Ryå is og nye varianter: Bubble Tea-café er klar med fristende nyheder

For godt to år siden åbnede den populære Bubble Tea-kæde Boba Drop en ny café i Bispensgade.
Siden da er der blevet langet tusindvis af lækre Bubble Tea-varianter over disken, og caféen er blevet et kæmpehit blandt store og små, der craver de søde drikke.
Denne sommer er Boba Drop klar med flere nyheder.
Prisvindende is i sortimentet
For det første har den populære Bubble Tea fået selskab af en anden sød fætter – som er mindst lige så populær.
For Boba Drop har nemlig fået Ryå is i sortimentet.

Den prisvindende danske flødeis bliver produceret lige her i Nordjylland på gamle håndværksmæssige traditioner.
I montren finder du lige nu hele 12 forskellige slags Ryå is hos Boba Drop; hindbær, saltkaramel, mocca, pistacie, stracciatella, mango, jordbær, nougat, vanilje, kakao kiks, choco-orange og hasselnød.
En gammeldags isvaffel med 1 kugle koster 28 kr., 2 kugler for 38 kr., 3 kugler for 48 kr. og 4 kugler for 58 kr.
Men det er ikke alt.

Mango Latte eller Matcha Milkshake?
For Bubble Tea- sortimentet har også fået en sommer-opgradering.
Det i forvejen kæmpestore udvalg har fået selskab af flere nyheder.
Lad os præsentere: Mango Coco, Taro Milkshake, Matcha Milkshake, Mango Latte, Taro Puree Latte og Coffee Latte.

Vi har naturligvis allerede prøvesmagt varianterne, og vi blev virkelig positivt overraskede over Taro-varianterne.
En hurtig Google-søgning afslører, at taro er en rodfrugt, og det rimer ikke ligefrem på en lækker sommerdrik. Men det fungerede overraskende godt i selskab med de andre søde ingredienser.
Er du til en forfriskende sommerdrik, så skal du prøve Mango Latte, og hvis du vil følge den helt store trend, skal du naturligvis gå med Matcha Milkshake-varianten.
Trænger dit sommerhumør til et ordentligt skud energi, så var den nye Coffee Latte virkelig også lækker!

Sådan fungerer konceptet
Hvis du er en af dem, der sidder og tænker: “Bubble Tea, hvad dælen er det?”, så har du nok levet i en boble de seneste år …
Konceptet har vundet indpas over hele verden, efter det blev opfundet i Taiwan i starten af 1980’erne.
Den særlige drik findes i et utal af varianter, hvor fællesnævneren er de særlige kugler/bobler, der flyder rundt i bunden af drinken, og giver en helt ny sanseoplevelse, når man indtager den i de store sugerør, der sørger for at man både får væske og bobler med, når man tager et sug.

På Boba Drop har du valget mellem følgende varianter: Fresh Fruit Tea, Classic Milk Tea, Brown Sugar Pearl, Juice Tea, Tea Latte, Pure Tea og Boba Style Milkshake.
Når du har valgt din smag, så har du også valget mellem følgende toppings: Tapioca, Popping Boba, Jelly.
Du kan desuden skrue op og ned for sødmen og mængden af is-terninger.