Valentines på fredag: Det kan du lave i Aalborg

Det amerikanske fænomen Valentines Day er forlængst adopteret og integreret i danske traditioner.
I år falder årets mest (for nogen) romantiske dag på fredag d. 14. februar. Og det er da oplagt at skyde weekenden igen med at hylde kærligheden.
Vi har, nøjagtigt som vi gør med vores weekendguide, set på, hvad der sker i Aalborg og omegn og udvalgt nogle arrangementer i forbindelse med Valentines.
Skriv en kærlighedshilsen på Sallings lysfacade
En romantisk feature på Valentines Dag er, at man kan skrive en kærlighedshilsen til sin elskede på selve Sallings lysfacade ud mod Nytorv.
Hold øje med Sallings Facebook side, hvor du kan skrive en hilsen til den, du har kær. Udvalgte hilsner vil blive vist på Sallings kæmpemæssige lysfacade den 14. februar.
Valentines på Salling ROOFTOP
Det bliver svært for andre restauranter at hamle op med en vaskeægte Valentines-date med udsigt over Aalborg lyst op i mørket.
Bestil bord til 2 til en romantisk aften på en Valentines-pyntet ROOFTOP.
Lækker menu, goodie-bag, et foto af kæresteparret til at tage med hjem som minde fra den romantiske aften og byens bedste udsigt,” skriver Salling.
Valentines-pakken på ROOFTOP koster 249 kr. per person, og kræver bestilling forud.
Vind en diamantring på Restaurant Fusion
Restaurant Fusion fejrer traditionen tro kærligheden med en lækker menu. Attraktionen er, at der på aftenen trækkes lod om en diamantring fra Henrik Ørsnes blandt gæsterne.
Valentines frokost på Restaurant Tabu
En af Aalborgs bedste restauranter har sammensat en lækker romantisk frokostmenu til 250 kr. per person.
Har man for eksempel mindre børn kunne det være oplagt at nyde en frokost sammen på højt niveau og så spare pasningen om aftenen.
Valentines på Mortens Kro
Hvis der er nogen som virkelig forstår at skabe Valentines stemning, så er det på gourmetrestauranten Mortens Kro. Her pynter de restauranten op, og har sammensat forskellige romantiske pakker.
Mortens Kro skriver om deres event;
“Vores super romantiske Valentines middag med friskkogt hummer, indbagt oksemørbrad samt konditor Fabien Chevreuils pink chokolade kugle med fyld. Vi sørger for roser, balloner og lyserød champagne Rose Love edition. DJ Carsten Schmidt spiller lovesong”
Valentines på SMAEK
SMAEK er blandt de restauranter som virkelig har fået etableret sig hurtigt i Aalborg. Med et skarpt prisniveau alle har råd til og høj kvalitet på maden, har de vundet mange hjerter.
Dem vinder de nok flere af med en lækker Valentines-menu til et meget fornuftigt prisniveau.
De skriver selv;
“Får du ikke altid givet den buket blomster, som hun fortjener, eller taget opvasken som du burde?
Valentinsdag den 14. februar er den oplagte anledning til at rode bod på de kærlighedserklæringer, du ikke får givet i dagligdagen. Derfor har vi sammensæt en menu, der for hjertet til at banke og munden til at løbe i vand.”
Romantisk middag på vandet
Vil man prøve lidt anderledes Valentines Date, hvor man er på “vandet”, så er det oplagt på Aalborg restaurantskib Prinses Juliana.
De har også sammensat en skøn romantisk menu med fire serveringer for 340 kr.
Romantik i smukke omgivelser
Hotel Scheelsminde ligger i smuk natur tæt på det hele i Aalborg, og her er det oplagt at fejre kærligheden.
Restaurant Bühlmann har sammensat en skøn 3 retters menu med snacks til 400 kr. per person. med mousserende vin og kaffe og te.
Valentines-date hos Art by Me
Hvis man vil give sin elskede en lidt mere anderledes date, så kan man være kreative sammen.
Tag på Art by Me og mal på keramik og fejr jeres kærlighed når de d. 14/2 fra kl. 12-19.30 byder på lidt bobler, chokolade og lækker musik som selvfølgelig handler om kærlighed alt imens I er kreative og nyder en rolig og hyggelig stund.
Valentines Spa-ophold på Hotel Viking
Hvis man virkelig vil toppe Valentines-hyggen, så kan man drage 40 minutter fra Aalborg hos vores gode venner fra Hotel Viking Spa & Wellness.
Viking fejrer kærligheden fredag og lørdag i uge 7 (14. februar og 15. februar) med et helt særligt Valentines-tilbud.
Hele hotellet og spa-området får en helt særlig Valentines-stemning, og så har man lavet en aftale med Danmarks største “frække” webshop, Sinful.
Så der er en overraskelses pakke fra Sinful på værelset med i et Valentines ophold.