Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Romkugle, karamel eller marcipan: Populært bageri klar med uimodståelige fastelavnsboller

Af Simone Springborg
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Det er ikke for sjov, at der ofte er lang kø foran bageren på Hadsundvej i Vejgaard.

Bageriet har nemlig tidligere haft titlen som Danmarks Bedste Bageri, og blandt andet derfor skal man være tidligt på færre for at få fingrene i deres lækre bagværk, inden de bliver udsolgt.

Det gælder også deres virkelig populære fastelavnboller, som endelig er tilbage i butikken.

Vi har derfor været tidligt oppe for at få fingrene i alle tre fastelavnsboller, så vi kunne teste dem for jer. Uden at afsløre for meget, så ender vi med at kalde en af dem “den bedste fastelavnsbolle vi nogensinde har smagt”.

Fælles for alle tre er, at de koster 25 kroner, og hvis I bliver flere til kaffe, så kan du få to for 45 kroner.

Gammeldags med romkugle

Vurdering: 8,5/10

Den første variant er en gammeldags fastelavnsbolle, som er blandet sammen med en anden bager-klassiker for at skabe en form for lovechild af en virkelig lækker oplevelse.

Vi troede i første omgang, at der var tale om tilsat smag af romkugle, så vi blev meget positivt overrasket over, at der var tale om et helt indlæg. Sammen med syltetøj indeni og krymmel på toppen giver det en gennemført smag af romkugle.

Vejgaard Bageri bager generelt en virkelig god fastelavnsbolle. Den er lækker og luftig, men har samtidig også en mase bid i sig, så sammen er det bare lækkert med lækkert på.

Det er en tung dreng, og den fylder godt i mavsen. Vi anbefaler en kop kaffe til.

Romkugle, karamel eller marcipan: Populært bageri klar med uimodståelige fastelavnsboller
Foto: Simone Kjølby Christensen

Gammeldags med belgisk karamel

Vurdering: 10/10

Her har vi fat i noget lidt mere klassisk – og så alligevel ikke. Den gode fastelavnsbolle er her fyldt med en creme kogt på vanilje, og en lille indlæg af belgisk karamel. Herligheden er toppet med en karamelganache, der er blød som smør.

Det vil være en underdrivelse at skrive, at vi er vilde med den her fastelavnsbolle. Selvom cremen måske ikke ser ud af meget, så er den perfekt afstemt til karamelganachen, hvor der virkelig er smæk på smagen. Selv efter testen blev vi ved med at komme tilbage tilbage efter mere af den her.

Det er nok den bedste fastelavnsbolle vi nogensinde har smagt!

Romkugle, karamel eller marcipan: Populært bageri klar med uimodståelige fastelavnsboller
Foto: Simone Kjølby Christensen

Gammeldags med ristet marcipan

Vurdering: 8,5/10

Det sidste levende billede er endnu engang en gammeldags med vaniljecreme. Denne gang får vaniljecremen selskab af et ristet stykke marcipan, som giver lidt tekstur og virkelig meget smag til oplevelsen.

Den her er til dig, der er vild med klassisk bagværk og konfekt. Den er sød, og der er virkelig smæk på mandelsmagen. Marcipanen får naturligvis selskab af chokoladeglasur på toppen til at fuldende oplevelsen. Et sikkert hit hos de fleste!

Romkugle, karamel eller marcipan: Populært bageri klar med uimodståelige fastelavnsboller
Foto: Simone Kjølby Christensen

Du finder Vejgaard Bageri på Hadsundvej 15, hvor de holder åbent mandag – fredag fra 05.30-12.00 og lørdag fra 06.00 – 12.00. Og du skal som sagt være hurtig, for bagværket går som varmt brød.

Du kan se mere fra vores smagstest her:

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien