Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Du skal være hurtig: Royal Run i Aalborg pisker mod udsolgt

Af Michael Qureshi
Foto: Deniz Holdt/Royal Run
Foto: Deniz Holdt/Royal Run

Royal Run blev lanceret i anledning af Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag sidste år.

Men det var så stor en succes landet over, at man i år besluttede at gøre det til en tradition.

For knap tre uger siden blev det så meldt ud, at man i 2019 afvikler det i København, Århus, Aalborg samt Grønland og Færøerne.

Her i Aalborg bliver det Kronprinsesse Mary, der løber 5 km i vores smukke by 2. pinsedag (10. juni).

Det har vist sig at være helt overvældende populært. I Århus er løbet totalt udsolgt, og noget tyder på, at der allerede i næste uge også meldes røde lygter i Aalborg.

Under 2000 pladser tilbage

Løbsarrangørerne meddelte tidligere på ugen til MigogAalborg, at der er plads til 12.000 deltagere i Aalborg. Lørdag aften er knap 10.200 tilmeldt, hvor der alene på et døgn har været 1000 tilmeldinger.

Formand for Atletik og Motion, Jørgen Hein, fortæller til TV 2 Nord, at man overvejer, hvordan man kan åbne for flere tilmeldinger, når den foreløbige grænse er nået.

“Det vil vi overveje meget nøje, men samtidig vil jeg slå fast, at det er helt afgørende for os, at folk skal have en god oplevelse ud af dagen. Både deltagere og tilskuere. Det må ikke blive for presset,” siger Jørgen Hein til TV 2 Nord.

Nyt Start – og Målområde

Det er også blevet afsløret, hvor start- og mål kommer til at være. I 2018 foregik det hele på Havnefronten med Start – og Mål ved Utzon Center. Men i år bliver det med Start på Gammeltorv og målstregen bliver på Nytorv ved Salling.

Oprindeligt var Gammeltorv optaget grundet et stort pinsearrangement fra Aalborgs kirker, men det har man fra kommunens side formået at få rykket, så Royal Run får en helt central placering i byen.

Man kan vælge flere forskellige distancer – heriblandt walk distance – til Royal Run.

Læs mere og tilmeld dig her

Del artikel

Andre læser også