Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Romkugle, Oreo og S’mores: Café har fået vilde efterårs-kakao

Af Mathilde Dohm Børsting

Tilbage i 2021 åbnede skandinaviens ældste LGBT+ bogcafé i den smukke murstensbygning på hjørnet af Maren Turis Gade og Ved Stranden – nemlig Buens Bogcafé.

Udover, at bogcaféen er spækket med alt, hvad hjertet begærer af kultur og litteratur, hvor LGBT+ på den ene eller anden måde er omdrejningspunktet, så byder bogcaféen også på mange slags ekstravagante special kakao og kaffe.

Hver sæson bringer Buens Bogcafé en ny kaffe eller kakao, som får munden til at løbe i vand.

Og denne sæson er ingen undtagelse!

Allerede nu kan du tage et smut forbi den lille hyggelige café og bestille hele tre nye slags special kakao.

Disse byder både på smagen af oreo, sommer-klassikeren s’mores og den bombastiske kage – nemlig romkuglen.

Hvordan smager det?

Vi har naturligvis været forbi og smage de nye, lækre og ekstraordinære slags kakao – og vi skulle selvfølgelig prøve alle tre varianter.

Vi fik altså en Rum Bum Baller, en Can I Have S’more Please og en the Opluent Oreo.

Men hvordan smagte de? Her er, hvad vi synes.

Er du til smagen af romkugler, så er Rum Bum Baller lige noget for dig! For med hjælp fra både romessens og brombærsirup, så får du her en kop kakao, som selv din lokale bager ville være stolt af.

Den toppes med flødeskum, kakao pulver og farvestrålende krummel.

Men måske havde den haft godt af et lille skvæt reel rom, men så er det selvfølgelig blevet en kop kakao til et helt andet publikum.

Romkugle, Oreo og S'mores: Café har fået vilde efterårs-kakao

En Can I Have S’more, Please lever fuldt op til navnet… Man kunne nemlig godt have drukket en mere.

Det er sommeraftener ved bålet, der møder en kold vinterdag med julehygge foran flimmerkassen i én og samme kop.

Den består naturligvis af varm kakao toppet med flødeskum, ristede skumfiduser, kiks og pyntet med chokoladesovs.

Det er altså en lidt mere opgraderet version af en klassisk varm kakao med skumfiduser.

Desuden havde selve kakaoen masser af smag og er perfekt til de kommende kolde måneder, hvor man samtidig lidt endnu kan holde fast i sommerens strabadser.

Romkugle, Oreo og S'mores: Café har fået vilde efterårs-kakao

The Opluent Oreo går man heller ikke galt i byen med.

På toppen finder du en vaskeægte Oreo-kiks, der jo næsten i sig selv er pengene værd.

Herunder finder man et stort, fedt lag flødeskum, der er som en dyne over den varme kakao i bunden.

Kakaoen smager ikke umiddelbart af Oreo, så hvis du (som os) var dum at kværne kiksen, før du startede på kakaoen, så var der altså ikke meget smag af kakaokiks tilbage.

Romkugle, Oreo og S'mores: Café har fået vilde efterårs-kakao

Alle de tre varianter koster 62 kr., hvor der er mulighed for enten at vælge en kakao på sødmælk eller havremælk.

Skynd dig afsted for at slubre sæsonens nye slags kakao i dig på en dejlig efterårsdag.

Del artikel