Velvære og bølgebrus: Skallerup inviterer til Romulusaften med 3 x saunagus
Velvære og bølgebrus: Skallerup inviterer til Romulusaften med 3 x saunagus ved Vesterhavet
En tur til Vesterhavet er bestemt ikke noget, der kun bør lokke i sommermånederne.
I takt med at mørket og kulden falder på ved Vestkysten, stiger temperaturerne nemlig i wellness-paradiset Romulus – spa & wellness, der er en del af Skallerup Seaside Resort.
Selvom Romulus alle dage har været ét af feriecenterets helt store trækplastre, er der alligevel en ekstra god grund til at besøge området i de kolde efterårsmåneder.
I ugerne 43-48 inviterer Romulus helt eksklusivt til særlige gusaftener hver onsdag, hvor du kan få den ultimative afslutning på dagen.
Romulusaften med 3 x saunagus
Her får du mulighed for at nyde aftenstemningen, mens du – til lyden af rislende fontæner i de varme termalbade – kan se frem til en afslappende sanseoplevelse, der tager dig på en tidsrejse tilbage til antikkens Rom.
Udover adgang til Romulus vil aftenen byde på 3 x saunagus, hvor nogle af landets bedste gusmestre står klar til at give dig en unik oplevelse.
En oplevelse, som vi hos MigogAalborg også selv har været en del af ved flere lejligheder og som vi på alle måder kan anbefale og stå inde for.
Mens gusmestrene vifter med håndklæder, vil varmen i saunaen brede sig som en tung dyne og duften af de æteriske olier af alt fra gran, blodappelsin til opfriskende pebermynte vil smyge sig gennem dine luftveje og efterlade dig fuldstændigt afslappet.
Når gusseancen er slut, kan du passende dyppe dig i et iskoldt bassin, der vil få dine blodkar til at trække sig lynhurtigt sammen. Dette er med til at udløse både endorfiner og adrenalin, hvilket efterlader dig med en følelse af fornyet energi.
Saunagus har derudover en lang række sundhedsmæssige fordele og kan blandt andet være med til at styrke dit kredsløb og immunforsvar.
Prisen for Romulusaften med 3 x saunagus DKK 350.
Kombiner med et ophold
Ønsker I at forlænge wellnessoplevelsen, er der mulighed for at booke en overnatning i forbindelse med jeres besøg.
Opholdet koster fra DKK 995 pr. person og inkluderer entré til Romulusaften med 3 x saunagus, salatbuffet, en overnatning, brunchtallerken næste morgenen samt fri adgang til Skallerups øvrige aktiviteter såsom fitness, svømmehal mm.
Du kan booke din billet til aftenen – eller et udvidet ophold – lige her.