Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sommervarmen er tilbage:  Så er der Fredagsfest med Magtens Korridorer

Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Der findes ikke meget bedre end Aalborg i fuld solskin og temperaturer godt over 20 grader.

Medmindre man topper det hele med en fed koncert i hyggelige rammer med et af Danmarks bedste liveorkestre.

Og det sker i aften, når Fredagsfest i Karolinelund vender retur med ingen ringere end Magtens Korridorer.

Billetter koster som altid 110 kr. i forsalg på skraaen.dk – men du kan også købe dem i indgangen for 100 kr. fra kl. 18.00 på dagen, hvis ikke der er udsolgt inden.

En fed rock-fest i vente

Det er efterhånden blevet en forrygende tradition, at Magtens Korridorer lægger vejen forbi Aalborg hver sommer.

Hvis Magtens Korridorer ikke fandtes, måtte vi opfinde dem.

Sommervarmen er tilbage: Så er der Fredagsfest med Magtens Korridorer
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Men de findes – mere end nogensinde! Med deres dansksprogede potente rock, ligefremme attituder og samlende hits, og en fandenivoldsk og progressiv energi, er Magtens Korridorer et unikt liveband, der sætter liv i barrikaderne, inviterer alle til stemningsfuld fest og giver frirum fra trivialiteterne. 

Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de sammen med publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab, og med et glas øl i hånden, med overvejende sandsynlighed, er kommet for at blive.

I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdi’, og siden har de udgivet en række albums, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog. I 2021 udkom det anmelderroste album ’Club Promise’ med bl.a. sangene ’Ensom Stjerne’, ’Månelys i Rav’ og titelnummeret, som er blevet en nyklassiker blandt det rock-elskende koncertpublikum.

Senest har Magtens Korridorer i oktober 2022 udgivet EP’en ’Nødudgang’, med den smægtende smukke single ’Natsværmernætter’.

Fed opvarmning i vente

Hvankel sørger for at sætte stemningen, inden rocklegenderne går på.

Hver koncert med Hvankel er en uforudsigelig rejse uden sikkerhedsnet, hvor musikken lever sit eget liv. Hver sang er en verden i sig selv – nogle dystre og dramatiske, andre euforiske og eksplosive. Ingen aftener er ens, og publikum bliver en del af det kaos og den skønhed, der opstår i nuet.

Lyden spænder fra det intime og sårbare til det storslåede og rå. Dynamikken bevæger sig mellem stilhed og støj, mellem det poetiske og det brutale. Kraftfulde riffs, bølgende basgange og eksplosive trommer smelter sammen og skaber en unik oplevelse, der føles nødvendigt at være en del af.

Hvankels koncerter er intense og nærværende. Publikum bliver suget ind i musikkens univers, hvor energien er uforudsigelig, og hver tone spilles, som var det den sidste. Med en klassisk rocktrio- opstilling, men en kompromisløs tilgang, leverer Hvankel en live-oplevelse, hvor intet er givet på forhånd.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.