Massivt politiopbud i Aalborg: Super Brugsen udsat for væbnet røveri
Opdateret fredag morgen:
Politiet har sikret spor fra gerningsstedet, men efterlyser ifølge TV 2 Nord fortsat manden, der beskrives som 180 centimeter høj, slank af bygning og af anden etnisk herkomst.
Han bar ifølge vidner kasket, jakke med hætte og mundbind
Politiet er talstærkt til stede i Øgadekvarteret i det centrale Aalborg torsdag aften.
Det skyldes et røveri mod Super Brugsen i Øgaden.
Det fortæller et øjenvidne til MigogAalborg.
Første meldinger går på et væbnet røveri mod Super Brugsen torsdag aften, hvilket naturligvis udløste stor udrykning fra en del patruljevogne.

Er talstærk til stede
Røveren var dog stukket af ved politiets ankomst, og den seneste time er brugt på at sikre spor med både hunde og betjente.
Nordjyllands Politi har endnu ikke meldt noget ud om røveriet.
Det er langt fra første gang, at den specifikke Super Brugsen har været udsat for røveri.
Faktisk er det sket en hel del gange i de seneste år, og torsdag aften var den så gal igen.
MigogAalborg forsøger at få en kommentar fra politiet.