Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så meget sker der: Royal Run skruer op for underholdningen i år

Af Nathalia Hentze Nielsen
UK:
20210912, Copenhagen, 2021.
Royal Run 2021. Prins Vincent, Prinsesse Josephine og Prinsesse Isabella løber Royal Run Familie mile I København
Photo: Lars Moeller  DK:
20210912, København, Danmark.
Royal Run 2021. 
Foto: Lars Møller
UK: 20210912, Copenhagen, 2021. Royal Run 2021. Prins Vincent, Prinsesse Josephine og Prinsesse Isabella løber Royal Run Familie mile I København Photo: Lars Moeller DK: 20210912, København, Danmark. Royal Run 2021. Foto: Lars Møller

Der er lidt over en måned til, at det populære motionsløb Royal Run vender tilbage til Aalborgs gader – mere præcist den 6. juni.

Vi har allerede afsløret, at de to længste ruter krydser Limfjordsbroen for første gang i løbets historie, og nu er der endnu flere spændende nyheder.

Den helt særlige Royal Run stemning skabes nemlig også af rammerne i bybilledet, og derfor er der i år gjort ekstra meget ud af underholdningen. Der er et batteri af underholdning i vente for alle; både deltagere og dem der følger med.

Et festfyrværkeri af underholdning

Det betyder, at midtbyen kommer til at summe af aktivitet og oplevelser samtidig med, at der ude på ruten er masser i vente for deltagerne.

I Jomfru Ane Parken spiller DJ Morten fra Funky Friday, ved Nørresundby Lystbådehan kan Nobelz og Grundlyd opleves.

Folk Fellows spiller i Lindholm Strandpark, og Den skaldede pædagog står på scenen på aktivitetspladsen på havnen, hvor du også kan prøve kræfter med forskellige former for parasport som f.eks. kørestolbasket.

Skulle der opstå træthed for deltagerne undervejs på ruten, handler det om at lukke ørerne op og suge energi fra musikken – eller en af de mange cheerzones, som sætter standarden for dét at heppe højt og længe.

Så meget sker der: Royal Run skruer op for underholdningen i år

Sjov for børnene på Nytorv

For de mange børn på familiemile – og alle dem, der kommer for at heppe på far og mor – er der masser af oplevelser i vente på Nytorv. Dagen igennem er der er skøn blanding af gøgl og gadeshows for hele familien.

Man kan bl.a. opleve den internationalt anerkendte gadegøgler Dynamike, Det flyvende kuffertcirkus, Cirkus Skunk og Teatergruppen troldrosen. Du kan også få taget et billede med én af Signe Maries flotte Fairywork figurer – hvis du altså kan stå lige så stille som hun gør, imens DJ Kim Kornum sætter gang i fødderne.

Der er lagt i kakkelovnen til endnu en motionsfest af de helt store til Royal Run – og du kan se hele programmet med tidspunkter for de forskellige performers, når det offentliggøres på royalrun.dk

Kronprins Frederik løber med i Aalborg

Der er også flere gode grunde til at få tilmeldt sig til det populære løb, der spreder glæde over hele landet på samme dato.

De seneste par år er det H.K.H. Kronprinsesse Mary, der har haft æren af at løbe i Nordens Paris, men i år bliver det anderledes – den 6. juni 2022 er det i stedet H.K.H. Kronprins Frederik, der skal løbe med aalborgenserne.

Kronprins Frederik skal hhv. løbe i Aalborg, Aarhus og København, mens Kronprinsessen skal løbe i Kolding og Næstved.

I Aalborg er der stadig ledige startnumre, men man skal ikke vente alt for lang tid med at beslutte sig. Tilmelding lukker 30. maj.

Du kan købe billet til Royal Run i Aalborg lige her.

Del artikel

Andre læser også