Runder værdi på to milliarder: Aalborg-virksomhed omtales som børskomet

Skrevet af: Michael Qureshi
André S. Eriksen fik ideen til Asetek, da han studerede på Aalborg Universitet
André S. Eriksen fik ideen til Asetek, da han studerede på Aalborg Universitet

Det er ikke hver dag, at en Aalborg-virksomhed runder en børsværdi på to milliarder norske kroner.

Ikke desto mindre var det lige præcis, hvad Asetek med hovedkontor i Aalborg Øst gjorde forleden.

I dag var den lige sneget sig under de to milliarder norske kr., men der er god grund til at være superstolt for stifteren André S. Eriksen.

“Den første milliard er altid den sværeste. Nu har vi passeret to – utroligt!,” skrev han på Facebook i sidste uge.

Den nordjyske teknologivirksomhed med base i Aalborg har underafdelinger i fem lande heriblandt i Silicon Valley i USA.

Det var, da han studerede på Aalborg Universitet, at André S. Eriksen fik ideen til Asetek, der udvikler teknologi til afkøling af datacentre rundt omkring i verden.

Børsen kalder den for en børskomet

I sidste uge leverede Asetek deres bedste regnskab nogensinde, og i dagbladet Børsen bliver Aalborg-virksomheden beskrevet som en børskomet.

De havde i 2016 en rekordomsætning på 51 mio. dollars og et overskud på 5 mio. dollars før skat (35,2 mio. kr.)

”Jeg er på medarbejdernes og egne veje meget stolt af de flotte resultater i 2016, og ikke mindst, at året bliver vores første profitable år i lang tid.

Det er et direkte resultat af mange års hårdt arbejde og investeringer. Vi fortsætter investeringerne i data center-segmentet for at indfri løftet om at accelerere markedsadoptionen af vores innovative vandkøleløsninger i datacentre verden over.

I den henseende bliver 2017 et meget spændende år, hvor vi forhåbentlig er i stand til at tage et kvantespring sammen med vores endnu ikke offentliggjorte partner,” siger adm. direktør og grundlægger André Sloth Eriksen.

Det er ikke første gang, at André S. Eriksen optræder i migogaalborg.dk – vi har tidligere lavet et portræt af ham og ikke mindst hans talentfulde 11-årige søn Valdemar Eriksen, der spås en stor karriere inden for motorsport

Har Aalborg-firma til milliarder: Nu vil André hjælpe sønnen til Formel 1 karriere

Asetek
Far André S. Eriksen og Valdemar
Få en Goodiebag fra vores fordelsklub ClubAalborg hver måned. I denne måned byder vi bl.a. på en kaffe på We Feat på vores regning. 

Tilmeld dig med intropris 10 kr. og uden binding her