Struktur og mange andre.

Tjek om der stadig er ledige billetter til netop din yndlingsrestaurant lige her.

Filmquiz i Kennedy

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Glæd jer til mandag den 2. februar, når den står på FILMQUIZ i biografen i Kennedy!

Her vil quizmaster Jesper Rosenkrantz have fede og sjove spørgsmål klar, så du og dine venner i hold kan dyste om fede præmier.

Quizzen afholdes inde i biografsalen, hvor det store lærred og den gode lyd fører jer igennem aftenens udfordringer. Der er selvfølgelig mulighed for at proviantere i baren/kiosken før, undervejs og efter. Quizzen varer 2 timer.

Kennedy skriver at der vil være spørgsmål om både nye og ældre film, så der er noget for alle – entusiaster og nørder! Du behøver altså IKKE have en kandidatgrad i Filmvidenskab for at kunne deltage.

Man kan være 4 mand pr. hold. Husk at bestille pladser ved siden af hinanden!

Bestil dine billetter lige her.

Hvor:
Aalborg Kennedy

Hvornår:

2. februar kl. 19.00

Pris:

85 kr. pr. deltager

Fastelavn – Slå katten af tønden

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg
Arkivfoto: Musikkens Hus

Søndag den 15. februar er det officielt fastelavn, og det skal selvfølgelig fejres med fede udklædninger, tøndeslagning, fastelavnsboller og slik i massevis.

I Aalborg fejres det flere forskellige steder og på forskellige datoer. Vi har lavet et overblik over nogen af dem nedenfor:

Aalborg Historiske Museum:
Aalborg Historiske Museum inviterer til fastelavnsfest den 14. februar på Algade 48.

Her vil der være tøndeslagning for børn i alle aldre, kreative aktiviteter samt gratis fastelavnsboller, saftevand og kaffe til alle besøgende – store som små.

Der kåres selvfølgelig kattekonge og -dronning, og derudover hyldes de bedste udklædninger også.

“Udover tøndeslagning kan du også besøge det kreative hjørne. Her er fjer, pailletter, perler og meget andet, så du kan lave en sjov, smuk eller måske en uhyggelig fastelavnsmaske. Du kan også lave et flot fastelavnsris pyntet med kulørte papirstrimler, blomster af silkepapir, fjer, bånd, udklippede katte, fastelavnstønder og andre sjove ting.” Sådan skriver Aalborg Historiske Museum om eventet.

Tøndeslagningen er opdelt i aldersgrupper, så alle kan være med. Programmet er således:

Kl. 10.30: Tøndeslagning for 0–3 år (2. sal)
Kl. 10.30: Tøndeslagning 4-6 år (2. sal)
Kl. 11.30: Tøndeslagning for 7 år+ (1. sal)
Kl. 10.30-13.00: Det kreative hjørne (stueetagen) 
Kl. 10.30-13.00: Gratis fastelavnsboller, saftevand og kaffe (stueetagen)

Børn og unge under 18 år kan komme ind gratis, hvor det for studerende koster 60 kr., og for voksne 75 kr.
Se mere her.

Maximum:
Maximum inviterer til festlig fastelavn den 15. februar kl. 12 på Fiskene 10 i 9200 Aalborg.
Her er alle velkomne til at slå katten af tønden, og de glæder sig til at se alles flotte og kreative udklædninger. Der kåres selvfølgelig fastelavnsdronning og -konge.
Se mere her.

GymAalborg:
GymAalborg inviterer til fastelavnsfejring den 15. februar kl. 12 på Karlskogavej 8B i 9200 Aalborg SV.
Her skal du selvfølgelig møde op i din mest kreative udklædning, og så skal der slås katten af tønden.
Herudover lover de musik, lege og sjove indslag, som får alle til at grine.
Der kan også købes snacks og drikkevarer til arrangementet.
Entré koster 50 kr. for børn og 20 kr. for voksne.
Se mere her.

DUI Aallborg:
Kom og vær med til alle tiders sjove fastelavnsfest den 26. februar ved DUI Aalborg på Østre Alle 89 i 9000 Aalborg kl. 13:30.
Alle er velkommen, og tilmelding er ikke nødvendig. Der er gratis adgang for alle.
Glæd jer til tøndeslagning, lune fastelavnsboller og gratis gufpose til alle børn.
Der vil også være forrygende underholdning med Michael Back.
Se mere her.

Vinterjazz på Huset

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Traditionen tro holder Huset i Hasseriisgade Vinterjazz, og i år præsenterer de et alsidigt og nysgerrigt jazz program, der spænder fra elektronisk eksperimenteren til klassisk jazz og fra nordiske lydlandskaber til afrikanske rytmer.

“Årets line-up samler både legender, visionære komponister og nye stemmer – med et diverse program og et musikalsk fællesskab, der viser, hvor bredt og levende jazzscenen i dag er.
Alle koncerter finder sted på Huset, hvor vi glæder os til at fylde vintermørket med varme toner, rytmer og fællesskab.”

Sådan skriver Huset om årets spændende program.

Vinterjazz 2026:

Kathrine Windfeld – 30. januar
Abekejser – 11. februar
Viktoria Søndergaard Secrets + Support: Buster Isitt – 12. februar
Rumpistol + Cecilie Strange + Cort Lunde – 18. februar
Okyerema Asante (Ghana) – 19. februar
Plum & I – 20. februar
Otooto – 25. februar
Rasmus Oppenhagen Krogh – 26. februar
Øyunn – 27. februar
Majke Voss + Support: Mellemværk – 28. februar

Udover den skønne jazzmusik er der også mulighed for at tilkøbe fællesspisning som finder sted inden koncerten. Det koster kun 100 kr., og køkkenet lover at kræse om både maden og selskabet.

Se mere på Husets hjemmeside.

Hvor:
Huset i Hasseriisgade
Hasseriisgade 10, 9000 Aalborg

Hvornår:

30. januar – 28. februar

Pris:

Forskellige priser alt efter artist/dato.

Alberte Winding i Musikkens hus

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Fredag den 6. februar gæster den folkekære Alberte Winding Musikkens Hus med sin karakteristiske nærværende vokal, poetiske tekster og selvfølgelig sit altid dygtige band – heriblandt Andreas Fuglebæk, som udover at være guitarist også er Albertes mand.

Du kan se frem til til en koncert, der byder på både varme, eftertænksomme øjeblikke og fællesskab.

Og mon ikke aftenen også byder på klassikere som “Lyse nætter” og “Tænder på et kys”?

Køb dine billetter lige her.

Hvor:
Musikkens Hus

Hvornår:

6. februar 2026 kl. 20.00

Pris:

200-375 kr.

Drag Bingo på Streetfood

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Trænger du til en ekstra hot aften, så skal du klart svinge forbi Streetfood fredag den 13. februar.

Her inviteres du nemlig indenfor til Drag Bingo – en aften fyldt med hotte hits, lækre cocktails og præmier i form af frækt sexlegetøj.

Drag-queen Mizz Privileze styrer bingoshowet som afholdes i Aalborg Streetfoods koncertsal.

“Mizz laver s3x bingo med særlige bingoplader, burlesque performance og andre sjove indslag, hvor du kan vinde lækkert s3xlegetøj fra Peech og andre cute præmier.” Sådan skriver Aalborg Streetfood om eventet.

Bingoshowet afholdes på dansk og der er en aldersgrænse på 18+. Showet er siddende på stole, og der er kørestolsvenlig adgang til både show og toiletter, hvor der er rampe.

Tag din hotteste ven under armen og glæd jer til en vild, mystisk, sjov og fræk fredag på Streetfood!

Køb din billet lige her.

Hvor:
Aalborg Streetfood

Hvornår:

13. februar kl. 19:30

Pris:

149 kr.

KREA-messe i Gigantium

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Glæd jer til en kreativ og inspirerende weekend for hele familien, når Gigantium bliver fyldt med idéer, farver og fantasi!

Der afholdes nemlig KREA-messe, og her kan du møde nogle af Danmarks dygtigste kunsthåndværkere, der viser deres flotteste kreationer frem.

Der vil være alt fra smykker og keramik til tekstilkunst og unika-designs.

Der vil selvfølgelig også være en masse spændende materialer og gode tilbud – perfekt til dig, der elsker at nørkle, male, sy eller bygge nyt.

Der vil også være gratis KREA-borde fyldt med materialer og sjov for de mindste.

For de lidt større er der spændende workshops, hvor man kan prøve kræfter med nye kreative teknikker.

Så tag familien under armen til en hyggelig krea-weekend i Gigantium.

Hvor:
Gigantium

Hvornår:

14. februar kl. 10-16
15. februar kl. 10-15

Pris:

50 kr. for voksne
Børn under 12 år er gratis ifølge med en voksen.

Sebastian på Skråen

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Skråen får besøg af den legendariske Sebastian den 17. februar, og du er inviteret!

Sebastian er en af Danmarks mest folkekære kunstnere, og har fulgt os gennem generationer.

Glæd dig til at synge med på klassikere som “Når lyset bryder frem”, “Måske ku’ vi”, “Du er ikke alene”, “Vårvise” og ja, vi kunne blive ved…

Der er ingen tvivl om at det bliver en rørende, skøn og uforglemmelig aften i Sebastians selskab.

Du kan købe billetter lige her – men skynd dig! Der er kun få billetter tilbage.

Hvor:
Skråen

Hvornår:

17. februar kl. 20.00

Pris:

320 kr.

Svin & Grin

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Glæd dig til den 18. og 19. februar, hvor Aalborg Kongres & Kultur Center inviterer til det nye koncept ’Svin & Grin’ i Europahallen kl. 18:30.

Det bliver en aften med stegt flæsk ad libitum og uforudsigelig comedy og grin i lange baner!

Først forkæles du med stegt flæsk, kartofler og persillesovs ad libitum. Allerede dér er man jo sikret en vellykket aften. Men den er slet ikke slut endnu.

For når du er godt mæt skal der slås mave: her læner du dig tilbage og nyder et comedyshow med hele 3 komikere, der spænder fra erfarne navne til nye talenter.

“Hvem der går på scenen, afsløres først på aftenen… men én ting er sikkert: Det bliver sjovt! Med kombinationen af rutinerede komikere og nye talenter får du en aften, der både overrasker og underholder. Det er den perfekte anledning til en sjov aften med vennerne, kollegerne eller familien – uanset om du kommer for maden, grinene eller begge dele.” Sådan skriver AKKC om eventet.

Køb dine billetter her.

Hvor:
AKKC, Europahallen

Hvornår:

18. + 19. februar kl. 18:30

Pris:

395 kr.

HXC KIDS – Børnenes Metalfestival

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Den 22. februar er en dag i børnenes tegn. Her afholdes nemlig Børnenes Metalfestival på Skråen, hvor børnene medbringer deres forældre, og ikke omvendt.

Det bliver en dag fyldt med sammenhold, energi, vildskab og plads til forskellighed.

Børnene kan blandt andet se frem til gratis ansigtsmaling, slushice og popcorn, gratis plakat med mulighed for autografer og vigtigst af alt: fed musik i genrerne hardrock, punk, metalcore, grunge og dødsmetal.

Festivalens line-up:
– Permanoia 
– Jakobe 
– Endarken

Husk høreværn!

Læs mere her og køb dine billetter her.

Hvor:
Skråen

Hvornår:

22. februar kl. 12:00

Pris:

150 kr.

Sissel Edelbo Pop Up

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Onsdag d. 25 og torsdag den 26. februar kan vi i Aalborg glæde os til en eksklusiv Sissel Edelbo Pop Up.

Bag det populære mærke Sissel Edelbo står parret Jeanne Sissel Thomsen og Chris Elmengaard, som er bosat i Aalborg.

Til Pop Up-eventet vil der være masser af 2. sorteringsvarer og unikke kollektionsprøver, både fra Sissel Edelbo og Sissel Mini, som ikke findes online. Så tag en ven under armen, og se om I ikke finder nogle skønne fund til foråret.

Praktisk info:
Der betales med MobilePay eller kontant
Alle varer købes som beset – 2. sorteringsvarer har individuelle fejl, så tjek inden du køber.
Der er ikke bytte- eller returret
Der fyldes løbende op med nye styles begge dage
Medbring din egen pose

Hvor:

Lyngvej 1, 9000 Aalborg

Hvornår:

25.+26. februar kl. 07-17

Pris:

Fri entré

De små lytter til Det Store Messing-cirkus

Fastelavn, kreamesse og sexbingo: Så fed bliver februar i Aalborg

Velkommen til Det Store Messing-cirkus!

Den 28. februar inviterer musikpædagog Malene Horsfeldt og musikere fra symfoniorkestret indenfor til en aktiv koncert for børn og deres voksne.

Her skal I feste og hjælpe med at lave et stort fælles cirkus med Toreadorens March fra operaen Carmen og hele Det Levende Orkester.

“Mød drillepinden Trutte, der er vild og skal have en god march at falde ned på. Så er der Flavia – hun er genert og kan bedst lide at være i sin fløjtekasse, mens Bum – stortrommen – er vild med at være midt i det hele.” Det skriver Musikkens Hus om eventet.

Glæd jer til en helt unik cirkusfest i Musikkens Hus. Det afholdes hele 2 gange den 28 februar – kl. 9:30 og igen kl 11.

Køb dine billetter her.

Men skynd dig – der er kun få tilbage.

Hvor:
Musikkens Hus

Hvornår:

28. februar kl. 9:30 + kl. 11:00

Pris:

75 kr.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.