Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Direktørens dilemma: Ruths møder familiens hotel i restaurant-dyst

Af Michael Qureshi
Direktør Peter Christian Jensen på Ruths Hotel
Direktør Peter Christian Jensen på Ruths Hotel

Direktør for Ruths Hotel Peter Christian Jensen har bogstaveligt talt et ben i hver lejr onsdag (d. 23. januar).

Her er der dyst i restaurant-turneringen Best of Nordjylland, og lodtrækningen magede sig således, at en af “kampene” er mellem Ruths Hotel og Restaurant Bühlmann på Hotel Scheelsminde i Aalborg.

Det sjove ved den dyst er, at Peter Christian Jensen, som direktør for Ruths Hotel, kan risikere at sende datter og svigersøn ud af turneringen.

For det er nemlig datter Anemette og svigersøn Danni Bühlmann, der driver Hotel Scheelsminde og har skabt gourmetrestauranten Bühlmann.

Peter Christian Jensen var faktisk selv i mange år i spidsen for Hotel Scheelsminde, og han er stadig medejer samt bestyrelsesformand for det smukke Aalborg-hotel.

Første gang i karrieren

Så det er store følelser, der er i spil i løbet af onsdagen. Peter, kendt for sit lune humør, tager dog dysten med den humoristiske vinkel.

“Vi må se, hvem der løber med håneretten. I mine øjne er jeg glad på mine medarbejdere og Ruths Hotels vegne, hvis vi vinder.

Vinder Bühlmann er jeg jo også ekstra stolt af min datter og svigersøn.

Det er faktisk første gang i min karriere, at jeg skal dyste mod min egen familie og en forretning. jeg selv er medejer af og bestyrelsesformand for. Det er selvfølgelig en meget underlig fornemmelse,” forklarer Peter Christian Jensen til MigogAalborg.

Ruths Hotels køkkenchef Peter Frydkjær byder Christopher Mølbjerg Kristensen og hans team velkommen til en dyst i 4 kategorier ved konkurrencen “Bedst i Nordjylland”.

Det står menuen på

  • Snacks/appetizers, brød og smør
  • Sø, hav og grønt (alternativt kaldet FORRET)
  • Mark, have, skov, luften (alternativt kaldet HOVEDRET)
  • Ost/Dessert.

Dysten afgøres af et dommerpanel bestående af Madskribent Bent Christensen, gourmetkok Briand Funder samt madanmelder Jakob Kanne Bjerregaard.

Gæsterne på Ruths Gourmet denne aften får serveret 3 snackanretninger fra begge team, 2 forretter, 2 hovedretter samt 2 desserter og en afsluttende kop kaffe i pejsestuen.

Del artikel

Andre læser også