Rosé ad libitum på terrassen: Lokal café inviterer til Rosé Festival

Hvis der er noget, der hører sommeren til, så er det et iskoldt glas rosé på en solbeskinnet terrasse.
Lægger du så ordet “festival” der til, så har du for alvor vores opmærksomhed.
Aktuel på Budolfi Plads er klar med et helt nyt tiltag i form af en Rosé Festival, hvor du kan drikke al den rose du overhovedet orker i tre timer for en pris på 325 kr. pr. person.
Første gang er allerede på fredag d. 10. juni. Der kan komme flere datoer i spil i løbet af sommeren.
“Konceptet er helt simpelt. Vi skal hygge os med en masse lækker rosé i tre timer fra klokken 17.00 – 20.00. Vi sørger for hyggelig stemning, godt humør og sprøde toner leveret af en DJ, der spiller lige så længe stemningen er til det,” fortæller Lars Helmuth, ejer af Aktuel.
Cocktailbar og lækkerier fra menukortet
Udover udsigten til at give den gas med fri rosé i tre timer, så kan du også glæde dig til en lækker cocktailbar.
“Den åbner vi klokken 20.00, og den lukke først, når den sidste gæst er gået hjem”, lover Lars.
Hvis (når) sulten trænger sig på, kan du bestille fra Aktuels menukort.
“Vi håber naturligvis på et fantastisk vejr, og så glæder vi også bare til en skøn terrassefest,” siger Lars.
Det anbefales at booke bord, hvis man vil være sikker på at få en plads. Det kan du gøre lige her.